Noter til Etik for psykologer – J.D. Rendtorff (2011)
Den psykoterapeutiske metode
I praksissen går det ud på, at være empatisk og gøre brug af nærhedsetikken, det at “sætte sig i den andens sted”, og anerkendelsesetikken. Terapien har til formål, at hjælpe patienten med at finde det gode liv med repekt for autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed.
Den terapeutiske kontrakt, kan beskrives som en pagt imellem terapeut og klient, hvor formålet og indholdet af terapien planlægges, alt efter om den skal have en helbredende, oplysende eller anden betydning for klienten.
Det informerede samtykke omhandler ikke kun patientens ret til at afbryde
behandlings procesen, men det er en måde klienten kan føle sig fuldstændig
integreret i hele behandlingsprocessen.
Etik i forskellige terapiformer
I terapiformer, som kan være grænseoverskridende, skal man være opmærksom på, at tvang aldrig kan være en legitim del af den psykoterapeutiske behandling f.eks. seksuelle terapiformer. Og det er vigtigt, at terapeuten har god kontrol over den teori om metode, som der anvendes i behandlingen.
Tavshedspligt og fortrolighed
Psykologen skal have en fornemmelse for sin forpligtelse overfor klienten, samtidig med at han skal være opmærksom på sine almene juridiske forpligtelser overfor samfund og forvaltning.
Hvis psykologen erfarer om forhold der kan skade en tredje part f.eks. i forbindelse med incenst, er det et spørgsmål om, at psykologen i pligtetisk forstand har givet sit løfte til klienten, men i konsekvens etisk forstand, er risikoen for andre så høj, at løftet må tilsidesættes på grund af konsekvenserne af handlingen.
Inhabilitet og interessekonflikter
Uden at det fører til ødelæggelse af den terapeutiske relation, så er det vigtigt at man undgår enhver udbytning og udnytning af klienter og patienter.
Det er ikke muligt at have udveksle psykoterapi som vennetjenester, til gengæld for f.eks. hjælp i huset. Man skal også passe på med at opbygge private relationer til klienter, da det på mange måder kan være risikofyldt.
Seksuelle og intime relationer til klienter
Der kan let opstå flirtende eller tiltrækkende forhold mellem psykolog og klient, derfor er det vigtigt at man som psykolog er opmærksom på dette, og sørger for at reagere hvis der opstår sådanne følelser f.eks. ved at tale med klienten om det, og sende denne videre til en anden terapeut.
I nogle terapeutiske sammehænge er kropslig kontakt et vigtigt middel for at
skabe et tillidsfuldt forhold mellem klient og psykolog. Man skal dog være
opmærksom på de påvirkninger som berøringer kan have, terapeut og klient
imellem.
Penge og økonomiske aspekter ved psykoterapi
Det er vigtigt, at man som psykolog er retfærdig med den pris man tager for terapien. Det skal være afstemt med klienten, samt stemme overens med de interesser og forventinger, som klienten har. Det kan evt. aftales at klienten kan få sine penge igen, hvis den ønskede behandling ikke er opnået.