Kapitel 29: Personlighedsforstyrrelser

Diagnose og klinisk billede
En personlighedforstyrrelse bliver overordnet defineret som følgende ud fra ICD og DSM:
• Afviger væsentlig fra omgivelserne
• Er gennemgribende og vedvarende
• Medfører væsentlige vanskeligheder og indskrænkninger i individets dagligliv, herunder især evnen til at indgå i og håndtere mellemmenneskelige relationer.

Man skal kunne konstatere at de aktuelle vanskeligheder er startet allerede i ungdomsårene eller det tidlige voksenliv.
Man definerer også en personlighedsforstyrrelse ud fra den kulturelle norm i samfundet på det givne tidspunkt i historien. I ICD-10 er der otte forskellige personlighedsforstyrrelser, som igen er inddelt i 3 søjler. Det er en del af personlighedsforstyrrelsen, at man ikke selv er klar over at man har en personlighedsforstyrrelse og dermed ikke er i stand til at forklare kernen i problemet.

Diagnostisk udredning
Det er et problem at vurderingerne er subjektive, og at der en stor komorbiditet imellem de forskellige diagnoser –> der er ikke adskillelse mellem de enkelte diagnoser.
Fordelene ved diagnoserne er, at man har et fælles sprog at kommunikere igennem, at man kan lede frem til beslutninger om behandlingstiltag. Den mest pålidelige diagnostik forekommer ved anvendelse af SCID-II, hvor hver af de enkelte diagnostiske kriterier gennemgås, og patienten skal give eksempler på situationer hvor vedkommende har udvisk patologisk adfærd.

Differentialdiagnoser og komorbiditet
Der er en stor differentialdiagnostisk sammenhæng mellem borderline-personlighedsforstyrrelser og så PTSD. Derudover er der overlap mellem social fobi og ængstelig-undvigende persf. og OCD og tvangspræger persf.
Den store forskel er, at persf. oftest er opstået i ungdomsårene, og i større grad er et gennemgående mønster i personenes psykologiske funktion.

Ætiologi

Paranoid
Disse personer ser på omverden med en række fastlåste og fastlåste meninger, som de ofte mener bliver bekræftet i samværet med andre. De har en rigiditet i tænkningen, hvilket betyder at de har svært ved at leve sig ind i helheder. Der er følsomme overfor kritik eller afvisninger, og ønsker at gøre sig uafhængige af andre, samt er meget opmærksomme på om andre vil snyde, angribe eller krænke dem. Undeliggende følelse af overlegenhed.

Skizoid
Disse personer har ikke lyst eller evne til at lindleve sig i andres følelser. De lader sig ikke inddrage i grupper, og foretrækker en neutralt observerende, distant attitude. De kan glide over i en skizofren tilstand, hvor de afsondres fra andre, eller er aleneboende personer der passer deres arbejde i velafgrænsede arbejdsfunktioner.

Dyssocial
Disse personer beskrives også som psykopater eller mennesker med antisocial personlighed, de stræber after mangt, og mister interessen for andre når de ikke længere kan bruge dem. De opfatter livet som en kamp for overlevelse, og relationer til andre omhandler magt, dominans/underkastelse, udnyttelse osv. Der er mangler på indre samvittighed.

Borderline
Dette er en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Det synes at hænge sammen med tidlig separation og tab, ligesom seksuelt misbrug har fundet sted i op til 60% familierne. Det er usikkeridentitetsfølelse, problemer med autonomi og intimitet til andre.

Ængstelig-undvigende
Disse patienter er det man tidligere har kaldt fobiske, da de har svært ved at håndtere angstprovokerende situationer. De har udviklet en usikker og undgående tilknytning. De oplever ofte at de ikke slår til, og beskytter sig ved at undvige.

Dependent
Disse personer har er meget passive og afventende, og finder oftest forhold med en dominerende partner. De er specielt følsomme overfor situationer der er forbundet med tab, som kan udlede følelsen af at blive ladt alene.

Tvangspræget
Disse personer har et ambivalent forhold til andre, på den ene side har de et ønske om at leve op til en perfektion og modtage påskønnelse for dette af andre, på den anden side har de en trang til at sætte sig imod autoriteter eller lade aggressionerne gå ud over andre.

Histrionisk
Disse har en stor forførelse af det modsatte køn, specielt forældre af det modsatte køn. De kæmper for at få andres opmærksomhed.

Behandling
Niveauerne i behandling af personlighedsforstyrede er:
• Hospitalisering
• Dagshospitalisering
• Intensiv og fokuseret ambulant behandling
• Mindre intensiv ambulant behandling

Psykoterapeutisk behandling
Se Boks 29.10 s. 544

Medicinsk behandling
Støstedelen af personlighedsforstyrede patienter har en komorbid tilstand f.eks. depression, og det er hovedsageligt disse de behandles for. Det er derfor ikke sikkert om der er evidens for den medicinske virkning, da det ligeledes kan være de komorbide symptomer som der forbedres.
Der er tre områder indenfor personlighedsstrukturen man kan påvirke med medikamentel behandling: 1. Affektiv dysregulering, 2. impulsivitet-aggression og 3. de kognitive-perceptuelle forstyrrelser.
Den medicinske behandling kan ikke kurere patienten, men tage toppen af personlighedsforstyrrelsen, der skal psykoterapi til. Derudover kan det skjule en bearbejdning af bagvedliggende følelser.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s