Diagnose og klinisk billede
Tilstanden med fysiske symptomer, som mere eller mindre er lægeligt uforklarlige strækker sig over en række diagnoser i ICD-10.

Somatoforme tilstande
Her skal patienten have et bestemt antal fysiske symptomer fordelt på forskellige organområder, som er medicinske uforklarede.

Hypokonder tilstand
Dette betegnes som en overbevisning om, at man er alvorligt somatisk syg og kun i begrænset omfang kan beroliges ved forsikringer om at man ikke er syg.
Den syge benytter sig af en sikringsadfærd, som f.eks. at søge beroligelse hos en læge eller at kontrollere en krop for at dæmpe angsten.

Neurasteni
I dag foretrækker man at benytte betegnelsen kronisk træthedssyndrom, som er en funktionel tilstand der er vanskelig at adskille fra neurasteni. Man skal have haft vedvarende mental træthed eller vedvarende kropslig svaghed eller udmattelse.

Sygdomsefterligning eller facitious disorder ig simulation
Dette omhandler en patientgruppe, som tilbagevendende frembringer symptomer og sygdomstegn, undertiden ved selvpåført skade.

Ætiologi
Stressmodel
Stress er her kroppens fysiologiske reaktion på belastende reaktioner og omstændigheder. Længerevarende stress kan give klassiske somatoforme symptomer som hovedpine.

Kognitiv model
Her fokuseres på adfærd, symptomer og kognition og hvordan de i interaktion har formet patientens oplevelse af sygdom og har haft betydning for forbruget af sundhedsydelser.

Den biopsykosociale model
Denne model tager udgangspunkt i sociale, psykologiske og adfærdsmæssige dimentioner med en biomedicinske forståelse. Her er sygdom ikke i overensstemmelse med kun enkelte af disse faktorer, men derimod en interaktion af disse.

Behandling
Det er vigtigt at forstå, at det ikke handler om helbredelse, men om at håndtere disse patienter på den mest hensigtsmæssige måde. Behandlingen sigter mod, at mindske de vanskeligheder, som er forbundet med de plagsomme somatiske symptomer, og undgå unødvendige diagnostiske og terapeutiske procedurer, da dette kan medføre komplikationer.