Furlong, A. & Cartmel, F. (1997): Young People and Social Change. Kap 1 & 9. Open University Press. Buckingham.

Overordnede tema/emne:

•          Unge og udvikling
•          Kap. 1: ”The risk society” og kap. 9: ”The epistemological fallacy of late modernity”

Vigtigste begreber:

Vigtigste synspunkter/pointer i teksten

•           Nye livsvilkår for unge i det moderne industrialiserede samfund. Ændrer de unges relationer til familie, arbejdsmarkedet, uddannelse etc.
•          Skal leve i et samfund, med nye ”risici”, som er fremkommet på relativt kort tid. Ukendt for forældrene, og man har derfor ikke nogle referencepunkter at forholde sig til. Dette gælder alle unge, uanset køn og social status. Forhøjet usikkerhed à øget stress og sårbarhed.
•          Ifølge Beck er risici blevet individualiserede, og individet ser nu på kriser som deres egen skyld, frem for en proces, som individet ikke har haft nogen indflydelse på. Problemer i samfundet, som man tidligere prøvede at løse politisk (som f.eks. arbejdsløshed), bliver set som et problem, som man skal klare på det individuelle plan. Den en øget ulighed vil derfor føre til en større individualisering, da man netop mener man skal klare problemerne selv. I risikosamfundet ses en øget individuel subjektivitet som en kraft, der er stærkere end individet i klassesamfundet.
•          F & C bruger to metaforer til at forklare unges udvikling i 60 – 70’erne og fra 80’erne til i dag. I 60 – 70’erne ses udviklingen fra barn til voksen, som at man sad på et tog med andre passager, og man havde en bestemt rute og destination. Dvs. at ens liv og muligheder var forudbestemt, og ens medpassagerer var folk fra samme samfundslag. Fra 80’erne og op, ses udviklingen som at man kører i en bil. Nogle har nye og andre har gamle biler, men alle har en vis frihed til selv at vælge hvilken rute de vil tage, og hvilket mål de har. Derudover har alle lige stor mulighed for at nå hen hvor de vil, men for nogle kan turen være længere eller sværere end for andre. Ved dette skifte ser man igen en øget individualisering, og unge mennesker står i dag overfor nye risici og muligheder. De traditionelle links mellem familie, uddannelse og arbejde er svagere. Fordi der er så mange forskellige muligheder at vælge imellem, får den unge indtrykket af, at deres rute er unik og at de risici de står overfor skal klare individuelt, frem for kollektivt.
•          I forhold til dualismerne placerer Furlong & Cartmel sig på et mikro-niveau. De ser på hvordan individet har mulighed for selv at bestemme ens handlinger, og hvordan individet selv vil løse sine problemer, i stedet for at bruge samfundet til hjælp.