07. Motivation med udgangspunkt i fysiologisk mekanismer (homeostaser og drives) samt psykologiske behov og faktorer.

Passer, W. M. & Smith, E. R. (2007). Psychology. The Science of Mind and Behavior (3. udg.), Kapitel 10. Boston: McGraw-Hill.

Motivation:

Er en proces der påvirker den retningen, varigheden og styrken af en målrettet adfærd. Motivation forstås som et begreb der forsøger at forklarer vores bevægårsager til at udfører diverse handlinger fra banale hverdags handlinger til delmål, som en plan for store mål meget senere i livet.  

Teorier vedr. fysiologiske mekanismer:

Darwins evolutionsteori: mente at mennesker, som dyr motiveres af deres instinkter. Hvor et instinkt er en nedarvet egenskab, der er fælles for alle medlemmer af en art, der automatisk producerer et bestemt respons, når organismen udsættes for en bestemt stimuli. Man gik bort fra denne tilgang, fordi det ikke kunne underbygges med evidens og typisk blev forklaret af cirkelslutninger: hvorfor er mennesket grådigt? – fordi grådighed er et instinkt. Hvordan ved vi at grådighed er et instinkt? – fordi mennesker er grådige! Der forskes dog stadig meget i geners betydning for motivation. 

Homeostase (Cannon 1932):

Er en indre ligevægtstilstand som kroppen forsøger at opretholde. Dette system kræver en sansemekanisme der opdager indre fysiske ændringer, et responssystem der kan genetablere ligevægt og et kontrolsystem der modtager information fra sansesystemet og igangsætter aktiveringssystemet. Ex.: termostat der kontrollerer og ændre varme/kulde for at oprethold en bestemt temperatur. 

Drive teori (Hull 1943):

Drives: er en tilstand af indre spændinger der motivere en organisme til at handling således at disse spændinger reduceres.  

Motivationen til at udfører en handling, opstår når homeostaten bliver forstyrret (sult) får vi drives der motiverer os til at udfører en handling (spise) for at genetablerer det homeostatiske setpoint (mæthed). Hull mener at motivationens opgave er at mindske drives. Dog undermineres denne teori ved at vi i mange tilfælde kan undertrykke disse reaktioner, som under diæter o.lign. ligesom vi i mange tilfælde handler således at vi faktisk øger arousel frem for at mindske den (se gyserfilm ell. lign.). 

(Til denne tilgang hører et afsnit i bogen om sult og mæthed inkl. rotte forsøg vedr. genetik, hjerneområder og transmitterstoffer og miljømæssige aspekter) 

BAS(adfærds aktiveringssystem) & BIS (adfærdshæmmende system)(Gray 1991):

BAS aktiveres når vi skal aktivere en handling for at opnå positive resultater og tilfredstillelse. BIS aktiveres når der er udsigt til smerte, straf og non-reinforcering. BIS producere frygt og hæmmer adfærd (freeze), flugt og undgåelses adfærd. EEG og fMRI studier viser at venstre prefrontalt kortex er aktivt i forbindelse med BAS, mens højre frontallap og limbiske områder er aktive ved BIS. BAS er desuden forbundet med positive emotioner og BIS med negative.  

(Til denne tilgang hører et afsnit i bogen om ’need for achievement’ i overenstemmelse med BAS/BIS. Her inddeles folk i forskellige grupperinger efter hvordan motive for succes og fear of faliure er kombineret og scaleret. Omhandler også motiver i konflikt.) 

Psykologisk behov og faktorer:

Forventning ´ værdi teori: målrettet adfærd bestemmes af en persons forventning om at en handling vil medfører et mål og af den incitament værdi personen tillægger dette mål. Motivation = forventning ´ værdi. Denne teori forklarer hvorfor mennesker motiveres forskelligt af de samme mål.

Ydre motivation: at udfører en handling for at opnå en ydre belønning eller undgå en ydre straf. Incitamenter er typisk en form for ydre belønning, mens drive og homeostase teorien talte om indre motivation.

Indre motivation: at udfører en handling for dens egen skyld – fordi man finder det tilfredstillende eller udfordrende.  

Psykodynamisk v/Freud: vi er drevet af ubevidste instinkter – forklarer at mennesker ikke altid er klar over hvad der motiverer dem. Moderne psykodynamikere som Kohut er stadig tilhængere af denne tilgang, i en eller anden forstand.

Humanistisk perspektiv ved hhv.  Maslow (1954): mennesker er drevet af en stræben efter selvudvikling og udlevelse vores potentialer. Af at udnytte deres maksimale potentiale. Hvor kun de nederste stadier i Marslows behovspyramide er de fysiologiske, mens de øverste behov omhandler viden og skønhed og øverst selvaktualisering(som i øvrigt er mere eller mindre umulig at opnå).  

Selv-determinations teori (Ryan & Deci 1985): der fokuserer på tre fundamental behov: kompetence, selvstændighed/autonomi og at stå i forhold/forbindelse til andre mennesker. Kompetence behovet motiverer os til at stræbe mod nye udfordringer og evnetillæringer.  Autonomi behovet motiverer os til at opnå stadig større frihed, så vi selv kan bestemme frem for at være underlagt ydre restriktioner.  Hvilket leder til en følelse af selv aktualisering og personlig kontrol. Det tredje behov motivere os til at forme meningsfuld bånd til andre mennesker.  

Eksempler på motivering:

Sult/mæthed: sult er et rigtig godt eksempel på en motivationsfaktor der styres af homeostaser og drives. Det er vores vægt også – vi har et indre setpoint som kroppen regulerer sig i forhold til. Men der er i høj grad også ydre motivation forbundet til vores vægt. Vægten er meget synlig og derfor bliver det til dels også noget man kan signalere forskellige budskaber til omverdenen med, og vægten bliver derfor tillagt utrolig stor værdi i forhold til fx selv aktualisering. Der er altså i høj grad også tale om en ydre motivation! Fødeindtag bør derfor ikke kun anskues som noget man gør fordi man oplever en indre motivation, men meget ofte som noget man undlader at gøre fordi man oplever en psykologisk motivation enten indre eller ydre. (fedme/anoreksi) 

Perspektiv:

Emotion: Lazarus mener at vi emotion og motivation altid er forbundet fordi vi reagere emotionelt når motiver og mål trues eller ændres. 

Beslutningstagen? Damasio og somatiske markører – rational man diskussionen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s