Der er to former for videnskab, nomotetisk og ideografisk. I den første øsnker man at forklare fænomener ved hypotetisk deduktiv metode, hvor man i den anden ønsker at forstå fænomenerne.
Den nomotetiske er velegnet til biologiskprocesser og større grupper af mennesker, hvor den ideografiske fokuserer på det individuelle og særegne menneske, og ønsker at undersøge de fænomener hvor menessker de adskiller sig fra hinanden.

Der er stor enighed omkring, at miljøet påvirker den måde generne kommer til udtryk på, dette er eftervist ved forsøg.

Diatese-personlighed-stress modellen
Diatese refererer til den sårbarhed, som er en forudsætning for, at sygdommen kan udvikles. Denne model siger i sin oprindelige form, at der skal være en bestemt diatese til stede, f.eks. et skizogen for at man udvikler skizofreni. Dog skal der også være forskellige stress faktorer til stede, for at sygdommen udvikler sig.
Senere har man udviklet modellen til at omfatte ikke kun biologiske, men også personlighedsmæssige og sociale sårbarheder overfor stresspåvirkninger. Man kan også tale om, at visser personer har en form for resiliens (modstandskraft) overfor visse faktorer. Personligheden kan enten forøge eller formindske at sygdommen kommer til udtryk.
Modellen antager, at der er en tæt relation mellem stresspåvirkningen f.eks. afvisning eller tab og så sygdomsdebuten f.eks. depression. Selv mindre afvisniger kan senere reaktiveres og dermed skabe sårbarhed.

Udviklingspsykopatologi
Dette betegnes ud fra en model, som viser et træ med mange forskellige grene af udviklingsstier. Hverken den sunde eller afvigende udvikling er lineær, der er flere veje til samme mål/symptomer → ækvifinalitet. Dog kan samme udgangspunkt også udvikle sig forskelligt → multifinalitet.

GAF-score (Global Assesment of Functioning) er en beskrivelse for generel funktion i dagligdagen, og siger noget om hvor intensiv behandlingen skal være.