Diagnose og klinisk billede (s. 384):

–      Tvangstankerne er det produkt af patientens egen tankevirksomhed, og deres indhold erkendes som urimelige og overdrevne af patienten selv (derfor ikke-psykotiske). Derfor vil patienten ofte forsøge at gøre modstand, dog uden held. Tvangstankerne udføres tvunget, da patienten frygter noget slemt vil ske, hvis ikke de udføres korrekt.

Indhold i tvangstanker:

–      Angst for snavs og smitte: Svær grad medfører social isolation, hudeksem grundet overdreven personlig hygiejne.

–      Kontrolritualer: Behov for ”tjekking”, dvs. tjekke igen og igen, at man fx har husket at låse døren. På trods af tvangshandlingerne har patienterne dog stadig tvangstankerne.

–      Angst for at volde sig selv eller andre skade: medfører ofte kontrolritualer

–      Mentale ritualer: Aktiv handlen, som udføres på det mentale plan

–      Gentagelseshandlinger: Udførelsen af en handling et bestemt antal gange. Ses ofte vedrørende symmetri, fx udfører man en handling med venstre hånd føles en trang til at gøre samme med højre hånd.

–      Obsessive slowness: (ikke hyppigt) Aktiviteter udføres i nedsat tempo

Fra debut af symptomer til diagnose:

–      Disorder of secretiveness: Mange patienter forsøger at holde symptomerne skjult – udtryk for deres erkendelse af problem. Nogle kan bl.a. undertrykke deres tvangshandlinger og udsætte dem til mere passende tidspunkter. Dette betyder at der kan gå lang tid fra symptomernes debut til diagnose stilles.

Påvirkning af social funktion og livskvalitet:

–      Indskrænket livskvalitet med social isolation, tilsidesættelse af normale aktiviteter

Diagnostisk udredning (s. 387):

–      Overvejelser ved diagnosticering: Danne indtryk af hvor meget symptomerne fylder, deres belastning for patienten, indvirkning på dagligdag, hvilken modstand patienten søger at yde mod symptomerne, hvilken grad af kontrol patienten har over dem.

–      Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale (Y-BOCS): Interviewskema, beskriver tidsmæssige forbrug ved ritualer, grad af belastning og interferens, grad af egen kontrol over tanker og handlinger, indsigt i symptomer, undgåelsesadfærd, følelse af ansvarlighed, slowness, patologisk tvivl.

Differentialdiagnostik og komorbiditet (s. 388):

Skizofreni

–      Perceptionsforstyrrelser og forvrænget tænkning ses hos OCD

–      Klar adskillelse mellem OCd og skizofreni grundet OCD-patienters indsigt

Depression

–      Depressive symptomer optræder ofte sammen med OCD

–      OCD patienter har højere risiko for udvikling af depressive episoder end andre

Spiseforstyrrelser

–      Tvangshandlinger –og tanker beskrives som mere egodystone hos spisefortyrrelser end OCD

–      Klinisk set tæt sammenhæng mellem OCD og anorexia nervosa, og tvangssymptomer er i høj grad tilstede, når man ser bort fra symptomer vedr. selve spiseforstyrrelsen

Aspergers syndrom

–      Særinteresser ved aspergers er altdominerende og fylder hele patientens univers og afviger fra tvangstanker som ses ved OCD, pga. de er en ønsket del af personlighed. Derfor ingen egodystoni. Desuden er særinteressen ikke uønsket eller belastende som tvangstanken.

–      OCD optræder ofte hos patienter der ikke er præget af udviklingsforstyrrelser og som fungerer ”normalt” socialt, med intakte kommunikative/kontaktmæssige ressourcer

Angsttilstande

–      OCD optræder ofte med angsttilstande – overhyppighed af panikangst, generaliseret angst samt socialangst

Personlighedsforstyrrelser

–      Obsessive compulsive personality disorder (OCPD): Relativ hyppig forstyrrelse. Karakteriseret ved perfektionisme, pedantisk ordenssans, kontrolbehov, forsigtighed og rigiditet. Personlighed er emotionelt kantet og rigid.

–      Forskel mellem OCD og OCPD: Vanebunden, ritualiseret adfærd ved PCPD er egosynton, dvs. anderledes integreret del af personlighed.

–      Hyppigste personlighedsforstyrrelse hos OCD er den dependente

Tourettes syndrom

–      Ticene opfattes oftest ikke invaderende med ledsages af behagelig afslapningsfornemmelse

–      Ved OCD har handlinger et specifikt formål mens tics ofte er formålsløse og ufrivillige, uden konkret formål

–      Genetisk slægstskab mellem tourettes og OCD

Forekomst (s. 390):

–      Se boks 20.5

Ætiologi (s. 390):

Ritualer som universelt fænomen

–      Vi deler genetisk bestemt potentiale for rituel udfoldelse, der reguleres af specifikke neurobiologiske processer i hjernen med andre arter.

–      Meget tyder på, at OCD skyldes en dysfunktion i det system af neurale ledningsbaner, der forbinder basalganglier, thalamus of frontalcortex

–      Forskere har beskrevet OCD som en tilstand, der netop i sin symptomatologi bygger på oprindelige, instinktive, hensigtsmæssige biologiske ritualer, der er løbet løbsk hos patienten.

Psykologiske teorier

–      Man har ikke haft held med psykoanalytisk orienteret behandling af OCD-patienter

–      Myter om bestemte former ofr familiedynamik og familiemønstre i OCD-familier – kan ikke bekræftes

–      Psykologiske faktorer som udløsende og vedligeholdende elementer

–      Indlæringsteori: OCD-mønstre ses som indlært i en situation med speciel angst à OCD-adfærd har tjent til formål at dæmpe angst i lignende situationer

–      Kognitive teorier: OCD som kognitiv dysfunktion med specifikke kognitive forarbejdsningsproblemer – vanskeligheder i informationsbearbejdning.

–      Kognitiv model (grundlag for kognitiv adfærdsterapi): problemer har 4 aspekter der gensidigt påvirker hinanden (boks 20.1). OCD-symptomer opstår gennem fejlfortolkninger og kognitive forvrængninger

 

Neurobiologiske årsagsforhold

–      Genetik: Ikke nedarv af specifikke symptomer, men en generel sårbarhed til udvikling af tvangssymptomer.

–      Neurotransmittere: Serotonin spiller en rolle – stimulation af serononerg neurotranmission forværrer symptomer, men antidepressiva som indvirker på serotoning afhjælper.

–      Brain imaging: Nedsat volumen af nucleus caudatus. Forøget stofskifte I orbitofrontale cortex, gyrus singuli anterior, nucleus caudatus og thalamus (centrale områder for styring af opmærksomhed). OCD opfattes derfor som dysregulering i nervebaner, som forbinder frontalcortex, basalganliger og thalamus.

Sygdomsforløb og prognose (s. 393):

Behandling (s. 393):

–      Psykoedukation

–      Kognitiv adfærdsterapi: Dokumenteret virkning, evt. suppleres med farmakologisk behandling. Metoder til at ændre på symptomer (boks 20.6)

–      Medicinsk behandling: Serotonerg antidepressiva, SSRI-præpatater,

–      Kombinationsbehandling: dokumentation for, at kognitiv adfærdsterapi giver dem bedste virkning + mindsker tilbagefald bedre end udelukkende medicinsk behandling.