Kapitel 08: Using knowledge in the real world

Ashcraft, H. M.  & Radvansky, A. G.: Cognition (5. udg.). Pearson International Edition, Prentice Hall. 2010 (svarende til 335 normalsider).

Disposition:

Trukket hverdagshukommelse – handler jo også rigtig meget om LTM – ved trad. Forskning inddeles i LTM i deklarativ og nondeklarativ hukommelse. (Hvor er vi henne i feltet) Hverdagshukommelse er LTM i praksis.

Almindeligvis ser vi meget på RT men her ser vi på præcision.

Hverdgashukommelse er både semantisk og episodisk. I hverdagen bruger vi både semantisk og episodisk hukommelse – vi kan ikke dele det fuldstændig op.

Det der er interessant ved denne her forskning er hvordan LTM fungerer i praksis.

  1. Bartlett – konstruktion Kondenserer historier til mening og skemata.

  2. Kan vinkles til perception – vi percipierer verden – vi sanser den ikke – derved er det ikke en fotografisk afbildning af det skete. Forvrængningseffekt. Kilde fejlattribution Accept af fejlinfo Skråsikkerhed i hukommelsen-

  3. Seven Sins of Memory

  4. Det kan man se fx i: Falske erindringer – Roediger & McDermott – falske erindringer definition Loftus forsøg – ledende spørgsmål Vi sammenblander semantisk (konceptuel viden om trafikuheld) med episodisk hukommelse af hvad der reelt skete…

  5. Vidneforklaring – kan man bruge dem? Perspektivering:

Fx andre typer hukommelse


Fejlattribution                     Erindring af korrekt fakta, men fejlattribuere dens kontekst eller kilde.

Suggestibility                      Tendens til at inkoorperere information givet af andre i egen erindring.

 

Bias                                     Viden, overbevisninger og følelsers tendens til at forvrænge erindringer og påvirke kommende vurderinger og hukommelse.

Seven Sins of Memory

Af Schacter. Numerering af 7 måder hvor LTM svigter:

Sin                                      Description

Forgængelighed                  Tendens til at miste adgang til hukommelsen over tid gennem glemsel, interferens eller retrieval failure.

 

Absent-mindedness            Fejl i hverdagshukommelse formentlig forårsaget af utilstrækkelig opmærksomhed eller overfladisk eller automatisk processering under indkodning.

 

Blokering                            Midlertidig retrieval failure eller tab af adgang. Fx Tip of the tongue fænomener i enten episodisk eller semantisk hukommelse.

Fejlattribution                     Erindring af korrekt fakta, men fejlattribuere dens kontekst eller kilde.

Suggestibility                      Tendens til at inkoorperere information givet af andre i egen erindring.

 

Bias                                     Viden, overbevisninger og følelsers tendens til at forvrænge erindringer og påvirke kommende vurderinger og hukommelse.

 

Persistens                            Traumatiske begivenheder som ikke kan glemmes trods ønsket herom. Manglende evne til at glemme på grund af påtrængende erindringer.

Propositioners (udsagn) natur – NO go til eksamen J

I hverdagsforsøgene undersøges semantisk og episodisk hukommelse sammen. Forsøgene udføres

ved at FP skal genkalde sætningers mening bedst mulig.

Den semantiske enhed, der koder mening kaldes propositioner og er en repræsentation af mening

Som kan lagres i hukommelsen og hentes igen. Det er den mindste enhed at vores viden i forhold til

hvad vi kan foretage falske og sande vurderinger af.

The basics

Se s. 282

Uddybede propositioner – propositionel teori

De propositionelle teorier forsøger at redegøre for vores mentale repræsentationer af sætningers

mening som netværk af interforbundne propositioner.

Teorierne er bredt anvendt inden for kognitionspsykologi til at fremsætte komplekse

sammenhænge.

Relation – i sætningen. Emnet eller den store begivenhed i sætningen.

Agent – for hændelsen. Aktør eller person der udførte hændelsen

Patient/recipient –  den som hændelsen udføres over for.

Lokation af hændelsen

Tid – nutid, datid, fremtid hvor hændelsen finder sted.

Beskrivelse af propositioner s. 283-285

I hvilket omfang skal disse kendes – og kan det bruges til noget?

Er det værd at sætte sig meget omfattende ind i?

Det der er væsentligt at vide med propositionsteori er, at det er en kritik af de simple

Semantiske netværk: solsortà vinger. Dette er ikke sådan vi husker det. Det er væsentligt mere

komplekst end det. Vi husker også gennem relationerne mellem ordene og den mening vi tillægger

dem.

Propositioners ontiske status

De er et objektivt, systematisk og fornuftig måde at repræsentere mening. Men hvis ikke teorien var

Understøttet empirisk ville den ikke have megen relevans. Strukturens anvendelighed er solidt

videnskabeligt underbygget.

Grundideen inden for empirisk forskning af propositioner er at udlede den propositionelle struktur i

et udvalgt tekststykke. Først udledes hvad i teksten er mere væsentligt end andet. Der foretages

nogle forudsigelser om genkaldelse ud fra viden om menneskelig hukommelseskapacitet.

Sætningerne gives til FP ved anvendelse af reglerne for propositioner (s. 284) hvorefter genkaldelse

scores for at se, hvad der erindres og hvad der ikke gør. Hvad er forvrænget og hvad er opfundet.

Vi husker i mening og koncepter – kondenserer ordene til mening.

Vi husker ikke ved at huske de konkrete ord – vi husker i mening.

At huske propositioner

Sachs studier fra 60’erne var en generel test af hukommelse ud fra en antagelse om at mennesker er

tilbøjelig til at huske mening frem for verbalt indholdt af en sætning. Hun gav FP

sammenhængende tekst hvor de skulle huske en kritisk sætning på 0, 80 og 160 stavelser efter at have lyttet til dem. Som i tabel 8.2 og historien emd brillemageren og Gallileo.

Sachs fandt ud af at FP var tilbøjelig til at huske mening frem for ord, når der havde været et lille delay. Vi mister hurtigt informationer om de eksakte ord mens meninger genkaldes længe. Vi menes at rekonstruere hvad vi forventer der står i teksten (Bartlett-agtigt) ud fra meningen i den propostionelle struktur.

Vi har lettere ved at sige sætninger der er forkerte end udvælge den rigtige se tabel 8-2.

Propositioner og priming

….. Når ord primes sammen erindres de bedre sammen.

Propositioner  og interferens

Ud over at der er multiple forbindelser mellem enheder i netværket, er der begrænsninger for menneskets kognitive ressourcer. Der er adskillige eksempler på vores begrænsninger i både hukommelse og opmærksomhed.

The Fan Effect er desto flere ord som associeres med et koncept desto længere bliver respostiden. Set i sammenhæng med propositoner og nodes. The Fab Effect er en genkaldelsesinterferenseffekt.

Situation models and embodied cognition

Embodied cognition (oversættelse: indeholdt kognition??) er ideen om at mennesker skaber modeller af beskrevne situationer og ikke kun skaber erindringer af simple propositonelle ideer i sætninger. Van Dijk og Kintsch arbejde med sprogforståelse giver et bud på forskellige typer mentale repræsentationer og deres indflydelse på hukommelse.

Niveauer af repræsentationer

Eksakte ord – grundlæggende ideer – situationelle ideer

Der er 3 niveauer af repræsenationer.

The surface form som korresponderer med en verbal mental repræsentation af det eksakte ord som anvendes og dets grammatik i sætningen som læses eller høres. Det mellemliggende nibeau er tekstbasen som er de basale idéenheder teksten præsenterer og svarer til de propositionelle teorier. Det tredje niveau er situationsmodeller som er en repræsentation af situationen som beskrives i en tekst.

Ideer med flere niveauer af repræsentationer er, at der er dels er 3 forskellige måder at erindre gennem repræsentation og samtidig at de foregår parallelt. Dette er undersøgt ved at se hvor godt erindringer varer inden for de 3 forskellige repræsentationer.

Der er en tilbøjelighed til at vi hurtigt glemmer både de eksakte ord og de grundlæggende ideer mens vores hukommelse for tind, situationsmodeller, der er præsenteret i en tekst erindres.

Se s. 289-290.

Metahukommelse

Metahukommelse vedrører vores evne til at vurdere når vi har lært noget som vi har brug for at huske i fremtiden og det basale af det vi ved og ikke ved.

Kildemonitoring

Er evnen til at huske kilden hvorfra vi har en given info – erindret eller forestillet.

Kildemonitoring er en meget kompleks størrelse. Vi kan til tider huske en info men have glemt kilden. Kildemonitoring involverer flere områder af hjernen. Hippocampus  associeres med integration mellem indhold og kilde information. Præfrontal cortex er vigtig for at søge efter og anvende kildeinformation. Temporallapperne er vigtige for erindringen af selve indholdet af informationen.

(Ved skizofreni hvor pt. oplever hallucinationer kan det være på grund af fejl i kildemonitorering – pt. Kan simpelthen ikke skelne mellem oplevelser og rene forstillinger.)

Kildemonitorering handler om reliabiliteten af vores erindringer à betydningsfuld for fx vidner-

Kildemonitorering i hverdagen kan også være om vi har husket at slukke ovnen. Ting vi gør vældig ofte betyder, at vi har multiple hukommelsesspor der minder om hinanden så det kan være svært at adskille erindringer fra handlinger. Kildemonitoreringsfejl sker ofte ved rutineopgaver.  àKildemonitoringserror.

Cryptomnesia

Et fænomen hvor en person ubevidst begår plagiat, dvs at vi udgiver ideer for at være vores egne mens det i virkeligheden er noget vi har hørt en anden sige, fordi vi ikke kan huske kilden og vi tror det er er en ny idé vi selv har fået.

Ses ofte når vi ikke fokuserer opmærksomhed og WM, men har delt opmærksomhed, hvor vi lytter til en samtaler mens vi refleksterer over hvad vi skal sige for derved at blive primet af de ord vi hører. Derved kan vi genkalde det sagte men ikke kilden og lægger ikke selv mærke tilnat vi gentager noget en person lige har sagt, fordi vi ikke har fokuseret opmærksomheden på kilden.

Prospektiv hukommelse

Evnen til at huske og gøre ting i fremtiden.

Tidsbaseret – på et bestemt tidspunkt ude i fremtiden.

Eventbaseret – at huske at gøre ngt når en betsemt begivenhed opstår. Fx give en besked når vi ser en kammerat. Er lettere end tidsbaseret prospektiv hukommelse. Event cue er også retrieval cue.

En strategi er at gøre en tidsbaseret prospektiv hukommelse til eventbaseret – skrive aftaler i en kalender i stedet for at prøve at huske dem i hovedet. Ved en sådan strategi anvendes metacognition à vores viden om vort eget hukommelsessystem og dets funktion.

At vide hvad vi ved

Judgments of leaning en vurdering af når vi studerer hvad vi vil være i stand til at huske på et senere tidspunkt. Afhænger af tidspunkt for adspørgen – for tæt på influerer WM og giver urealistisk positive forventning til senere genkaldelse.

En følelse af at kende fx en person vi kan genkende men ikke huske navnet på.

Tip of the tongue  – en følelse af at genkaldelse er lige på trapperne (minder om ovenstående).

Falske erindringer

Hukommelsen er konstruktiv i sin natur. Sandsynligheden for at huske ting meget levende som ikke har fundet sted er meget stor.

I et forsøg af Roediger og McDermott blev FP rpæsenteret for en ordrække som fx seng, pude, hvile, vågen og blev efterfølgende præsenteret for forskellige ord som de skulle vurdere om de havde set. 40 % var overbeviste om at de havde set ordet søvn. Dette forbindes med at alle ord handler om søvn og dermed er meningsbaseret. Dvs at vores hukommelse for indholdspræcision er meget beskeden.

Integration

Der kan opstå fejl i sammensætningen af kilder, hvor vi husker information som sammenhørende mens det er fra forskellige kilder. Dette sker når ideen grupperes…

Overvej at skrive noter til Bransford & Franks forsøg s. 299-302.

Ledende spørgsmål (302)

Forskningen er gennemført af Elisabeth Loftus og kolleger på ledende spørgsmål og hukommelsesdistortion.

Ledende spørgsmål: spørgsmål som angiver det passende svar implicit. Forskningen var interessant i forhold vidneafhøringen og hvad der reelt huskes at have været vidne til.

Loftus viste en række collegestuderende film af trafikuheld og bad dem angive hastigheden bilerne kørte, hvilket folk generelt har meget svært ved. Hun stillede dem spørgsmålet:

About how fast where cars going when they hit each other?

Og så ændrede hun I nogle tilfælde formuleringen til:

About how fast where cars going when they smashed into each other?

About how fast where cars going when they contacted each other?

About how fast where cars going when they collided each other?

About how fast where cars going when they bumped into each other?

Ved at ændre verbet antydes noget om hastigheden, hvilket kunne aflæses I FPs svar. Fx angav alle der blev stillet spørgsmålet med smashed en væsentlig højere hastighed end de andre, hvormed det ledende aspekt kommer ind i spørgsmålet og refererer til Schachters Sins of commission; misattribution, suggestibility og bias.

Hukommelses impairment

En reel forandring eller ændring af en oplevelse i hukommelsen som funktion af en senere oplevelse. (Dette er tilfældet med Loftus ledende spørgsmål, som går ind og ændrer hukommelsessporet).

Loftus udvidede det oprindelige forsøg til også at inkludere et efetrfølgende spørsgmål en uge etfer FP havde set filmen og fået stillet de første spørgsmål. Hun spurgte dem Did You see any broken glass? 35 % af de FP som havde fået spørgsmålet med smashed svarede ja til at have set smadret glas, selvom det ikke indgik i filmen. Der var en sammenhæng mellem desto højere fart angivet desto flere svarede ja til at have set smadret glas.

Hukommelsen er simpelthen ændret af de ledende spørgsmål som ud over at være ledende også er kilde til vildledende information.

The Misinformation Effect

Misinformationseffekten er at nogle mennesker fejlagtigt hævder at kunne huske fejlinformation som en del af erindringer for en tidligere præsenteret film elelr række af billeder.

Effekten ses i forbindelse med forsøg om fejlonfo. FP vises typisk en film eller en række billeder om et trafikuheld og udsættes efterfølgende for yderligere info gennem små fortællinger, nogle neutrale andre med fejlinformation (fx en fortælling om et vigepligtsskilt, som ikke var en del af billeder eller film, som så efterfølgende erindres som en del af hukommelsen, når de udsættes for en genkaldelsestest med simple ja og nej svarmuligheder.

Kilde fejlattribution og accept af fejlinformation

Akkumuleret forskning tyder på at der er 3 overordnede kilder til hukommelsesforvrængningseffekter:

Kilde feljattribution

Somme tider kan mennekser mene at huske beguvenheder der aldrig har fundet sted, kilde fejlattribution,  som er manglende evne til at adskille hvor vidt den oprindelige begivenhed eller en senere eller kilde til information.

Det er en forvirring af hvad der er den egentlige kilde til informationen. Fx eksemplet med vigepligtsskiltet hvor FP ikke kunne huske om skiltet var en del af filmen eller den korrekte senere del af en historie.

Accept af fejlinformation

Denne effekt er en større kilde til hukommelsesforvrængning end ovenstående og er et udtryk for accept af tillægsinformation som værende en del af en tidligere oplevelse uden reelt at kunne huske informationen. Fx vigepligtsskiltet – de kan ikke huske at have set det men er villige til at acceptere det som en del af det. Sikkerheden af at tillægsinfo fejlagtigt er en del af hukommelsen for en tidligere oplevelse bliver større som tiden går.

Plantede erindringer

Som forsøg på at undersøge effekten accept af fejlinfo er der lavet forsøg hvor der bevidst tilstræbes at plante erindringer som aldrig har fundet sted.

Forsøgslederen fortæller historier til FP om deres barndom, som de har fået af forældrene. De laver en pseudo-event historie som er opspind og udspørger FP om deres erindringer om episoden. Ved første spørgerunde kan ingen huske pseudo-eventen mens de ved 3. spørgerunde kan 25 % huske historien (som er løgn).

Andet forsøg hvor FP tillige vises billeder fra barndommen får accepten af fejlinfo til at stige til 70 %. Billedet synes at lede dem tilbage til barndom og gør accepten større.

Vi får induceret erindringer som ikke har fundet sted på basis af suggestion, evidens (billedet) og endda blot relateret info.

Overconfidence in the accuracy of memory

Vi er ofte oversikre på vores hukommelse – dog ikke med rette.

Der er to grunde hertil kilde hukommelse at vi generelt har svært ved at huske kilden til vores info og processing fluency letheden hvormed noget processeres og kommer til vores erindring. ’Jeg husker ’søvn’ for let til at det kan være forestillet, så det må have været på listen.

Når tanker bliver så levende og virkeligee som erindringer der stammer fra reel perception.

Stærkere hukommelsesforvrængninger

Ikke lavet noter til s. 307-310.

Autobiografiske erindringer

Mangler noter til dette afsnit…

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s