Psykose betyder sygdomstilsand, og de forskellige psykotiske lidelser har det til fælles, at de har vrangforestillinger, hallucinationer og tankeforstyrrelser.

Akutte forbigående psykoser Disse psykoser karakteriserer sig ved at være forbigående, og ved ikke at være forsaget af en organisk tilstand, et psykoaktivt stof eller er led i en affektiv sindslidelse. De opstår inden for 1-2 uger efter en traumatisk begivenhed, og bør være forsvundet efter 1-3 måneder.

Diagnose og klinisk billede Der er 3 kriterier: 1. Den akutte begyndelse indenfor 2 uger. 2. Mange forskellige symptomer f.eks. bevidsthedsforstyrrelser, syns- og hørehallucinationer, mistydninger og vrangforestillinger m.fl., de kan skifte fra dag til dag. 3. En akut stresstilstand har været til stede inden for de sidste to uger før psykosens udbrud.

Ofte  lærer personen at leve med den belastning, som det udløste psykosen, dog uden at forblive psykotisk. Symptomerne kan derfor ses som en reaktion/forsvarsmekaniske fra personlighedens side, om ikke at kunne rumme den belastende begivenhed. Dette synspunkt er imidlertid senere blivet udfordret, med forskellige undersøgelser.

Skizoaffektiv psykose Denne gruppe af patienter er todelt, idet nogle har symptomer på en bipolar lidelse og andre har symptomer på en depressiv lidelse.

Paranoide psykoser (kronisk vedvarende) Patienten udvikler permanente paranoide systemer, på trods af at der er orden og klarhed i tankegangen, og intakt viljestyrke og aktivitetsniveau. Personligheden er dog bevaret i modsætning til skizofreni. Man skelner mellem 5 typer af paranoia: 1. Forfølgelsesforestillinger 2. Jalousiparanoia 3. Erotomani: stærke erotiske følelser for en ofte uopnåelig person. 4. Hypokonder paranoia 5. Storhedsforestillinger

Folie á deux: her deler to nært forbundne personer en psykotisk forestilling. Ofte er det kun  den ene der har en direkte psykotisk lidelse, og vrangforestillingerne er inducerede hos den anden og vil sædvanligvis ophøre når personerne skilles.

Skizotypi Det mest karakteristiske er deres lidt sære fremtoning, snævre interessefelt, den excentriske tankegang og deres behov for følelsesmæssig distance. De har brug to langvarig psykoterapi, med sigte at forbedre social tilpasning og kan have gavn af små doser antipsykotika og i perioder antidepressiva til at dæmpe kernesymptomerne.