B

Kendetegnet ved sygelige ændringer i stemningsleje, aktivitetsniveau og selvvurdering. Forekommer ofte episodisk, men kan også have kronisk karakter på fx mere end to år. Påvirker patientens funktionsniveau, emotionelt, intellektuelt og socialt.

Der kan skelnes mellem:

  1. Emotion/følelse: forbigående, positiv/negativ, ofte påvirket af ydre faktor
  2. Affekt: komplekst, pludseligt opstået, længerevarende, begrænset til enkelte områder. Ydre påvirkning.
  3. Stemningsleje: langvaring (>2 uger), vedvarende ændring af emotioner, påvirker alle mentale områder, påvirkes ikke synderligt af ydre stimuli. Ved affektive lidelser er stemningsleje typisk ændret (depressiv eller manisk)

      Vanskeligheder ved diagnosticering: nedsat stemningsleje vs. depression fra tilpasninsreaktion, sorgreaktion og lign. Det kan være svært at vurdere nedsat stemningsleje, så man stiller detaljerede spørgsmål om hvorvidt patienten oplever glæde i forskellige situationer (fx med familie, på arbejde, hobbyer osv.).

Affektive lidelsers inddeling:

      Depressivt spektrum (boks 18.1 – 1,3 og 5)

      Bipolare spektrum (boks 18.1 – 2, 4 og 6)

      Enkeltepisoder, tilbagevendende, kronisk

 

Depressiv lidelse

Diagnose og klinisk billede (s. 332)

      Definition: ICD-10 – tilstedeværelsen af mindst 2 ud af 3 kernesymptomer + ledsagesymptomer (se boks 18.2)

      Udvikles ofte i forbindelse med belastende begivenheder – enten biologisk (fx sygdom) eller psykosocialt (fx skilsmisse, overfald). Dog er dette ofte svært at bestemme i tidsforløb til diagnose. Der stilles derfor også diagnose uafhængigt af oplevelsen af belastende livsbegivenheder i forbindelse med depressionsudvikling.

Inddeling:

      Let depression (2 kernesympt. + 2 ledsagesympt.)

      Moderat depression (2 kernesympt. + 4 ledsagesympt.)

      Let og moderat underinddeles i melankoliform og ikke-melankoliform afhængigt af om følgende symptomer er tilstede: nedsat lyst/interesse, svækket emotionel reaktivitet, tidlig opvågen, hæmning eller agitation, nedsat appetit, vægttab, nedsat libido.

      Svær depression (3 kernesympt. + 5 ledsagesympt.)

      Inddeles i svær depression med eller uden psykotiske symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger, depressiv stupor). Kan være stemningskongruente eller inkongruente.

      Dystomi: kronisk forstemningstilstand af depressiv type, flere års varighed – dog ikke tilstrækkelig udtalt til at diagnosticere depression.

Diagnostisk udredning (s. 334):

      Semistrukturerede diagnostiske interviews samt kvantitative rating scales

      Hamiltons Depressionsskala: Grundig valideringsundersøgelse. HAM-D17: 13-17 = lettere depression, ingen specifik intervention. 18-28 = moderat depression. 29-52 = svær depression.

      Ved moderat og svær depression er antidepressive medikamenter nødvendige som led af behandling.

      Ved HAM-D17 over 29 er indlæggelse ofte nødvendig. Her gives ofte også ECT (Electro-convulsive Therapy)

Differentialdiagnostik og komorbiditet (s. 334):

      Vigtigt at overveje/udelukke organisk årsag og overveje medicininduceret depression (somatisk sygdom, hjernesygdom (fx demens, Parkinsons, slagtilfælde, epilepsi, tumor, sklerose) kan øge risiko for depression)

      Forskellige typer medicin kan udløse og vedligeholde depression

      Depressive tilstande forekommer hyppigt hos patienter med anden psykotisk lidelse

Forekomst (s. 335):

      ca. 5% kvinder og 3% mænd (depressiv lidelse med krævende behandling)

      Øget hyppighed mellem 30-60 års alderen.

      Depressionslidelsen er tilbagevendende

Ætiologi (s. 335):

Psykologiske teorier:

      Freud: Skelnen mellem depression og sorg – mente dog at bagvedliggende mekanismer i begge tilfælde byggede på en tabsoplevelse (for lidt eller for meget kærlighed i barndommen – begge knyttet til tab). Tabsoplevelse i barndom kan aktiveres i voksenlivet.

      1970’erne: ”Den dominante anden” – den depressive patienten lever ikke for sin egen skyld, men for en andens à meningsløshed, magtesløshed overfor sin situation.

Biologiske forhold:

      Forstyrrelser i centralnervesystemet og signalstoffer

      Nedsat neurogenese à nedsat nerveforbindelser til særlige hjerneområder herunder hippocampus.

      Der er også fundet nedsat volumen af særligt hippocampus, som formodes at regulere stemningsleje og kognition.

Aktuel forståelse af depression:

      Samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer (diatise-stress-model)

Arvelige forhold:

      Det skønnes at arvelige forhold kan forklare ca. halvdelen

      Det er ikke lykkedes at identificere en genetisk baggrund – dog er der fundet sammenhæng mellem genetisk variation og stressede livsbegivenheder

Opvækstvilkår:

      Ustabile og usikre opvækstvilkår medfører øget risiko for depression (skilsmisse, død, fysisk vold, seksuelt misbrug)

Personlighed:

      Specielle personlighedstræk, specielt neuroticisme à øget risiko

      Personlighed formes i samspil mellem arv, opvækst, stressede livsbegivenheder, sociale, kulturelle og religiøse forhold.

Stress og psykosociale traumer:

      Tidlige livsbegivenheder ~ senere, aktuelle livsbegivenheder (distale ~ proksimale)

      Personafhængige ~ personuafhængige

      ”Genetic control of exposure to the environment” – generne ”bestemmer” hvilket miljø man udsættes for

Andre forhold:

      Evne til at håndtere stress, socialt netværk, social og kulturel kontekst

Samspil mellem risikofaktorer (s. 339):

      Kvinder har dobbelt så stor risiko som mænd

      Forekomst af anden psykisk lidelse eller legemlig sygdom øger risikoen for depression

      En væsentlig risikofaktorer er forekomst af tidligere depression

Sygdomsforløb og prognose (s. 339):

      Se s. 339 for procenttal

      Længerevarende depression à nedsættelse af psykosociale funktionsniveau

      Indlærings- og hukommelsesproblemer – risikofaktor for udvikling af demens

      Mindst halvdelen af personer, der begår selvmord lider af depression

Behandling (s. 340):

Medicinsk behandling:

      ÷ ved let depression

      Moderat depression – antidepressiv i akut fase (SSRI, SNRI- eller NaSSA)

      Svær, ikke-indlæggelseskrævende depression – SSRI, SNRI, NaSSA eller TCA)

      Svær, indlæggelseskrævende depression – TCA

      Derefter er det muligvis nødvendigt med medicins vedligeholdelsesbehandling med samme dosis og type, som havde effekt ved akut episode. Fortsætter i mindst ligeså mange år, som antal depressive episoder pt. Har haft

Elektrokonvulsiv terapi (ECT):

      Effektiv behandling, behandlingsrespons på 80%

Psykologisk behandling:

      Psykodynamisk korttidsterapi (variant af psykoanalyse) – fokus på krænkelser og tab

      Interpersonel terapi – fokus på aktuelle livsomstændigheder og interpersonelle vanskeligheder.

      Kognitiv adfærdsterapi – fokus på aktuelle forhold à identificere og ændre negative tankemønstre.

      Mindfullness-træning – træne opmærksomhed på indre her-og-nu oplevelser

      Formaliseret psykoedukation – øge patients og pårørende viden om depression

      Miljøterapi – foregår under indlæggelse, en kontaktperson tilknyttes, tilrettelæggelse af aktiviteter

 

Bipolar affektiv lidelse

Diagnose og klinisk billede (s. 345)

      Episoder med tydeligt ændret aktivitetsniveau og stemningsleje – enten manisk eller depressivt (boks 18.5)

      Betegnelses ”maniodepressiv” anvendes ikke længere – i stedet bruger man bipolar affektiv lidelse (en kronisk episodisk sygdom med tre billeder: depression (ca. 30% af tiden), mani eller blanding af de to (ca. 15% af tiden))

      Mani (boks 18.6): Løftet stemningsleje, mere end en uge. Opstemt, ubekymret, optimistisk. Øget selvværd, overdrevne forestillinger om egne evner à storhedsideer, vrangforestillinger. Kan også vise sig som eretisk pirrelig mani, dvs. patienten er vred og provokerende. Udvikles akut over få dage. Ubehandlet kan vare op til to måneder, måske mere.

      Hypomani (boks 18.7): Let opstemthed ell. Irritabilitet, øget selvværd, energi og aktivitet (købetrang, seksuelt, selskabelighed, overmod). Periode på mindst 4 dage.

      Kan ledsages af psykotiske symptomer (vrangforestillinger, hallucinationer, storhedsforestillinger)

      Depression (ved bipolar lidelse): Adskiller sig ikke væsentligt fra depressiv episode. Dog oftere af psykotisk karakter, og præget af døgnvariation (forværring om morgenen, forbedring om aftenen)

      Blandingstilstand: Hurtigt skiftende (indenfor få timer). Kræver ofte akut indlæggelse pga. høj selvmordsrate.

 

Cyklotymi (boks 18.8):

      Mangeårig tilstand med hyppige, korte og lette stemningsspring. Regnes under bipolare spektrum. Debut ofte i ungdom. Risiko for senere udvikling af bipolar lidelse. Ofte ledsaget af overforbrug/misbrug af alkohol.

Diagnostisk udredning (s. 348):

      ICD-10, Bech Rafaelsen Maniskala (sværhedsgrad), Young Mania Rating Scale.

Differentialdiagnostik og komorbiditet (s. 348):

      Overveje/udelukke organisk årsag, medicininduceret årsag, somatisk sygdom (cerebral sygdom)

      Skal skelnes fra skizofreni – kan være vanskeligt, samt tilbagevendende depression

Mistanke om bipolar lidelse (boks 18.9 og 18.10):

      Udvikles hos ca. 20% depressive patienter

      Bipolar lidelse og depression skal behandles forskelligt: Stemningsforebyggende medicin

Forekomst (s. 350):

      Ikke forskel mellem mænd og kvinder, livstidsrisiko 1-2%. Debut typisk i 20-års-alderen. Tilbagevendende, men med variation

      Komorbiditet: Ca. 50% frembryder med angst eller misbrug

Ætiologi (s. 350):

      Udvikles ligesom depressiv lidelse (unipolar lidelse) i samspil mellem arv og miljø.

      En af de største arvelige komponenter (ca. 50-60% kan forklares ud fra arvelige faktorer)

      Vist genetisk overlap mellem bipolar lidelse, unipolar lidelse og skizofreni

      Miljømæssige forhold, især hos genetisk disponerede

      Psykosociale hændelser, især hos genetisk disponerede

Sygdomsforløb og prognose (s. 351):

      Heterogent sygdomsforløb, men sygdommen er progressiv af natur (risikoen for nye affektive episoder stiger for hver ny depression eller mani + kortere interval mellem episoder over tid)

      80% depressive episoder, 20% maniske eller blanding

      Forringet læringsevne og hukommelse (kognition) i perioder med symptomer

      Selvmordsrate 10-20%

      Kognitive forringelser i neutral fase (opmærksomhed, indlæring, hukommelse, sprog, eksekutive funktioner)

 

Behandling (s. 352):

Medicinsk:

      Ofte årevis eller på livstid

      Mani: inddeles i 1) gennembruds mani hos pt. i behandling: relativ mild mani, derfor vil øget dosis primær medicin være nok + evt. supplerende benzodiazepin, eller atypisk antipsykotisk medicin. 2) Let/moderat mani hos pt. ÷ i behandling: ambulant, litium i antimaniske doser. Ved uro/søvnforstyrrelse suppleres med benzodiazepin. 3) Svær mani: indlæggelse, ofte vanskeligheder med medicinindtagelse. Atypiske antipsykotika i stigende doser ~ effekt. Suppl. med benzodiazepiner ved uro/søvnproblemer. Ved behov suppl. stemningsstabiliserende middel fx lititum ell. valproat. Ingen forbedringer i løbet af højst en uge må der overvejes ECT som blokbehandling.

Behandling af depression hos pt. med bipolar lidelse:

      Stemningsstabiliserende medicin (serum-litium) efterfulgt af antidepressivt medicin (SSRI). Antidepressivt sep. når depressive symptomer er væk for at undgå mani. Antipsykotisk. ECT.

Stemningsforebyggende behandling:

      Pga. stor risiko for udvikling af nye manier/depressioner, må pt. behandles forebyggende. Forebyggende medicin anbefales efter første maniske episode

      Optimalt middel indeholder følgende 5 egenskaber 1) effektivt mod mani 2) effektivt mod depression 3) forebygger depression 4) forebygger mani 5) udløser ikke mani eller depression.

      Litium: Besidder alle 5 egenskaber, dog kun let/moderat effekt i forhold til depression. Bedst effekt i forebyggelse af mani

      Antipsykotika: Olanzapin – forebygge maniske + depressive episoder med samme effekt som litium og valproat. Aripiprazol forebygger maniske.

      Antiepileptika: Stemningstabilisernede, alene eller suppl. med litium. Lamotrigen særligt forebyggende for depressive episoder.

Forebyggelse af selvmord:

      Risiko er særligt stor i depressive perioder + blandingsperioder

      Langvarig, forebyggende behandling med litium mindsker risiko

Psykologisk behandling:

      Effekt for at suppl. medicinsk behandling med psykoedukation og/eller kognitiv terapi.

At leve med affektiv lidelse – for patient og pårørende (s. 357):

      Sygdommen kan medføre pt. usikre på identitet + personlighedsændringer.

      Behandlingsproblemer – depressive patienter tror ikke behandlingen vil hjælpe, maniske føler ingen behov for behandling.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s