Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2000): Objects, Concepts and Categories.

Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2000): Objects, Concepts and Categories. Kapitel 10 IN: Cognitive Psychology. A Students Handbook (4th ed.). Hove (UK): Psychology Press.

Noter til Eysenck kap. 10, kompendium Objects, Concepts and Categories

Koncepters constraints: Informativitet, økonomi og naturlighed

Vores hukommelsessysten kræver en form for økonomi i sin organisering af vores oplevelser.

Fx vi husker ikke samtlige hunde vi har set men en repræsentation af hunde.

 

Kognitiv økonomi

Opnås ved at inddele verden i klasser af ting for at mindske antallet af info vi skal kunne lære, percipiere, huske og genkende. Collins & Quillian.

Når koncepter formes organiseres de hierarkisk, dyr er det overordnede koncept for fx en hund, mens living things er det overordnede niveau for planter og dyr.

Kognitiv økonomi afbalanceres af informativitet – dvs det skal afspejle de informationer vi har tilegnet gennem mødet med ting, så vi er i stand til at adskille stole fra taburetter.

 

Koncepters naturlighed

Der er en tilbøjelighed til at menneskelige koncepter sker med bestemte inddelinger af ting end andre – ud fra hvor naturlige de vil være fx kategorien møbler mens kategorien typer af ting der starter med P er mindre sandsynlig. Et af problemerne herved er dog at redegøre for hvordan denne naturlighed selekteres.

 

 

Hukommelsens organisering

Det er nødvendigt for menneskelig hukommelse at organisere og kategorisere oplevelser. Organiseringen synes at være guidet af principperne kognitiv økonomi, informativitet og naturlighed (lidt kantiansk??).

 

 

Evidens for kategorier og kategorisering

Forskningen inden for konceptkategorisering er filosofisk inspireret, af britisk empiricisme, særligt af Locke, som mente at koncepteer var atomiske enheder som var kombineret på en molekylelignende måde i komplekse strukturer. Denne tanker ses som rød tråd i forskningen.

 

Empirisk forskning af kategorisering  undersøger hvordan koncepter anvendes fx i kategorivurderinger, forudsigelser eller forklaring af forskellige kaegoriperspektiver.

Kategorivurderinger er vurderinger af hvor vidt et objekt tilhører (er medlem) af en bestemt kategori. Det er fx konceptet hund og ikke ordet hund, der er genstand for denne forskning.

Forudsigelser kan være at vi at en guldfisk hedder Peter og dermed kan vi forudsige, at den svømmer og spiser fiskefoder.

Der er tillige forsket i koncepters stabilitet og hvordan kategorisering forandres ved forskelle i mål og perspektiver

 

Kategorivurderinger af medlemskab

Forskningen her inden for har været at koncepter defineres ud fra attributter, kendetegn. I modsætning til behavioristisk udlægning af kategorisering har den tidlige kognitionsforskning søgt at vise, at kategorivurderinger er var regelbaserede ud fra sådanne attributter-

Kategorivurderinger – regel-baserede – BRUNER, GOODNOW & AUSTIN (1956)

(I Ashcraft defineret som klassiske view – kap. 7).

Hvordan mennesker tilegner sig koncepter for form (shapes) involverende attributter.

S. 281Deres forsøg gik ud på at vise FP en række af stimuli med forskellige attributter (fx form og antallet af former, og formernes skygge) med forskellige værdier (cross/square, 1-3, almindelig, stribet). FP skulle ud fra ligheder og forskelle udlede hvilke kategorier de forskellige objekter høre til. Fx 12, 15 og 18 hørte til én kategori fordi der car to ens kryds på hver af dem selvom de havde forskellig farve/skygge. (Er dette korrekt?).

Forsøgene kritiseres for at være udført ud fra for kunstige kategorier og en stillen spørgsmålstegn ved om mennesker opfører sig tilsvarende når det er mere naturlige kategorier. Det korte svar er NEJ!!!!

 

Kategorivurderinger afspejler typikalitet – ROSCH (1973)

Kategorier synes ikke at være så clear-cut som Bruners et. Al. Antog i deres kunstige kategorier.

Nogle eksempler på en kategori er bedre end andre (fx er en solsort et bedre eksempel på en fugl end en kylling).

Rosch bad FP om at vurdere typikaliteten af forskellige medlemmer af et koncept – og hun fandt at nogle bestemt blev vurderet som mere passende for konceptet end andre.

En kategori kan beskrives ud fra dens typicality gradient; en inddeling af medlemmer i et koncept ud fra medlemmernes relative typikalitetsscore – hvor meget de ligner det bedste eksempel på fx en fugl??

Denne indikator er også en god tidsindikator – fp er længere om at verificere et medlemskab til en kategori når det er mindre typisk – fx kylling.

 

Kategorier har ikke klare grænser

Nogle gange kan objekter være svære at vurdere hvilken kategori de hører til.

Kategorivurderinger med hierarkier.

Af økonomiske hensyn må mennesker have et skema til at organisere hierarkiske koncepter.

Mennesker anvender 3 niveauer af abstraktion og det er det basale niveau hvori i kategorisering finder sted.

Universelle koncepter???

Atran har fundet at konceptuelle systemer (som kategorisering) er invariante på tværs af mange kulturer og foreslår, at de kan være kernedomæner af menneskelig viden som er naturligt udvalgt gennem evolution. Minder om universelle emotioner.

 

Rosch (1976) forskning

Fandt 3 niveauer af generalitet??? Hvad betyder det?

Det højeste niveau af abstraction er det overnede niveau, mennesker har generelle betegnelser for meget generelle kategorier. Fx møbler.

Det laveste niveau er det underordnede niveau hvor der er helt specifikke objekter, som min yndlingsstol, en køkkenstol etc. Imellem disse to ekstremer er det basale niveau.

Rosch forskning viste at vi har langt flere attributter på de to laveste niveauer mens vi ikke har på overordnede niveau. Dette fandt hun ved at bede folk liste alle attributter de kunne komme i tanke om på alle 3 niveauer (hun må have givet nogle eksempler???).

 

Det basale niveau

Har særlige egenskaber i forhold til de to andre niveauer.

          Dette er på dette niveau voksne spontant navngiver objekter.

          Det er det mest generelle niveau hvor mennesker bruger samme motoriske bevægelser når de skal interagere med en kategoris medlemmer – fx en stol.

          På det basale niveau har kategorimedlemmer også stort set samme form og der kan derved dannes et visuelt billede som klan indfange hele kategorien

          På dette niveau genkendes objekter hurtigere end de gør på de to andre niveaer.

 

Kan man tale om at det basale niveau er generaliseringer af prototyper inden for en overordnet kategori? Stol, hund, bord, bil etc.

Teoretisk er de organisationelle egenskaber udtryk for kognitiv økonomi og informativitet. Det basale niveau er økonomisk ved at det udtrykker et referat af alle vigtige attributter som kan kendetegne kategoriens medlemmer og informativiteten er afbalanceret ved antallet af attributter.

Det basale niveau varierer ud fra den enkeltes individuelle erfaringer med kategorierne. En ornitologs basale niveau kan godt være spurve mens det for ikke-ornitologer er fugl, fordi ornitologen har så indgående erfaring med spurve.

 

At anvende kategorier med henblik på forudsigelser

Murphy og Ross kommenterer at mennesker udarbejder kategorier ikke for kategoriers skyld men for at kunne danne forudsigelser om dem. Fx er det at kategorisere et objekt som en hund gør det muligt at kunne forudsige at hunde fx kan bide. Havde vi kategoriseret hunden som en snegl ville vi ikke være kommet med samme forudsigelse. Dette kaldes induktiv inferens fra kategorier.

Murphy og Ross lavede forsøg hvor der var usikkerhed om klassifikation af et objekt. Dette kunne fx være et objekt på afstand hvor der kunne være tvivl om det var en hund. De havde to antagelser. Den ene simple model forudsiger at objektet har træk baseret på hvor ofte disse træk forekommer i kategorien. Fx hvis 75 % af de hunde vi har mødt bider, vil sandsynligheden for andre hunde bider være samme procent.

En mere kompleks model forudsiger at vi ved usikkerhed om kategorier tager andre kategorier med i betragtning.

Deres forskning tyder på at vi benytter den simple model.

 

Koncepters ustabilitet

Barsalou (1987,1989) argumenterer for, at koncepter ikke er så stabile som ellers har været antaget. Repræsentationer har været forestillet yderst stabile.

Barsalou taler om kontekstafhængig information og antager at koncepter er ustabile og det kun er en del af konceptet der blivr tilgængeligt afhængigt af konteksten. Fx frøer associeres ikke almindeligvis med menneskeføde med mindre vi befinder os på en fransk restaurant.

Gradueret struktur ved kategorieksempler – graden af varians inden for en kategori afhængigt af kontekst, population og individer. Hvad der vurderes som mest og mindst typisk for en kategori.

Ad hoc kategorier – konstrueret når nødvendigt.

 

Klassisk defining attribute theory

Den første klassiske teori som dog er stemt ude af den foregående teori.

Meget vigtigt spørgsmål: Når jeg læser om denne teori læser jeg det som om det er en overordnet betegnelse for både feature-teori, netværksmodellen som hører ind under det Ashcraft kalder Classical Theory – forvirrende.

Er attributter og features det samme?

 

Defining Attribute Theory

 

          Konceptets mening kan indfanges af den samlede liste af attributter.

          Attributterne er atomisk enheder – konceptets byggeklodser

          Hver attribut er nødvendig og alle attributter samlet er tilstrækkelige for at et objekt kan identificeres inden for kategorien.

          Der er tydelige, klare grænser mellem kategorier og dermed medlemmer af forskellige kategorier.

          Alle medlemmer af en kategori er lige repræsentative for Dette adskiller sig fra Collins & Quillian?

          Koncepterne er hierarkisk inddelt. Et specifikt koncept som en spurv rummer den overordnede koncepts, fugl, definerende attributter

 

Koncept hierrkier – fx Collins og Quillian (Hedder netværksmodel i Ashcraft)

          Mennesker bruger hierarkier til at repræsentere relationer mellem klasseinklusion af kategorier??? At kategorien stole er en del af kategorien møbler

          Menneskelige konceptuelle hierarkier har 3 niveauer: Det overordnede, det basale og underordnede niveau.

          På det basale niveau har koncepter de meste bestemte attributter og er det mest kognitivt økononomiske niveau. Konceptets attributter er ikke delt med andre koncepter.

          Kategorier på det basale niveau er kritiske for mange kognitive aktiviteter, fx anvender vi lignende motoriske bevægelser inden for et givent koncept, at sidde på stole. De associeres med samme form og vi kan danne et visuelt billede af dem.

          Det basale niveaus position kan ændre sig som funktion af individuelle forskelle i ekspertice og kulturelle forskelle.

 

Evidens

Fx Collins & Quillians forsøg med objekt og dets overordnede kategori eller en egenskab ved det.

Fx Er en solsort en fugl? Har en solsort vinger. Deres antagelser blev bekræftet

 

Evidens imod

Alle de foregående eksempler på fund og effekter.

 

Det størte grundlæggende problem ved dette view er den basale antagelse om definerende attributter i hierarkisk orden. Der synes ikke at være dette meget snævre. Hvad er de præcise definerende attributter/feauture – de er ikke ordnet så neat som teorien foreskriver. Men Family resemblance.

 

Prototype view

 

          Koncepter har prototypestruktur. Prototypen er enten karakteristiske attributter eller det bedste eksempel ved konceptet.

          Der er ikke nødvendge og tilstrækkelige træk. Medlemskab af et koncept afhænger af om et objekt besidder nogle karakteristika som er mere typiske for konceptet end andre.

          Kategoriernes grænser er flydende og uklare.

          Medlemmer inden for et koncept kan rangeres ud fra deres typikalitet. Typikalitets gradienten som karakteriserer forskellige typikaliteter ved eksempler på konceptet.

          Kategorimedlemskab karakteriseres af similaritet i objekters lighed med kategoriens prototype.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s