Andersen, H. (1996): Kvindelighed og livspraksis. I: Hedegaard, M. (red.) Praksisformersforandring – personlig udvikling. Århus Universitetsforlag. Århus

•          Debat om højere grad af ligestilling mellem kønnene fra 60’erne
•          60’erne – 80’erne: Kvindebevægelsens første tid: Debatten gik ud på, at man ikke mente der var en sammenhæng mellem ønskerne om mere ligestilling af mænd og kvinder, og det faktum at det rent faktisk ikke skete, f.eks. i erhvervslivet. Kvinder var (og er) ikke lige repræsenterede i samfundsmæssige sammenhænge, som ikke var en del af de typiske kvindeerhverv og familielivet.
•          Nu repræsenteres problemet i andre afskygninger. Nu er det også et spørgsmål om hvordan mændene skal klare sig en mere og mere ”kvindedomineret” verden.
•          Tre påstande gennemgås i artiklen:

1.        Vores opfattelse af mænd og kvinder præger vores tænkning
2.        Videnskaben forsøger at forstå det samfundsmæssige forhold mellem mænd og kvinder. Dette forklares eller bortforklares ofte vha. biologiske påstande.
3.        Man kan bruge en socialhistorisk tilgang til at vise vej til en ny tænkning om mænd og kvinder.

 

Biologi, samfundsmæssighed og vanetænkning

•          I forhold til kønsdiskussioner, bruger man ofte biologiske forklaringer, mens man bruger samfundsmæssige forklaringer når det handler om ungdomsarbejdsløshed, indvandreres integration i det danske samfund osv.
•          Ved også at se på samfundsmæssige og historiske betingelser, vil man kunne skabe en mere sammenhængende teori, som kan udpege centrale forskningsfelter.
•          Når man ser på børn, ser man ofte på barndommens ”fortrædeligheder”, som bestemmer vores videre tilværelse. Dette mener Lars Dencik og HA ikke er nok at se på. Man glemmer at det, at se på børns vilkår i dag, er skabt på baggrund af en historisk tænkning/fænomen.
•          To teorier til diskusison:
  •   Kritisk teoretiske: mest udbredte teori, og den der hænger ved i tænkningen om forskellen mellem mænd og kvinder.
  •   Kritisk psykologiske: forsøg på at fastholde kvindelighed som en samfundsmæssigt formet eller begrundet teori.

 

Kritisk teoretisk opfattelse af kvindelighed

•          Repræsenteres af mange kvindeforskere er markerede sig i 70’erne og 80’erne
•          Bruges både af psykologer, litterater og andre faggrupper. Er især populær blandt ikke-psykologiske faggrupper.
•          Forsøg på sammensmeltning mellem marxisme i en antikapitalistisk udgave (samfundsmæssige side) og psykoanalytisk tænkning (individets udviklingsmuligheder).
•          Prokop: Ser på hvorfor kvinder handler som de gør. Ser på ”kvindelige produktivkræfter” – kvindelighed, som en modpol til det konkurrenceprægede og kapitalistiske samfund.
•          Instrumentalitet og ekspressivitet fra Parsons teori har en væsentlig placering i Prokops teori.
•          For mange sås kvinderne som mangeludgaver af mænd, der på trods af et ønske om ligestilling, stadig orienterede sig mod de ”klassiske kvindelige opgaver”. Prokop: Hvorfor orienterer kvinderne sig mod familielivet og børnene, når de rent faktisk kunne gøre noget, der i højere grad var udviklingsfremmende?
•          Svar: fordi kvinder har noget særligt menneskeligt at hente. Fravælger karrieren, fordi de i højere grad ønsker en stor intimitet med børnene
•          Hvis børnene ikke får den rette omsorg, hvordan skal det så gå med dem senere i livet. Ligheder mellem Prokop og Parsons.

 

Kritisk psykologisk opfattelse af kvindelighed

•          Biologien og den tidlige barndom er mindre central.
•          Biologi og drifter som et udgangspunkt, som fører udviklingen frem i den ene eller anden retning på baggrund af den samfundsmæssige karakter.
•          Individet udvikles gennem dets indgåen i samfundet.
•          Frida Haug – Kvinder som ”ofre” og ”gerningskvinder”. Samme spørgsmål som Prokop: ”hvorfor gør de det?”
•          Haug: Vejen til kompetence, ligeværd og uddannelse går gennem en indgåen i samfundsmæssige handlingssammenhænge. På trods af dette, orienterer kvinder sig alligevel mod familielivet. (Hvilket ikke er en del af de samfundsmæssige handlingssammenhænge)
•          I besvarelsen af spørgsmålet finder man ensartede træk med Prokop.

 

Pointe: Spørgsmålet om hvorfor kvinderne gør det, og synet på, at familielivet er privat, og derfor ikke indgår i samfundsmæssige handlinger, er forfejlet. Man bliver nødt til at inddrage et historisk perspektiv for at kunne forstå det.

 

Historie og familieliv

•          Individuering (løsgørelsen af individer fra tidligere fastlagte sammenhænge) blev central fra 1700-tallet og op til 1900-tallet. I denne proces bliver individualisering central.
•          Både børn og voksne fik deres personlighed sat i centrum.
•          Børn blev projekter, der skulle kunne bringe familiens liv frem.

Derfor sker der en fokusering på familien