Person perception
By this process we come to know about peoples temporary states (emotions, desires) and enduring dispositions (beliefs, traits, abilities). This can be divided into impression formation and attributions.
Impression formation is the nonverbal cues we collect about others, such as body posture, and facial expressions, which can be composed into traits.
The attributions (attribution process) is discovered by looking at peoples past actions to predict their future behaviour.

Self presentations
These can either be consciously constructed or automatically made. The constructed ones are e.g. when preparing for a date where we collect the best wine, make some nice food or put on some cologne.
The automatically one are we not always aware of, and this one in often more in use when we are together with friends and family, because then we relax more, and open up. In this situation we use less cognitive effort, to express ourselves, it is like a computer program which runs in the background.
• Self-promotion: Dette er når personer prøver at fremhæve forskellige engenskaber ved dem selv. Dette kan virke positivt, da de kan syntes komtetente, men det kan også give bagslag da andre kan syntes at de praler.

Embarrassment
We feel embarrassed when we believe that others have good reason to believe that a flaw has been revealed in us. When we get embarrassed we often look away, touch ourselves and smile nervously, this is an autonomic response because our nervous system is conserving energy.
Self-handicapping is when we create obstacles for ourselves, to either have an excuse for failure or enhance success. The enhances success comes when we achieve success even though we put barriers in our own way.

Self-monitors
These people use cues from others self presentation to guide their own self presentation. These persons are able to change their self-expression in such a way, that they seem more desirable to people around them.

Impression formation
This is the process where people gather various sources of information about the other people, and make an overall judgement. Each information bit is taken into consideration, e.g. nonverbal communication such as facial expressions, gestures etc. but not all bits weigh equal.

Nonverbal communication
This is when you send and receive information using gestures, expression, vocal cues, and body movements rather than words.
There are some general face expressions, which have been found in many cultures. 7 have been found. A theory is, that this have been developed in order to alarm the others in the group, if e.g. danger was on the stake.
Nonconscious mimicry: Dette er når vi ubevidst optager den adfærd, position eller manere, når vi interagerer med andre. F.eks. når vi griner, når andre gør det. Dette ses også, når babyer de smiler igen, når man smiler til dem. Under dette taler man også om mirror neurons. Muligvis stammer det fra evolutionen, hvor det kan have hjulpet personer til at damme sociale band.

Culture and personality influence the expression and use of nonverbal cues
Teorien Social Role Theory siger, at kønsforskelle opstår på baggrund af forskellige sociale roller, som mænd og kvinder optager i samfundet.

We form personality impression with the help of traits
Solomon Asch mente at det var nogle centrale personlighedstræk, træk som betød mere hvis de blev ændret. F.eks. lavede han en undersøgelse, varm og kold blev udskiftet, hvilket resulterede I meget forskellige opfattelser hos testpersonerne.
Implicit personality theory (Bruner & Taguiri, 1954), denne teori siger noget om de formodninger og den naive tro, som vi har omkring hvilke personlighedstræk og adfærd der passer sammen.

Our Personality Judgements Are Most Influences By Negative and Early-Presented Information
Positive bias: Vi har en tendens til at evaluere enkelt personer mere positivt end grupper og upersonlige objeker – Hvorfor?: Vi kan godt lide at være sammen med rare mennesker, ser rosenrødt på tingene, eller sammenlignet med grupper og upersonlige objekter, så ser man andre mennesker som værende lig en selv  lighed højner tiltrækning.
Negativity effect: når vi hører, at personer har nogle negative træk, så ligger vi mere vægt på disse end at prøve at få et indtryk af personen  måske fordi disse er mere sjældne end positive træk.
Man taler om primancy og reccency effekt, når man bestemmer folks personlighed. Primancy effekt er det, når vi tager den første information vi får om personen, og fryser det fast til et billede af personen  undersøgelse med personer, som svarede rigitgt på 15 spørgsmål i alt, men hvor der var flest rigtige i starten, bedømte folk ham til at klare senere test bedre. Måske danner vi et kognitivt skema ud fra primancy effekten. Recceny effekten, er når man f.eks. undskylder for at være genert, og derfor bliver man ikke dømt ligeså hårdt i starten, men det er mere de senere træk, som ligges vægt på.

Making attributes
Vi baserer ikke kun vores indtryk af personer på baggrund af personlighedstræk, men også på baggrund af konteksten så vel som den indflydelse, som andre kunne have på personen  attribution (tillagt egenskab).

Man baserer sine bedømmelser på internal attributions, som f.eks. er personlighedstræk, humør, holdninger, evner eller bestræbelse. Man bruger også external attributions til bedømmelse af andre, som f.eks. er held, andre personer eller selve situationen.

Man taler om at dele disse op i stabile/midlertidige og kontrollable/ukontrollable.

Correspondent Inference Theory Assumes That People Prefer Making Dispositional Attributions
Jones og Davis (1956) mener, at vi prøver at udlede fra en bestemt adfærd, om den stemmer overens med personens stabile karakteristikker  correspondance inference (slutning). De mener, at folk er mere tror på, at en persons handlinger ligger under for nogle generelle personlighedstræk, hvis handlingen er:
• Lav i social opfyldelse (afviger fra social norm)
• Frit valgt.
• Resulterer i unikke og specielle effekter (udkom er ikke kan blive dannet af en anden handling).

 The Covariation model explains Attributions Derived from Multiple Observation Points
Covariation model (Harold Kelly): Denne model siger, at vi udleder attributioner fra flere forskellige observations punkter dvs., at hvis der er en sammenhæng mellem at ens kæreste altid bliver sur og irritabel, når man er meget sammen med vennerne, så hænger det nok sammen  der er en covarians (covary).
Når vi ikke kan danne en direkte covarians, så har vi sværere ved at bestemme om handlinger en udtryk for nogle indre træk  discounting principle. Kelly mener, at vi danner covarians ud fra følgende 3 ting: Consensus (overensstemmelse), Consintency (gentagelse) og distictiveness (kendetegnede/specielt).

Biases In Attribution
Hvor sikker er disse forudsigelser om vores tillagte egenskaber (attributions).

The fundamental attributions error is the tendecy to make dispositional attributions for others’ actions.
Det største problem er, at vi har en tendens til at tillæge folks attributioner på baggrund af indre træk, frem for ydre omstændigheder  fundamental attribution error.

En teori er, at vi danner vores billede af andre personer på baggrund af det der er mest fremtrædende: bestemt stemme, dynamiske bevægelser eller deres position  forsøg med personer der skulle sidde forskellige steder, og observere skuespillere. Den skuespiller, som personen så på, syntes de var mest fremtrædende.

En anden teori er, at det er kulturelt bestemt. I vores kultur er der stor individualisme, og derfor har en måske en tendens til se selvet som værende nogle indre, frem for noget ydreliggende.

Actors Give more weight to external factors than do observers
Actor-observer effect: Dette er, at vi har en tendens til at tillægge andre personers tillagte egenskaber nogle indre faktorer, hvor vores egne er forsaget af ydre omstændigheder.

Self-serving attributions enhance and protect self-esteem
Self-serving bias: Dette er, at vi har en tendens sammenholde et positivt udkom med indre egenskaber hvor negative udfald skyldes ydre omstændigher.
Den mest accepterede begrundelse for dette er, at det er med til at beskytte vores selvagtelse  det er både ned til at øge vores selvtillid (hvis positivt) eller prøve igen ved senere begivenheder (hvis negativt).

Mange social psykologier mener nu, at vi processen at tillægge andre egenskaber er noget, som enten er automatisk og simpel eller mere betænkende og effektfuld. Først kommer den hurtige, og så den mere overvejede.
Denne model kaldes characterization-correction model, og den første er baseret på indre og den senere er baseret på ydre omstændigheder. w