Carver, C. S., Scheier, M. F. & Fulford, D. (2008). Self-Regulatory Processes, Stress, and Coping.

Carver, C. S., Scheier, M. F. & Fulford, D. (2008). Self-Regulatory Processes, Stress, and Coping. In: John, O.P., Robins, R.W. & Pervin, L.A. (Eds.) Handbook of Personality. Theory and research. Third edition. New York: The Guildford Press, kap. 29

Carver, Scheier, Fulford (2008)

Self-regulatory processes, stress and coping

          I personlighedspsykologi taler man meget om at personer forsøger at opnå “mål”. Forskellige termer for det, men i bund og grund betyder de det samme. Man går ikke bare efter målet i sig selv, det er også hele oplevelsen ved at opnå det, man går efter.

          Selv-regulering er den proces der bruges når man forsøger ens mål. Kan blive gøres på forskellige måder:

  •    Self-regulartory feedback processes: feedback loop. Input (perception) – reference value (målet) – comparator (sammenligner input og RV). Hvis forskel – output = adfærd, hvis ingen forskel, ingen adfærd. ”approach – avoidance goals”
  •    Hierarchical organization: abstraktionsniveau (høj lav), f.eks. være en god far (høj, omkring ens person), tage sønnen med til en fodboldkamp (lav, action). Hiearkiet: Programs – aktiviteter der kræver bevidsthed på bestemte tidspunkter.  Under det, ligger sekvenser – ageren, der foretages direkte på et cue. Over ”programs” er ”prinicples” – qualities that are abstracted from (or implemented by) programs.
  •    Feelings: Et andet lag på feedbackmodellen. Positive følelser opstår når man handler på baggrund af hvordan man skal handle.  Når man kommer nærmere et mål, opstår der positive følelser, hvis ikke bliver følelserne mere negative.
  •    Interface between affect and action: På baggrund af det andet og emotionelle lag, er der en naturlig relation mellem affekt og aktion. Affekt loopet har en direkte indflydelse på handling.
  •    Confidence and doubt: Det der passer til affekt, passer også til følelsen af selvtillid eller tvivl, som også følger med handling. Når personer føler modgang i vej til et mål, stopper man nogle gange op, og ser på om der egentlig er chance for succes. Dette betyder at man stopper ens adfærd, træder udenfor og evaluerer på en mere tænksom måde, end mens man er i aktion.
  •    Efforts and giving up: Forventninger har indflydelse på adfærd. Hvis man forventer noget positivt, vil man arbejde hårdt for at nå ens mål, mens man måske ikke vil arbejde så hårdt fra at nå målet, eller give op, hvis man tvivler.
  •    Expectancies vary in specificity: man kan tvivle eller have selvtillid i mange forskellige situationer. Relaterer sig også til pessimisme og optimisme. Hvis man tvivler, bliver man mere pessimistisk frem for at have optimistisk ved selvtillid.
  •    Scaling back goals as limited disengagement: Nogle gange opgiver man at nå et mål, hvis det ser for svært ud at opnå. Andre gange sætter man målet på et lavere niveau. Positiv effekt, da man derved stadig prøver at opnå ens mål, og giver derved ikke op på et overordnet plan.

          Modellen handler både om dagligdags ting, men også om mål i det professionelle liv.

          Handler generelt om adfærd, men åbner også op for oplevelser som stress og coping. Fra denne synsvinkel er stress en slags ”oplevelse”, mens coping er det der kommer efter denne slags oplevelser (Carver, 2007). Stress opstår når man møder forhindringer i at opnå ens mål, eller man møder anti-mål. Ud fra dette, kan man se på tre forskellige modeller der ser på stress og coping.

  • o   Stress and coping – Lazarus & Folkman: Forløberen for andre stressmodeller. Når man møder udfordringer, hvor kravene er for høje til at man kan håndtere dem. Tab og ”trusler” kan være en udfordring, ved at man derved ikke kan opnå den situation som man helst ville have. F.eks. en ægtefælles død ødelægger også det fortsatte forhold. Derudover reagerer man ikke altid til stressfulde oplevelser på en reflekteret og automatisk måde. I stedet overvejer man alle muligheder og ser på konsekvenserne inden man reagerer. Derfor har selvtillid og tvivl også en indvirkning på coping.
  • o   Conservation of ressources – Hobfol: Teorien er, at man prøver at beskytte ens værdier, som kan være alt fra en sociale til professionelle liv, venner, et godt ægteskab osv. Ressourcer er alt det en person holder af. Man vil altid prøve at få flere af disse værdier/ressourcer. Stress opstår når man mister nogle af disse ressourcer, eller man investerer dem i noget, men ikke får nok tilbage.
  •    Bereavement and loss – Stroebe & Stroebe: Ved tab (f.eks. af en ægtefælle) er det bedst at finde et nyt mål, ellers er chancen for at man selv dør tidligt stor. Dem der isolerer sig efter et tab, får det ikke bedre, og er oftest også dem der dør hurtigst efter. Man skal derfor acceptere at man har mistet det man havde før, og forsøge at komme videre.

 

2 thoughts on “Carver, C. S., Scheier, M. F. & Fulford, D. (2008). Self-Regulatory Processes, Stress, and Coping.

  1. Disadvantage – You must pay the total either through a refinancing option or in cash.
    The US Government has also been behind this change of scenario as the FHA has its backing and the measures such as those of elimination of a
    mandatory 90-day flipping a house rule and the expansion of the types of homes that can now be purchased, take condos for example, have been welcomed with warmth.
    The loan starts at the start of construction and ends when you finish and move in.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s