Franzoi, S.L. (2008) 5. edition: kap.4, kap.5, kap 6, kap 7, kap 8. (NB: eller (2005 eller 2006. 4.edition)): Social Psychology. Mc.Graw-Hill. Heri: kap 4, 6, 8 (s.251-285), 9, 10) (200s.)

The nature of attitudes

En attitude bliver defineret som værende en negativ eller positiv evalueringaf et objekt. Hvor objekter inkluderer mennesker, ting, begivenheder og problematikker.

                                    Personer med en stort behov for at evaluere, har en større tendens til at holde attituder (indstillinger) overfor problemer, de tidligere har været ude for, samtidig med at de har en støre tendens til at beskrive daglige begivenheder i evaluerende form. 

                                     

Implicit attitudes may underlie explicit attitudes

Implicit attitude: dette er en holdning, som bliver aktiveret direkte fra hukommelsen, ofte uden at en person er bevidst omkring det. Man mener muligvis at kunne måle disse f.eks. ved at se på blodtryk og pupillens udvidelse.

Explicit attititude: Dette er bevidste holdninger.

Dual attitudes: Dette er når der kommer en konflikt mellem implicitte og eksplicitte holdninger.

 

Values can shape attitudes and behaviour

Værdier er hvad der er vigtigt for os i livet, og fungerer som nogle guidende principper. Vigtigheden som vi tillægger en værdi, afgør om det vil påvirke vores holdninger og adfærd.

                                    Shalom Schwartz har lavet en figur, der lister 10 forskellige værdier, som er universelle biologisk og socialt.

 

How are attitudes formed and maintained?

 

Mere exposure can lead to positive attitudes

Robert Zajonz har lavet en teori: mere exposure effect, som siger, at personer har en tendens til at udvikle positive følelser for individer og objekter, jo mere vi bliver udsat for dem ® forsøg med personer, som skulle gætte om kinesiske tegn var positive eller negative. Forklaret ud fra evolutionen, så kan det være, at vi har udviklet en tendens til at være mere positive overfor tit præsenterede objekter, da det er mindre sandsynligt, at de indebærer en fare.

 

Attitudes can form through classical condition

Dette er når man kobler en neutral stimulus med en ubehagelig stimulus, så leder det til en mere negativ opfattelse af objektet ® forsøg med personer, som blev præsenteret for neutralt ord f.eks. ”stor” og så en ubehagelig stimulus f.eks. stød eller høj lyd. Her efter skulle de evaluere dem på en 7 punkt ubehageligheds skala.

Conditioning kan også forekomme ubevidst = sublimal conditioning.

 

Reinforcement and punishment can shape attitudes

Operant betingning: Dette er en læringsmetode, hvor man mener, at en adfærd styrkes eller svækkes, hvis den bliver rost eller straffet.

Bandura taler om observationel learning, hvor vi kan udvikle en holdning omkring noget, ved at se andre personer have en positiv eller negativ oplevelse med hændelsen.

 

Self-perception theory centants that behaviour causes attitues

Self-perception theory: ved at se på vores adfærd, og begivenhederne som adfærden opstår under, så bestemmer vi vores interne tilstand f.eks. holdninger (adfærd ® holdninger). Denne model er god til at beskrive hvordan vi danner holdninger, hvis det er noget nyt eller en sjælden situation vi kommer ud fra ® danner her holdningerne ved at se på os selv.

 

The functional approach…

Denne teori siger, at personer de danner deres holdninger ud fra deres nuværende psykologiske behov, og når disse behov de ændrer sig, så gør deres holdninger også ® f.eks. drikker en bestemt sodavand, for at vinde venners anerkendelse. Denne teori sige derfor, at personer selv er med til at skabe deres holdninger.

Disse teoretikere har forskellige tilgange til hvordan holdninger bliver formet f.eks. nyttemæssig funktion, forskellige skemaer, ego-beskyttelse og værdi udtrykkelse.

 

When do attitudes predict behaviour?

Several factors determine attitude behaviour relationship

Richard LaPiere lavede studie med engelsk ægtepar, og bl.a. derudfra er der blevet fundet nogle problematikker: niveauet af specifitet, tids faktoren, selvbevidsthed vs. fællesbevidsthed.

Der er forskellige faktorer, som bestemmer til styrken af holdningen: hvor ofte man tænker på det, personlig involvering og direkte erfaringer.

 

Theory of planned behaviour…

Denne teori af Ajzen og Fishbein siger, at folks kognitive beslutning om at udføre en bestemt handling indeholder overvejelser om: Holdning omkring adfærden, subjekts normer og opfattelse af sværhedsgraden af handlingen.

Modellen tager ikke højde for, at man nogle gange reagerer spontant/uintentionelt (uden at tænke over det). Nærmere kan man sige, at den ikke kan bestemme implicitte handlinger.

Den kan heller ikke forklare vaner.

 

Is cognitive consistency an important aspect of attitudes?

Kognitiv overensstemmelse (cognnitive consistency), er at personer har en tendens til at holde deres overbevisninger, holdninger og selvopfattelse i overensstemmelse og gnidningsfrit.

 

Cognitive dissonance theory…

Leon Festinger har udviklet denne teori. Den siger noget om, at selvom vi ofte optræder logisk tænkende, så udfører vi alligevel  irrationel adfærd, for at opretholde kognitiv overensstemmelse. Den siger også noget om, hvor vi bruger så lang tid på at rationalisere over noget, i stedet for bare at gøre det.

Kognitiv uoverensstemmelse (cognitive dissonance), er når man får en følelse af ubehag, fordi man udfører en handling, som er i uoverensstemmelse med ens holdninger.

Festinger siger, at vi altid kommer i uoverensstemmelse, når vi laver en handling. Derfor, når vi har udført handlingen, så vil vi bagefter nedsætte den dissonans, som vi havde imod handlingen, da dette vil ”bekræfte os i at vi har valgt rigtigt”.