Den Etiske beslutningsmodel
• Fortolkning af sagen
• Analyse af de etiske dilemmaer
• Anvendelse af den etiske teori:
Dydsetik, pligtetik, nytteetik, samtaleetik, eksistensetik, omsorgsetik mv.
• Anvendelse af de etiske principper:
Autonomi, Værdighed, Integritet, Sårbarhed
• Anvendelse af de etiske retningslinjer:
Respekt, Kompetence og etisk bevidsthed, Professionsetisk bevidsthed, Professionel og faglig integritet
= anvendelsen af nordiske psykologers principper
• Beslutning og handling
Begrundet afgørelse
• Evaluering
Hvad er kriterierne for den gode beslutning?
Blev det gennemført i praksis?

De etiske teorier lægger vægt på
 Dydsetik (lykke, dyder, tradition, godhed)
 Pligtetik (pligter, retfærdighed, almenhed)
 Nytteetik (konsekvenser, lykke, effektivitet)
 Samtaleetik (demokrati, kommunikation)
 Eksistensetik (personligt valg og integritet)
 Omsorgsetik (hensynet til den anden)
 Blandingsetik (kombination af teorierne)

Etiske principper for nordiske psykologer
• Formålet med principperne:
• Tjene som støtte for nordiske psykologer ved stillingtagen til etiske spørgsmål.
• Beskytte klienter mod uhensigtsmæssig og/eller skadelig intervention.
• Anvise normer for etisk og fagligt forsvarligt samspil mellem psykologer indbyrdes og mellem psykologer og andre faggrupper.
• Være et grundlag for, at tilliden til psykologfaglig professionsudøvelse opretholdes.
• Tjene som grundlag for at udarbejde fagetiske retningslinjer og råd inden for specielle områder.

Principperne
• Respekt for klientens rettigheder og værdighed.
• Psykologen viser respekt for ethvert menneskes rettigheder, værdighed og integritet og arbejder for at fremme udviklingen heraf.  Han respekterer individets ret til privatliv, fortrolighed, selvbestemmelse og autonomi – i overensstemmelse med sine øvrige arbejdsmæssige forpligtelser og i henhold til gældende lovgivning
• Fortrolighed og tavshedspligt: Psykologen skal respektere den enkeltes ret til fortrolighed ved at iagttage tavshed om det, som erfares om klienter og andre under udøvelsen af professionen. Der gøres en undtagelse fra tavshedspligten, dersom der foreligger åbenbar fare for klienten eller andre. Psykologen kan også i henhold til lovgivningen være forpligtet til at videregive oplysninger og underretter derfor klienten om de begrænsninger i tavshedspligten, der følger af lovgivningen.
• Selvbestemmelse: Psykologen skal sørge for at sikre maksimal autonomi og selvbestemmelse for klienten, herunder retten til at påbegynde og afslutte den professionelle relation. I arbejde med børn, personer underlagt lovhjemlet tvang eller i pressede akutte situationer kan, under hensyntagen til gældende lovgivning, frivillighedsprincippet fraviges. Dog skal det pointeres, at en samarbejdsrelation også skal tilstræbes her.

• Kompetence.
• Psykologen bestræber sig på at udvikle og opretholde højt fagligt kvalifikationsniveau i sit arbejde. Psykologen tilstræber bevidsthed om sine faglige og menneskelige stærke og svage sider, således at psykologen realistisk kan vurdere, med hvilken kompetence han/hun kan påtage sig opgaver. Psykologen påtager sig kun de opgaver, tilbyder kun de ydelser og bruger kun de metoder, som han/hun er kvalificeret til i kraft af uddannelse, træning og erfaring
• Begrænsninger i kompetencen Psykologen arbejder inden for de grænser for sin egen kompetence, der følger af uddannelse, træning, erfaring og personlig styrke og begrænsning, og søger professionel hjælp og støtte i vanskelige situationer.
• Metodebegrænsninger Psykologen er opmærksom på de begrænsninger, der ligger i fagets metoder og fremgangsmåder, og de begrænsninger, som ud fra dette må lægges på de konklusioner, der kan drages.
• Begrænsninger i rammebetingelserne Psykologen er opmærksom på, hvordan samfundsmæssige og arbejdsmæssige betingelser kan fremme eller hæmme hensigtsmæssig brug af hans kompetence og metoder.

• Ansvar.
• Psykologen er opmærksom på det professionelle og videnskabelige ansvar, han har for sine klienter og den organisation og det samfund, som han lever og arbejder i. Psykologen undgår at forvolde skade og er ansvarlig for sine handlinger. Han sikrer sig, så vidt det er muligt, at hans ydelser ikke misbruges.
• Ansvar Psykologen tager selv ansvar for kvaliteten og konsekvenserne af sit arbejde, men er samtidig bevidst om, at han af andre opleves som repræsentant for sin stand.
• Undgåelse af misbrug/skade Psykologen tilstræber at undgå, at psykologfaglig viden eller praksis bliver misbrugt, og tager ansvar for, at en skade, som er uundgåelig, og som kan forudses, bliver så lille som mulig. Psykologen deltager ikke i aktiviteter, som sigter mod, at man med fysiske eller psykiske tvangsmidler (indoktrinering, ”hjernevask”, tortur) eller med trussel om sådanne tvangsmidler: Tvinger mennesker til at give oplysninger eller indrømmelser/ tilståelser. Presser mennesker til at afsløre, fornægte eller ændre eget eller andres livssyn, politiske, religiøse eller etiske overbevisninger. Psykologen forsøger aktivt at hindre, at psykologfaglig viden bliver anvendt i sådanne aktiviteter.
• Håndtering af etiske dilemmaer Psykologen erkender, at fagetiske dilemmaer forekommer, og at det er psykologens ansvar at gøre sig sådanne dilemmaer klart og rådføre sig med Etiske principper for nordiske psykologer kolleger og/eller den nationale psykologforening og at informere andre relevante personer om de krav, som de etiske principper stiller.
• Kontinuitet i ydelser Hvis psykologen har påtaget sig det professionelle ansvar for en opgave og påbegyndt denne, indgår han så vidt muligt en tilfredsstillende aftale med klienten om opgavens afslutning eller henviser videre til en anden kompetent person, før han afgiver sit ansvar. Psykologen erkender det ansvar, han har for relationen til en klient, efter at den professionelle opgave formelt er afsluttet.
• Udvidet ansvar Psykologen tager ansvar for den videnskabelige og professionelle virksomhed, herunder den etiske standard, over for sine ansatte, assistenter, vejledningskandidater og studerende. En psykolog, som underviser i psykologiske arbejdsmetoder, har ansvaret for, at også metodens styrker og svagheder samt mulige etiske implikationer bliver synliggjort i undervisningen.

• Integritet.
• Psykologen tilstræber at fremme sin personlige faglige integritet inden for forskning,undervisning og anvendt psykologi. Dette indebærer, at psykologen optræder ærligt, upartisk og respektfuldt over for relevante involverede parter. Han forsøger at synliggøre og klargøre sin egen rolle i de forskellige sammenhænge, han arbejder i.
• Psykologen giver adækvate oplysninger om sine kvalifikationer, uddannelse, erfaring, kompetence og faglige tilknytning og benytter udelukkende de erhvervsbetegnelser, som uddannelse, autorisation og stilling giver ret til. Når psykologen udtaler sig i egenskab af psykolog, tilstræbes saglighed og nøjagtighed. Psykologen informerer om psykologisk professionsudøvelse på en sådan måde, at misforståelse undgås, og at fag eller erhverv ikke skades. Psykologen informerer på forhånd om de økonomiske vilkår og vurderer de følger, det kan få for den professionelle relation, hvis han modtager gaver eller andre ydelser fra klienten.
• Psykologen tilstræber at være bevidst om sine egne behov, holdninger og vurderinger og om sin rolle i relationen. Han misbruger ikke sin magt og stilling til at udnytte klientens afhængighed og tillid. Psykologen undgår ikke-faglige relationer til en klient, som kan reducere den professionelle distance og føretil interessekonflikter eller udnyttelse. Psykologen er opmærksom på,  hvordan intimitet og seksualitet direkte og indirekte kan påvirke relationen mellem psykolog og klient. Psykologen undgår private og seksuelle relationer til sine klienter. Der må ikke forekomme seksuelle forhold mellem psykolog og klient.