Ashcraft, H. M.  & Radvansky, A. G.: Cognition (5. udg.). Pearson International Edition, Prentice Hall. 2010 (svarende til 335 normalsider).

Kapitlet omhandler det at forstå på et mere abstrakt plan end kapitel 9. Kapitel omhandlede Millers 3 første niveauer, se nedenstående.

Millers sproganalysemodel:

Konceptuel og regelviden

Niveau 1-3 I Millers model:

’Mary and John saw the mountains while they where flying to California’

Hvis sætningen udtales, vil lytteren begynde med fonologiske processer og oversætte strømmen af lyde til ord.

Syntaktisk viden vil dele (parse) sætningen i fraser og assistere det semantiske analyseniveau når ordenes vigtige case roles skal bestemmes.

Mary and John er agenter til see. Ordet mountains tildeles patient eller recipient rollen. They er agent for fly I anden hoveddel af sætningen etc.

Men sætningen kan være dobbelttydig. They kan grammatisk både referere til Mary og John men også the mountains. Her siger Miller, at vi bruger vores semantiske konceptuelle viden i analysen for at konkludere, at bjerge ikke kan flyve og they må nødvendigvis referere til Mary og John.

Miller vægter tillige overbevisninger som en del af vores sprogforståelse. Hvis én sagde til mig, at det ikke er Mary John der flyver men bjergene, vil min overbevisning holde fast i, at vedkommende enten lyder, joker eller er mentalt forvirret.

Der er regler på et mere abstrakt konversationsniveau ud over regler for fonologisk og syntactisk viden og de semantiske case rules. Reglerne på det mere komplekse niveau fx det at vi fokuserer mere på den person som nævnes først i en sætning end senere nævnte. Det er ikke tillærte regler, men del af vores implicitte, stiltiende viden.

Forståelsesforskning

Online comprehension task

En dynamisk tids- eller handlingsbaseret opgaver hvormed underliggende mentale processer kan måles. Performans sættes i kontrast i forskellige omgivelser og resulaterne måles.

Fx reading tasks og verbal protocol method. I sidstnævnte metode skal FP verbalisere deres tanker sideløbende med at de læser en tekst. Dette giver adgang til de bevidste tanker FP har om teksten mens den læses.

Metaforståelse

Bruges til at monitorere hvor godt vi forstår og vil kunne huske tekst senere – fx lige nu når jeg læser Kognitionspsykologi…

En populær måling af metaforståelse er judgments of learning (JOL). FP bliver efter at have læst en tekst spurgt om hvor godt de mener at have lært teksten, hvilket sammenlignes med senere performance.

Sammenhængen mellem JOL og reel performance er desværre ret lav. Vi overvurderer oftest hvor meget vi har lært i en tekst. Grunden hertil er, at vi ofte vurderer det tillærte materiale lige efter vi har læst det ved at hente fra LTM, men i virkeligheden er en stor del af denne viden tilstede i WM hvormed vi aktivt kan hente det og dermed ikke er i stand til at vurdere hvor vidt vi har lært det eller blot har det aktivt i WM. Derfor godt råd: vent nogle timer og prøv så at genkalde materialet for vurdering af hvor godt det er tilegnet.

Generering af referater, stikord og genlæsning er meget effektivt til at forbedre JOL.

Region of proximal learning information som er kun lige over personens nutidige forståelse.  A la Vygotskys zonen for nærmeste udvikling. Herved kan vi trække på eksisterende viden som det kan flettes sammen med.

Forståelse som mental strukturbygning

Teorien bygger på, at forståelse er en mental strukturbygningsproces. De tre grundlæggende komponenter er at ligge et fundament, mapping information til strukturen og at skifte til nye strukturer.

Fundamentet: Vi starter med at bygge en struktur som lagrer sætningens mening i hukommelsen.

Fundamentet initieres når sætningen påbegyndes og opbygges omkring en grundlæggende idé.

Mapping information: Som flere elementer kommer frem i sætningen påføres de strukturen, hvilket kaldes mapping (som et mindmap…). Når vores konceptuelle viden om forskellige ord i sætningen aktivieres fx midterm vil denne viden føre til at vi fx kan konkludere at manden vi læser om er ved at tage et bestemt kursus. Dvs at vi adderer viden ind i sætninger vi læser (men som vi jo egentlig ikke kan vide?).

Shifting to a new structure: Det er når vi kommer lænbgere frem I en sætning fx I et afsnit om fonologi hvor det starter med fonemer men skifter til morfemer. Det vil således være relaterede strukturen men med hver sit fundament?

Enhancement og suppression – minder om excitation og inhibition i konnektionisme

Enhancement er de mange relaterede koncepter som boostes og forstærkes som de aktiveres. Det er en spreading activation proces i den semantiske hukommelse.

Jo flere gange et koncept forstærkes eller aktiveres desto bedre vil det huskes.

Suppression er den proces hvor koncepter der ikke er del af hoved diskursfokus hvormed aktiveringen formindskes ved undertrykkelse.

Niveauer af forståelse

 

1. Surface form
2. Propositionel tekstbase – basale ideer i teksten
3. Situationel model – repræsentation af den virkelig verden som beskrevet i en tekst.

 

Læsning

Forskning dels læsning og efterfølgende recall test, men også online reading comprehension.

Eye tracker

Gaze duration

Fixations (saccades)

The immediacy assumption àLæseren forsøger at fortolke ordets indhold med det samme.

The eye-mind assumption àøjets bevægelser afspejler direkte kompleksiteten af underliggende cognitive processer…

A model of reading p. 883

Online comprehension målinger tilfører evidens på to niveauer. Der er evidens for processering på et mere mikroskopisk, ordniveau processer på overfladeformniveauet. Denne proces er afgørende for læsning.

Evidens (forstår ikke).

Læsetidsprøver kan også bruges til at undersøge makroskopiske processer som forståelsesprocesser på tekstniveauet og situationsmodelniveauet.

For textbase niveauet har Just og Carpenter (1980) præsenteret en analyse, som hedder READER. I forsøget har man ved hjælp af en eye-tracker undersøgt læsning hos FP når de har læst ’Flywheel’. Forskerne har inddelt teksten i sektorer (sector-by-sector analysis) og givet hver parafrase en kategori fx emne, udvidelse, årsag, konsekvens, underemne (hvor har de disse kategorier fra?). De observerede gaze-durations er så sat over for READER-modellens forudsigelser (hvordan er de kommet frem til disse forudsigelser?). Modellen vurderes at være ret god til at forudsige læsehastigheder. De forskellige kategorier afspejler forskelle i hvor vanskelig teksten er at læse. Fx er en teknisk definition vanskeligere at læse end et emne.

Variabler der påvirker læsning

Variabler der forøger læsetider:

–          Surface form effects: Sweep of the eyes ved sætningsskift, sætnings wrap-up, antallet af stavelser, lav frekvens (ord der bruges sjældent) eller nye ord og usædvanlige stavemønstre

–          Textbase effekter: Integration af information (efter clauses?, sætninger og sektorer (?)), emneord?, nye argumenter (kan ikke lige så let hæftes til da det er ukendt stof), fejl recovery og inferensprocesser, vanskeligheder ved sætninger/emnet.

Variabler der formindsker læsetiden:

–          Surface form effects: Familiære ord, høj frekvens, repetition af usædvanlige ord,

–          Textbase effects Passende titel, støttende kontekst, semantisk baseret forventning.

Fonologi

Selv fonologi har en betydning for læseforståelse. Fonologisk info aktiveres lige så hurtigt som semantisk ved silent reading. Særligt dårligere læsere afhænger af print-to-sound-to-meaning mens hurtigere læsere kan gå direkte fra print-to-meaning.

Reference, situationsmodeller og begivenheder

Reference: se figur 10-5 s. 389.

Er dette emne virkelig relevant at kunne?

Situationsmodeller – Johnson-Laird (1983) og andre

Konstruktion og anvendelse af situationsmodeller indebærer, at vi forbinder informationer fra en tekst med allerede eksisterende semantisk og episodisk viden, fort at bygge en mental model for den situationer vi får beskrevet i teksten. Situationsmodeller er en mental repræsentation som tjener som simulation af den info vi læser om – hvordan den kan se ud i virkeligheden.

Forståelse (comprehension) er søgning efter mening!!!!

Implikationer (i en tekst eller tale) er en forsætlig reference i en sætning eller en ytring, men som ikke nævnes eksplicit. Intentionen er fra taleren eller skriveren, som antyder men ikke udtrykker en konklusion eller forbindelse. Implikationer er på en måde taleren (skriverens) mind… Hvis lytteren opfatter implikationen korrekt i forståelsen, siges det, at lytteren har foretaget en følgeslutning (inference). Inference er den proces hvor lytteren (den opfattende) udleder forbindelser mellem koncepter, bestemmer ords og ideers referent og udleder konklusioner fra en besked.

Implikationer er noget taleproduceren gør, mens inferences er noget den opfattende gør.

Fx ‘The next exam is on Wednesday, and it covers a lot of material’. Herved kommer taleproducenter med implikationer om at det er en svær eksamen, hvilket den opfattende skal opfange for at komme med inferences.

Inference making and situational model creation

Clark, 1977. Bridging inference er en process hvor der konstrueres forbindelse mellem koncepter. Bridging inference binder to enheder i sproget sammen. Fx tilnavnet The stupid thing refererer til den samme entitet som computer. Den bygegr forbindelse mellem de to former for reference og indikerer at det refererer til den samme diskursive entitet: dum ting = computer.

Når implikationer er forsætlige, kaldes de autoriserede mens uautoriserede implikationer er uforsætlige. Fx ’Your hair looks pretty today’  og modtageren siger ’So you think it was ugly yesterday?’.  

Inferences har også med typikalitet at gore (fra semantisk hukommelses). Dvs at når inferences antyder ting ved koncepter som afspejler typikalitet, fx at et kontor har et gulv, vil vi hurtigt processere denne info (opfatte – læse), hvorimod når vi læser/hører inferences som ikke afspejler typikalitet, fx at der er en afriskansk blomst på et kontor, vil det tage længere tid at processere, da koncepter for kontorer ikke typisk rummer afrikanske blomster. Dermed vil det også tage længere tid at konstruere den sitatuionelle model for en sætning der forbinder disse to koncepter.

(Det minder igen om Bartletts scripts – når vi tænker på et kontor-script, hvad må der nødvendigvis være på et kontor à ikke afrikanske blomster J).

Talehandling er den intenderede konsekvens af en ytring – dvs intentionen med det som siges. Talehandlingen er hensigten med det vi siger. Fx hvis jeg siger til min datter at jeg gerne vil have at hun skruer ned, er det jeg siger, men min intention er at hun skruer ned.

Der kan nemt opstå misforståelser, når vi skal forstå talehandlinger. Dvs når vi ikke opfanger den intention der ligger bag.

Forward inferences er hvor vi prøver at forudsige hvad der vil ske næst og backward inferences er når vi efter at have hørt eller læst noget prøver at forstå hvad der allerede er sket i tksten og langt det mest almindelige.

En meget almindelig fejlinference, hvor vi drager konklusioner vi ikke bør, er stereotyper fx kønsstereotyper.

Individuelle forskelle

Der er individuelle forskelle ved anvendelse og forståelse af referencer og inferences som særligt afhænger af individuelle læsefærdigheder.

Indi forskelle i bridging ses som funktion af WM kapacitet og ordvokabolarium – desto større WM span desto flere bridging eller lettere.

FP med høj WM span aktiverer færre fjerne associationer mellem koncepter og er dermed mere fokuserede i deres aktivitering – de kan sige ikke at aktivere unødige info….

Updating

Situationer vi oplever eller læser om ændrer sig ofte i et state of flux – konstant foranderlighed. Derfor skal vi kunne opdattere vores situationelle modeller løbende som vi får nye informationer: updating.

Zwaans Event Indexing Model (1998)

Iflg. denne teori monitorer vi løbende multiple events mens vi læser for at se om der er meningsfulde ændringer.

Der er 5 dimensioner vi altid er opmærksomme på med henblik på opdattering af de situationelle modeller: rum, tid, entitet, intentionalitetet og kausalitet.

Der ud over monitorerer vi også emotionelle informationer.

fMRI viser, at der er øget hjerneaktivitet ved skift i hændelser fx tid.

Updattering resulterer i forøgelse af læsehastigheden.

Konversation og gestikulation

Samtalers struktur

Tur-tagning og sociale roller

Tur-tagning

Regler for tur-tagning – reglerne er ret ligefremme.

1. Først er den nuværende taler ansvarlig for at udvælge den næste taler. Dette gøres ofte ved at rette en kommentar eller et spørgsmål direkte til personen.
2. Den anden regel er, at hvis den første regel ikke bruges, kan enhver blive den aktuelle taler.
3. Hvis ingen tager turen kan den aktuelle taler fortsætte men er ikke forpligtet hertil.
    

Signaler

Talere giver forskellige tegn til at være færdige med at tale eller ej. Fx lang pause efter en sætning indikerer, at vi er færdige med at tale, direkte kommentarer eller spørgsmål til en anden, fald i pitch/stemmeføring og direkte øjenkontakt  er tilsvarende signaler.

Neurologiske studier viser, at neurologiske svingninger giver os intuitiv fornemmelse af hvornår det er passende at bryde ind i samtalen. Dvs at vi vurderer samtalens hastighed som den skrider frem.

Sociale roller og settings

Sociale rolelr og settings determinerer karakteren af samtaler.

Formelle settings mellem fremmede (i en bank) giver mere strukturerede, regelbaserede rammer for samtalen end uformelle settings mellem fx venner. Fx er en samtale med en overordnet typisk mere regelbaseret end en samtale mellem venner.

Kognitiv samtalekarakteristik

Samtaler struktureres af kognitive processer. Herunder samtaleregler, emnevedligeholdelse og onlineteorier om samtalepartnere.

Samtaleregler

Grice (1975 – se også Rumelhart, 1975 – obs konnektionistisk teoretiker..)

Foreslår 4 konversationsregler som styrer vores samtaleinteraktioner med andre. Reglerne er udledt af the cooperative principle ideen om at hver deltager i en samtale implicit antager at alle talere følger reglerne og at ethvert bidrag til samtalen er oprigtigt og passende.

Dvs at vi både i syntakt, ordvalg, intonation og diskursemne vil signalere at vi ønsker at samarbejde om samtalen på så håndterbar en måde som muligt.

 

GRICE’S KONCERSATIONELLE MAXIMER +2
	De kooperative principper: At være oprigtig, fornuftig og passende
Relevans	Gør ytringer relevante for samtale Fx bliv ved emne og udtryk ikke ting andre ikke er interesserede i.
Kvantitet	Vær så informativ som nødvendigt   Fx Overspecificér ikke, sig ikke mere eller mindre end du ved, hver ikke for informativ
Kvalitet	Sig sandheden   Fx Misled ikke, lyv ikke, overdriv ikke
Opførsel og tone	Vær klar! Vær kort, høflig og afbryd ikke.   Fx uklarhed og tvetydighed
	To ekstra Regler
Relationer med samtalepartnere	Udled og reagér på samtalepartnerens viden og overbevisnger   Fx Skræddersy bidrag til samtalepartnerens niveau og undgå misforståelser
Regelovertrædelse	Signalér og markér intentionelle overtrædelser af regler   Fx brug lingvistiske og pragmatisk markører, toneleje og gestikulér, brug åbenlyse krænkelser og signalér grunden til overtrædelser

 

Hmm dette virker meget lidt videnskabeligt funderet og med store muligheder for fortolkning.

Emnevedligeholdelse:

Det at vi gør vores konversation relevant for samtalens emne og bliver ved det.

Vores vedligeholdelse afhænger af to processer; vores forståelse af talerens bemærkninger og udvidelse som tilfører noget nyt til samtalen.

Når vi ikke overholder emnet og laver afvigelser kan samtalepartneren tænke at vi lyver eller har et andet motiv for at skifte emne.

Emneskift ved SChank særligt vigtige…

Onlineteorier under samtale

Theory of mind er online teorier som vi udvikler undervejs I samtalen om den vi samtaler med. Direkte teori  er den mest oplagte theory of mind vi foretager og er en mental model af hvad samtalepartneren er for en størrelse, hvad denne ved og er interesseret i.

Vi tilpasser vores samtale så den ikke er for kompleks eller simpel ud fra hvad samtalepartneren er interesseret i.

Audience design er det at vi tilpasser vores samtale til karakteristikken er vores audiens. Børn vs kollega.

I forlængelse heraf modificerer vi også de informationer vi giver samtalepartneren ud fra vores relation til vedkommende. Dette er ikke det samme som genkaldelse – da vi bevidst konstruerer emner ud fra de informationer vi finder passende i relationen. Retelling.

Ved retelling kan nogle ting overdrives, andre underdrives og info adderes – alt for at tilpasse til det publikum vi taler til.

Vores tænkning og hukommelse lader til i højere grad at være præget af denne storytellingform hvilket kan anskueliggøre nogle af de mange fejl vi laver i hukommelsen etc.

Sekundær teori er forbundet med facemanagement interpersonelt og er en evaluering af den anden persons direkte teori. Hvad jeg tænker den anden tænker om mig.

Empiriske effekter af samtaler

Indirekte anmodninger

Når vi spørger nogen om noget på en indirekte og ofte mere høflig måde

Fx Er det ikke lidt koldt herinde à vil du lukke vinduet.

Vi forstår lettere indirekte anmodninger når de fremsiges af en leder.

Indirekte svar

Egocentrisk tale

Vi antager umiddelbart at det kun er børn der ikke kan tage andres parti og lytte til andre ud fra ovenstående idealer, emn forskning viser at de fleste mennesker i udgangspunktet har denne egocentriske tilgang til samtale med fokus på sig slev og meget lidt opmærksomhed på lytteren velbefindende!!!!!

Senere justeringer i samtalen tager den andens perspektiv med.

Gestikulering

Kommunikerer embodied informationer som kognition bedre kan kommunikere end lingvistik.

WM aid.