Kapitel 16. Qualitative Research

Hoyle. H. R, Harris J. M. and Judd M. C (2002): Research Methods in Social Relations. USA.: Wadsworth.

Kvalitativ undersøgelse 

Kvalitativ undersøgelse har mange former og bliver også kaldet mange forskellige navne. F. eks. er en form ”open-ended” spørgsmål i strukturerede interviews eller spørgeskemaer, mens næsten alle de andre former bygger på ”open-ended” undersøgelse af personers ord, fokus grupper, handlinger og intentioner. 

Narrativ analyse:

En af disse former er narrativ analyse. Narrativer er noget som enten bliver sagt eller er blevet skrevet om personlige oplevelser – fortalt til en selv eller andre. Narrativer har en begyndelse – og en slutning – og imellem disse to: et plot.  

Analyse og rapportering af narrative data:

De fleste dom arbejder med narrative data arbejder med at lave de kvalitative data og til kvantitative data. 

For at lave sådan en analyse af narrative data, så skal man bruge indholdsanalyse (Content analysis). Dette er processen, hvor man får informationen udstrakt. Et kritisk aspekt af ”content analysis” er pålideligheden – derfor bliver der lagt meget vægt på at denne skal være så stor som muligt. Derfor skal der minimum være 2 personer som arbejder med omkodningen, således, at deres arbejder kan sammenlignes og vægtes. En anden mulighed, som nævnes i bogen er brugen computere, som er designede til formålet(se side 397-399 – her kan man se tabeller o.a. i programmet). 

Fokus grupper:

Fokus grupper er strukturerede gruppeinterviews. Her samler man sammen typisk en gruppe på 6-10 personer. Man mener, at har man flere end 10 personer med, bliver det svært for alle personerne i gruppen at få sagt sin mening. Fokus grupper bliver oftest valgt, fordi de deltagende har noget til fælles. De har alle oplevet det samme eller været udsat for samme situation.

         Fokus grupper har tendens til at være homogene – og derfor er de ikke repræsentative for hele befolkningen.

         Alle fokus grupper er styret af en ordstyrer(moderator) – forskeren eller en ”gemt” professionel.  

Forskeren styrer så samtalen hele vejen. Forskeren skal helst undgå ”ja-nej” spørgsmål. En fokus gruppe session skal helst ikke vare længere end 1½-2 timer. Der skal heller ikke være mere end 2-3 hovedemner – for at bevare fokus og kvalitet. Et fokus gruppe interview starter oftest med at ordstyreren introducerer og beskriver grundreglerne for forløbet(Et eksempel på fokus gruppe interviewguide kan ses på side 403 i bogen). Ordstyreren må hele tiden fokusere på at holde interviewet på sporet, således, at man undgår unødvendige diskussioner. 

Hvad er særdeles godt med fokus grupper:

Fokus gruppe interview er nemt, hurtigt og også billigt i forhold til mange andre interview former. Hvorfor bruge flere måneder på at interviewe personer, når du kan samle dem i en fokus gruppe og interviewe dem på en gang? Selvfølgelig er der også ulemper ved fokus grupper. F. eks. er sandsynligheden for at deltagere giver ”det samme svar” stor. De hører hinanden og bliver påvirket af hinanden. Fokus grupper menes, at være gode at bruge i f. eks. et tidligt stadie i en undersøgelse, projekt eller produkt udvikling. De er også at bruge, når man skal designe eksperimentalt materiale og spørgeskemaer til mere traditionel brug. En stor ulempe ved fokus grupper er også det, at det er meget sværere at styre og finde vejen til den ønskede information. Det ville være nemmere i en person-person interview eller spørgeskema. 

En anden metode er: ”Oral History”(mundtlig historie). Denne metode bliver brugt til at opnå viden om fortiden ved at interviewe individuelle personer, som har oplevet den specifikke fortid. Disse interviews handler oftest om forskellige begivenheder, der har udspillet sig i fortiden(Holocaust, den borgerlige ret bevægelser) eller de omhandler vigtige roller i livet, som at bliver forælder m.m. Disse interviews bliver normalt optaget på bånd eller diktafon. I denne form for interview får personen som skal interviewes sendt nogle spørgsmål inden interviewet, således, at han har mulighed for at forberede sig. På ”interview dagen” skal personen, som skal interviewes skrive under på ”deed of gift form”, som giver forskeren lov til at bruge den opnåede information til forskningsbaserede projekter og at arkivere båndene i et offentligt arkiv m.m. Et eksempel på ”Deed of Gift Form” kan ses på side 410 i bogen. 

Participant observation:

I denne slags forskning deltager forskeren i den sociale gruppe/kontekst, som er emnet i undersøgelsen. Forskeren flytter sig fra de kontrollerede rammer, som man finder i interviews og eksperimenter og deltager i stedet for ude på marken(field), som er ukontrolleret og uforudsigelig. Sådan en undersøgelse kan tage dage, måneder og også år. Det er op til forskeren. Nogle forskere faktisk integrerer sig 100 % til omgivelserne og lever i den sociale kontekst eller gruppe, ”som en af dem”. Nogle vælger at være mere en outsider – kun observerende. Nu har jeg nævnt de to ekstremer, der er selvfølgelig mange muligheder forskeren kan vælge, som ligger imellem disse. Det kan være en ulempe, at forskeren faktisk lever mellem eller i den sociale gruppe(særdeles i starten), fordi gruppen vil leve sit liv lidt anderledes, om de ved at en observatør holder øje med dem, men det konkluderes i dog i bogen, at det forsvinder med tiden og gruppen ”glemmer” observatøren. 

Hvordan skal man så dokumentere dette slag undersøgelser? Man noterer det som bliver set og hørt i noget som man kalder ”field notes”. Disse noter skal indeholde alt som forskeren har set og hørt undervejs. I modsætning til de andre interviewformer, så får forskeren i denne type undersøgelse får forskeren et ”rigtigt” indblik i personernes adfærd, sprog, ord og intentions. Forskeren noterer alt han observerer, således, at han efter endt observation kan systematisk udarbejde et resultat fra det observerede – dette sker gennem de ”field notes”, som han har fået. Det er så langt fra alle informationer fra disse ”field notes”, som bliver til brugeligt data. En analyse af ”field notes” er meget anderledes fra de kvantitative analyseformer, hvor man har et givent design, man bruger og deler de forskellige data op. I en analyse af ”field notes” må forskeren som første step lave alle noterne til synlige data. Hvad har han oplevet – både set og hørt. Forskellige situationer m.m.  

Vigtigt: Deltagende observatører arbejder med at indsamle data til at udvikle en hypotese – og ikke for at teste en hypotese.  

Hypotesetestning er kaldet ”deductive research”, mens deres(den deltagende observatørs) er kaldet ”inductive research”. 

Deltagende observatører deltager i en specifik social kontekst. De indsamler mange informationer om en bestemt gruppe personer i en bestemt social ramme. Derfor er generalisering meget farlig – man kan ikke flytte det man har fundet ud af i denne observation over på en anden gruppe mennesker i en anden social kontekst eller gruppe.  

I denne form af kvalitative undersøgelser er der mere end i nogen anden form, at spørgsmålet om etik sniger sig op. Det skyldes, at observatøren oftest integrerer sig i den sociale gruppe og personernes liv for at observere hvad de foretager sig – en invasion i deres privatliv. En deltagende observatør kan opleve ting, som personer måske ikke vil have offentliggjort m.m. Man er derfor nødt til at have mange etiske overvejelser med i sådan en undersøgelse. Der er også eksempler på observatører, som er blevet rigtig gode venner med de mennesker de har studeret. En kvinde studerede sorte kvinders liv. Hun opholdt sig i deres omgivelser. Da hun(observatøren) havde en bil, so var modsætning til de fleste sorte kvinder, så brugte de sorte kvinder hende til at lave forskellige opgaver – som at hente børn, ærinder, køre mellem de forskellige husstande med varer m.m. Hun endte med at blive en god ven med de, som hun observerede. 

At huske:

         ”content analyse”

         Fokus grupper

         ”moderator” – ordstyrer

         ”deed of gift form”

         ”Field notes”

         Narrativer

         ”inductive research” og ”deductive research”

         ”oral history”

         Participant observation

 

 

 

 

 

     

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s