A

Stemningsleje er en langvarig ændring af følelsesmæssig (emotionel) status, som påvirker alle mentale områder, det er typisk ændret, ved affektive lidelser, i depressiv eller manisk retning.

Depressiv lidelse Depression kan opstå efter belastende begivenheder af biologisk art f.eks. legemlig sygdom eller af psykosocial art f.eks. skilsmisse Dystymi er en kronisk stemningstilstand, som er af flere års varighed, men som ikke kan karakteriseres som moderat eller svær depression.

Ætiologi En hypotese er, at det er forringelse af synapserne og af transmitterstoffer, hvor en anden biologisk hypotese er, at affektive lidelser udvikles som nedsat nydannelse af nerver og nerveforbindelser specielt i hippocampus.

Studier lavet på baggrund af genetiske variationer (den homozygote form af det korte serotonin-transport gen s/s, giver 3 gange øget risiko for udvikling af depression) og stressede livsbegivenheder viser, at visse personer har en større tendens til at udvikle stress.

Der syntes også at være en sammenhæng mellem depression og personlighedstrækket neuroticisme → følelsesmæssig sårbarhed, øget ængstelighed, følelsesmæssig afhængighed.

Personers evne til at håndter stress spille også ind på risikoen for udvikling af depression. Det er imidlertid sært at sige hvad der præcist er med til at udvikle depression, da mange af sammenhængene også kan være opstået som resultat af depressionen.

Behandling Til let depression, anbefaler man ikke andet end vejledning, støtte og rådgivning. Ved en moderat depression har antidepressiv medicin (Selective-Serotonin-Reuptake-Inhibitors), kognitiv eller interpersonel terapi sammenlignelig størrelse. Ved svær depression (ikke indlæggelseskrævende), er det en række præparater at have samme effekt: SSRI, NaSSA eller tricykliske antidepressiva (TAC). Ved svær depression (indlæggelseskrævende), anbefales først TAC. Hvis der ikke er nogen ændringer hæver man dosen. Herudover kan man efterfølgende begynde at give andre præparater samtidig med TAC. Til sidst kan overvejes ECT (shock behandling).

Psykodynamisk korttidsterapi Dette er udviklet på baggrund af psykodynamisk terapi, som Freud han startede med. Disse korttidsvarianter er mere målrettede, fokuserede og her og nu-orienterede. det har vist bedre resultater ved behandling af depression, end den traditionelle metode. Terapeuten sigter mod at gennemarbejde patientens ubevidste konflikter, med udgangspunkt i vedkommendes aktuelle følelser og relationer til andre mennesker, inklusiv  behandleren selv.

Interpersonel terapi Denne metoder er udvikler specielt til depression, med fokus på patientens aktuelle livsomstændigheder og interpersonelle (mellemmenneskelige)færdigheder. Der fokuseres på 4 områder: sorg, interpersonel konflikt, problemskabende rolleforandring (fx skilsmisse) eller manglende interpersonelle færdigheder.

Kognitiv adfærdsterapi Behandlingen er kortsigtet og anvender psykoedukation. Den består både af traditionelle adfærdsterapeutiske metoder og af kognitive metoder, der fokuserer på at identificere, realitetsteste og ændre negative tankemønstre.

Mindfulness-træning Dette er en kombination af mindfulness og kognitiv terapi og den anvendes primært som led i forebyggelse mod tilbagefald i depressionen.

Formaliseret psykoedukation Dette har til sigte at øge patienters og pårørendes viden om depression, og fungerer bedst nor patienten er ude af depressionen. Det indeholder ting som: diagnose, prognose, forløb, risikofaktorer, sociale forhold, forebyggelses og behandlingsmuligheder.

Miljøterapi Her planlægger kontaktperson og patient daglige aktivitetsprogrammer, som er overkommelige og forbedrer humøret. Uoverkommelige opgaver kan deles op i mindre overskuelige opgaver.

Bipolar affektiv lidelse Her ændres patients stemningsleje enten i en manisk retning (opstemthed, øget energi og øget selvvurdering) eller i depressiv retning (nedtrykthed, mindre energi og mindsket selvvurdering).

Hypomani minder på mange punker om mani, men beskrives ved et løftet eller irritabelt stemningsleje. Dog må det ikke opfylde kretierne for mani.

Den depressive tilstand adskiller sig ikke meget fra en depressiv episode, ved en depression der er tilbagevendende.

Cyklotymi er hvor patienten er præget af livslang stemningsuligevægt og stemningssvingninger, med hyppige lettere depressive og hypomane episoder. Ingen af episoderne er tilstrækkeligt svære til at stille diagnosen bipolar lidelse, eller depressiv lidelse.

Ætiologi Det er en af de sygdomme, som har størst arvelig komponent idet 50-60% af sygdomsvariationen kan forklares ud fra arvelige faktorer.

Sygdomsforløb og prognose 10-20% af alle patienter med bipolar lidelse ender med at tage deres eget liv.

Behandling Behandlingen af bipolare patienter kan inddeles i 3 grupper: behandling af den depressive periode, maniske periode og i forebyggende behandling.

Stemningsforebyggende behandling hos patienter med bipolar lidelse Litium fungerer som et godt stemningsstabiliserende middel. Det er bedst til at virke forebyggende mod maniske perioder, og forebyggelse af depressive episoder er noget mindre.

Forskellige antipsykotika har også vist sig, at være forebyggende mod bipolare patienter.

Antiepileptika anvendes også som stemningsstabiliserende. Det anvendes ofte alene eller i kombination med litium, hvis litium ikke virker tilstrækkeligt eller hvis det har medført bivirkninger.

Som psykologisk behandling anvendes ofte psykoedukation og kognitiv terapi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s