Gazzaniga, S. M, et. al. (2002). Cognitive Neuro-science. The Biology of the Mind (2. udg.). Kap 13. New York: Norton.

Passer, W. M. & Smith, E. R. (2007). Psychology. The Science of Mind and Behavior (3. udg.). Kap 10. Boston: McGraw-Hill.

Emotioners funktioner:

Virker som tilpasnings funktioner ex. vi bliver bange for ting der er farlige for os og gode at undgå. Emotioner viser verden hvordan vi har det og hvordan vi skal mødes. De hjælper os til at skabe nære relationer til andre mennesker. 

Emotioners natur:

Der er generelt enighed om at emotioner indeholder følgende fire egenskaber: de udløses af indre ller ydre stimuli, emotionelle responser er et udtryk for vores reaktion på disse stimuli, som giver situationen mening. Vores kroppe responderer fysiologisk (arousal) på vores reaktion og emotioner inkluderer adfærdstendenser ex vi smiler når vi føler glæde og springer tilbage når vi blive bange for en bil.) 

I emotionsteorierne er der diskussion omkring hvordan en emotion opstår og hvordan krop og emotion interagerer. Folkepsykologi: stimulis à emotioner à fysiologisk reaktion. 

James-Lange somatiske teori (1890):

Stimulus à fysiologisk reaktion i det autonome nervesystem à den oplevede emotion.

af William James og Carl Lange. Man stiller sig mod common sense tanken omkring emotioner, og siger at vores kropslige reaktioner afgør hvilken subjektiv følelse vi får. Vi ser ikke en bjørn, bliver bange og løber, men vi ser en bjørn – oplever kropslig forandring – bliver bange og løber. Det er altså vores perception af vores egen krops fysiologiske responser fra det perifere nervesystem der gør at vi får en emotion, den kropslige reaktion er nødvendig og tilstrækkelig for oplevelsen af en emotion. (teorien lever i dag videre under navnet: somatisk emotionsteori.)

For: Man har fundet ud af at ansigtsmuskler spiller en rolle i den måde vi oplever emotioner på. Der er feedback fra ansigtsmusklerne til hjernen, og denne feedback er afgørende for hvilken emotion vi oplever og hvor intens den er. Dette kaldes facial feedback hypotesen, og den støtter op om James-Lange teorien. Man har lavet en undersøgelse hvor forsøgspersonerne skulle se en tegnefilm med en blyant i munden enten holdt med tænderne eller læberne. Dem med blyanten i tænderne ratede tegnefilmen som værende sjovere. En anden undersøgelse viser at det er sjovere at sige eeee frem for oooh.

Imod: er folk glade, fordi de smiler? Og er folk kede af det, fordi de græder? Det er konsekvensen af James-Lange teorien.

For at teste teorien har man stimuleret det autonome nervesystem kunstigt for at få den fysiologiske reaktion. Folk rapporterer at de får kolde følelser: fx det er som om de er bange. Hvis vi skal stole på denne model rent, så burde forsøgspersonerne opleve emotionerne som ægte. Men: kan vi forvente at vi er i stand til at eftergøre noget der er differentieret som emotioner? (forelæsning)

Et andet krav er at der skal være et fysiologisk mønster for hver emotion vi oplever. Men vi kan ikke i vores autonome nervesystem få noget så differentieret at det kan afspejle alle de former for emotioner vi kan have. Nyere forskning viser dog at der måske alligevel er. (forelæsning)

Forudsætningen for emotioner i denne teori er de perifere fysiologiske reaktioner. Forudsigelsen ville være at personer med en rygmarvsskade, som ikke kan aflæse deres perifere fysiologiske reaktioner, heller ikke ville have emotionelle responser – men udtrykker alligevel emotioner. (Jesper Mogensen, siger at den ikke kan afvises helt)

Cannon-Bard teori (1927): Mener ikke at James Lange holder fordi, kroppen ikke reagere øjeblikkeligt på en emotionel stimulus, i stedet mener han at der går flere sekunder før man omlever den kropslige reaktion, selvom om man oplever emotionen øjeblikkeligt. 

Stimulus à aktivitet i thalamus                      aktivering af autonome nervesystem (via organer) og

                                                                   oplevet emotion (via cerebral cortex) uafhængigt af hinanden. Hvilket er nyt.

inddrager kognition som et vigtigt element og går væk fra det kausale forhold mellem krop og emotion som James og Lange præsenterer. Når vi står over for en bjørn, sendes der sensorisk information til thalamus. Thalamus sender besked på samme tid til cerebral cortex (som gør at vi bevidst føler en emotion) og til kroppens organer, som gør at kroppen få en fysiologisk reaktion. Krop og emotion er således to uafhængige processer. Teorien kan forklare at vi ikke reagerer kropsligt med det samme.

For: Cannon-Bard teorien er blevet bevist empirisk ved at man har skadet de nerver hos forsøgsdyr, der sender sensorisk feedback fra de indre organer til hjernen. Forsøgsdyrene viste stadig emotionelle responser. Derfor støttes der yderligere op om Cannon-Bard teorien om at det er de direkte sensoriske meddelelser til hjernen der udløser emotioner. Folk der har fået deres rygmarv (spinal cord) skadet, modtager heller ikke sensorisk feedback, men har stadig emotioner.

Kognitiv-affektive teorier:

Undersøger hvordan kognition af fysiologiske responser påvirker hinanden (mind/body). Lazarus og Schachter er hovedteoretikerne inden for området.

Lazarus (2001): hævder at al emotionel respons kræver vurdering (appraisal), hvad enten vi er bevidste om det eller ej.

Stimulus à kognitiv vurdering (appraisal) à fysiologisk arousal og emotion.???

Evidens for at vurdering påvirker vores arousal: Man viste en antropologisk film til nogle studerende hvor aboriginal drenge skulle omskæres. Til filmen var der fire forskellige soundtracks som blev spillet for fire forskellige grupper: et traumatisk, et benægtende, et intellektualiserende og et uden lyd. Det benægtende og intellektualiserende gjorde at de studerende var mindre aroused. Filmen uden lyd påvirkede folk mest. Forsøget viser at det som vi fortæller os selv omkring eksterne situationer har indflydelse på hvor meget arousal vi føler. Ens kognitive processer påvirker den emotionelle reaktion.

Schachters to-faktor emotionsteori (1966):

Siger at intensiteten af fysiologisk arousal er et parameter for hvor stærkt vi føler noget. Men situationelle cues fortæller os hvordan vi skal lable vores arousal, dvs. hvad vi skal kalde vores følelse.

Stimulis à fysiologisk reaktion à kognitiv evaluering àoplevet emotion.

Evidens for at fysiologisk arousal påvirker vurdering: I et forsøg blev forsøgspersoner givet enten epinephrine (nordadrenalin), beroligende middel eller en placebo. Forsøgspersonerne fik at vide at de fik et vitamin som ikke havde bivirkninger. De blev præsenteret for en komediefilm. Hypotesen bekræftes ved at dem der havde fået epinephrine rapporterede filmen som værende sjovere end dem der havde fået beroligende stof. En persons arousal cues kan således godt påvirke ens vurdering af situationen.

I Schachters teori inddrager vi baggrundsviden og top-down processer er derfor involveret når vi får en emotionel reaktion. Disse processer behøver ikke være bevidste. (ligger sig op af James-Lange – dog falder kritikken bort – den om at en hver arousal have forskellige mønstre!

Perspektivering:

Debat: mellem Lazarus og Zajonc, om hvorvidt emotioner og motivationer er en del af kognition. EK har det ikke med.

Tendensen i dag er at se emotioner koblet mere og mere til kognition. 

Hukommelsens betydning for emotioner, eller omvendt emotioners betydning for hukommelse. 

Emotioner neurale grundlag

Motivation og emotion

Emotion og beslutninger: the rational man disskussion