Når man skal finde ud af, hvor stor bindingsaffinitet, som et bestemt stof det har, så kan det f.eks. gøres ved at anvende klonede hjerneceller, der har en bestemt receptortype siddende på sig. Desuden anvender men et specifikt radioaktiv isotop, som binder sig til receptoren eller et transportprotein. Først tilsættes den radioaktive transmitter og derefter tilsættes stoffet. Jo bedre stoffet er til at tage pladserne fra den radioaktive transmitter, jo bedre bindingsaffinitet har en hvilket udtrykkes i et IC50 eller Kd-værdier, jo lavere jo bedre binding.

Hovedgrupper af psykofarmaka

Antipsykotika
Dette anvendes oftest i forbindelse med psykotiske tilstande f.eks. vrangforestillinger, hallucinationer og usammenhængende tale. Det er oftest skizofreni man behandler med dette, og det er hovedsageligt overfor de positive symptomer f.eks. vrangforestillinger og hallucinationer, at der er en effekt.
Det anbefales at man anvender 2. generations antipsykotika til behandling af akutte tilfælde af skizofreni, da første generations præparaterne har store motoriske bivirkninger.

Antidepressiva
Dette anvendes hovedsageligt til behandling af depression. Dette hæmmer genoptagelsen af serotonin eller norandrealin, hæmmer enzymet monaminoxidase eller interagerer med andrenerge receptorer. Førstevalget af præparater er SSRI.