Dissociering bliver ofte brugt som forsvar mod smertefulde følelser, og det reaktiveres let hvis det tidligere er blevet anvendt som en forsvarsmekanisme. Den normale integration af erindring, identitet, bevidsthed, umiddelbare sanseoplevelser og beherskelse af den legemelige motorik er helt eller delvist forsvundet.

Diagnose og klinisk billede Dissociativ anmnesi Her oplever patienten hukommelsessvækkelse eller hukommelsestab, der sædvanligvis centrerer sig om en traumatisk begivenhed og om individets egen personlige identitet,

Dissociativ fugue Her strejfer patienten om på må og få eller har en tilsyneladende formålsbestemt rejseaktivitet. Vedkommende kan ofte ikke huske sin egen identitet eller har påtaget sig en ny.

Dissociativ stupor En svækkelse eller fravær af bevægelser som normalt er under viljens komtrol, samt en svækkelse af normale reaktioner på ekstrene påvirkninger f.eks. lys, lyg og berøring.

Dissociative trance- og besættelsestilstande En svækkelse eller tab af den personlige identitetsfølelse og den normale opfattelse af den omgivende virkelighed.

Dissociative bevægelsesforstyrrelser Dette er hvor patienten oplever ikke at være i stand til at bevæge musklerne. Oftest kommer de efter en forbigående fysisk lidelse, og lammelserne har oftest en funktion for personen.

Dissociative kramper Dette ligner til forveksling epileptiske kramper, dog uden tungebid, urinkonsistens og skader som følge af fald. Det forekommer oftest i andres nærvær, så de kan bevidne dem.

Dissociative sanseforstyrrelser Dette rammer de fem sanser. Det kan f.eks. være at patienten har følelsesløshed i bestemte dele af kroppen, som følger patientens egnen opfattelse frem for nervernes normale udbredelse.

Gansers syndrom Patienten svarer systematisk ved siden af/forkert. ”Hvad der to plus to?” ”Fem”.

Multipel personlighed Dette er hvor patienten har to eller flere personligheder. Hver person fremstår med sin egen identitet, og sin egen personlige historie. Formodentlig stammer de forskellige personer fra barndommen, hvor patienten havde brug for at fjerne eller distancerer sig fra noget f.eks. seksuelle overgreb. Når patienten henvender sig, har denne ingen erindring om de andre personligheder, men har funder forskellige ejendele som personen ikke ved hvor kommer fra. Sygdommen kan forveksles med skizofreni, men ved dette kommer stemmerne udefra, hvor de ved multipel personlighed oftest kommer indefra, fra de andre personligheder.

Depersonalisations- og derealisationssyndrom Dette er karakteriseret ved, at ens eget legeme eller omgivelser er forandret, så de føles uvirkelige, virker fjerne, kunstige eller automatiske. De fleste klager over tab af følelser, så de oplever sig som fremmede overfor egen tanker, krop eller omgivende verden.

Ætiologi Fysiske og/eller seksuelle overgreb, er den mest almindelige årsag for udviklingen af dissociation. Hvis barnet ikke er i stand til at flygte fra den traumatiske situation, så kan det flygte ind i sit indre og gøre sig usynlig. Hvis disse coping strategiver de anvendes ofte, så er det at de kan udvikle sig til selvstændige personligheder, som varetager forskellige funktioner for individet.

Behandling Denne består i, at patienten igennem terapi skal have gennembearbejdet det traume, som fremkalder symptomerne. De bedste erfaringer til behandling er dynamisk psykoterapi.