Dette omfatter handlinger, som personer foretager sig igen og igen ude fornuftmæssig og logisk begrundelse, handlinger der strider mod vedtagne normer og er ude af personens kontrol. Denne gruppe omfatter kun personer, som ikke pga. anden psykisk lidelse lider af manglende impulskontrol f.eks. ADHD, psykoser etc.
Empiriske undersøgelser peger i retning af, at der er nedsat serotonerg neurotransmission som kan være medvirkende til den øgede komorbiditet, da disse personer har hyppigere andre psykiske lidelser.

Det impulsive spektrum
Dette spektrum er en optegnelse over ukontrollabel impulsivitet, og kan opfattes som hørende til det OCD-spektrummet, da personer også kan føle tvangstanker mod at skulle handle mod ens egen fornuft.
Mange impulsforstyrrelser her en selvmedicinerende funktion, idet at de fungerer som en psykologisk copingstrategi, som på kort sigt umiddelbart er det bedste f.eks. ved at regulere indre spænding og genvinde evnen til selvrefleksion. Dette er f.eks. cutting.

Patologisk spillelidenskab (Ludomani)
Det handler om en ubetinget trang til at spille om penge, at det går ud over økonomi, familie- og arbejdsliv. Det kan være svært at skelne mellem problemer med overdreven spillelidenskab, og så ludomani.

Behandling
Det første skridt i behandlingen, er ligesom ved alkoholisme at afstå fra at nærme sig genstanden og få genoprettet skaderne i forhold til familie og venner. Det handler om, at konfrontere ludomanen med de almægtige tanker fantasier og adfærd, de magiske tanker om storhed, overskridelsen af andres grænser og de tilbagevendende løgne.

Pyromani
Dette er gentagende ildspåsættelse uden tydeligt motiv, med forbigående spændingsfølelse og intens ophidselsestilstand ved selve ildspåsættelsen. Behandlingen er svær, men adfærdsterapi og psykoedukation har vist sig at være relevant.

Kleptomani
Dette er tilbagevendende impulser til at stjæle ting, som personen ikke tilegner sig for økonomisk vinding eller til personlig brug. De kan imidlertid godt ønske sig og bruge de ting de stjæler, de behøver dem bare sjældent.
Disser personer har en signifikant højere grad af impulsivitet, hvilket formentlig skyldes inhibitoriske mekanismer. En psykodynamisk vinkel siger, at personerne stjæler til et symbolsk udtryk for kærlighed: ting.

Behandling
Det er vigtigt, at personen føler sig tryg og anerkendt, til trods for sin lidelse, og angsten for at blive anmeldt må ikke forhindre patienten i ærligt at fortælle om nye hændelser. Det er også vigtigt at patienten oplever at kunne styre sin impuls i en længere periode, således at patienten udvikler tillid til behandlingen.

Trichotillomani
Dette er en tvangspræget trang til at trække hår ud fra hovedbund, øjnbryn, øjnvipper eller hår omkring kønsorganerne. Det synes at have ligheder med OCD, bortset fra at OCD patienter beskriver deres ritualer som ubehagelige, men nødvendige for at reducere negativ affekt, hvor personer med trichotillomani oplever hårudtrækningen som lystfyldt.
Kognitiv adfærdsteknik har vist sig at være mere effektiv end behandling med antidepressiva.

Intermitterende voldsomme vredesudbrud
Dette er impulsivitet kombineret med aggression. Det er karakteriseret ved manglende evne til at bremse voldsomme aggressive udbrud, hvilket kan føre til fysisk skade på mennesker andre levende mennesker og ting.
Til behandling anvendes ofte psykofarmaka, selvom om der ikke foreligger gode resultater af dette. Der er også udviklet behandlingsprogrammer i fængsler, for indsatte som lider af dette.

Selvskadende adfærd
Det er ikke en selvstændig diagnose i nogen af diagnosesystemer. Det karakteriseres ved, at være bevidst, socialt uacceptabel adfærd, der medfører fysisk skade og/eller smerte, udført uden intention om selvmord, med det bevidste formål at opnå intrapsykiske og eller interpersonel forandring. Det omfatter ikke personer der er medlemmer af religiøse sekter, hvor selvskade kan være socialt acceptabelt og eller interpersonel forandring, men det omfatter ungdomskulturer hvor medlemmerne støtter hinanden i f.eks. at skære i sig selv.
Ved bl.a. cutting, tyder det på, at kroppens egne endorfiner aktiveres, hvilket kan give ro og afspænding og ikke mindst føre til afhængighed.
Behandlingen omhandler mentaliseringsterapi og dialektisk adfærdsterapi. Derudover kan behandling med SSRI-præparater anvendes samt blokering af endorfinreceptorerne.

Købemani (Oniomani)
Dette kaldes også shopaholism. Det er karakteriseret ved tvangsmæssig trang til at købe, hvilket giver sig udtryk i en stigende spænding for køb, som kulminerer i en lettelse og tilfredsstillelse når købet er gennemført.
Behandlingen forekommer ved adfærdsterapeutiske teknikker som eksponering og responshindring. Selvhjælpsgrupper synes også at have god effekt.

Internetafhængighed
Dette kan karakteriseret ved en uimodståelig trang til at gå på internettet. Dette får mærkbare arbejdsmæssige og sociale konsekvenser. Det er en afhængighed, som er ikke er karakteriseret ved stoflig karakter, med afhængighed af en bestemt for form aktivitet.