At tage et valg/beslutning involverer problemløsning, men der er den forskel at i et valg, har man løsningerne præsenteret, det har man som regel ikke i problemløsning. En anden forskel mellem disse to, er at vi tager beslutninger i et uforudsigeligt miljø, mens vi løser problemer i et forudsigeligt miljø. Valg involverer også bedømmelse, men der er også forskelle på disse to – at tage et valg er at vælge en måde at handle på, men at bedømme handler om et højere plan i beslutningstagen, hvor man prøver at forudse hvilke konsekvenser valget ved få, og bedømme/vurdere disse. 

I de normative teorier mener man at mennesket altid vælger ud fra det som er mest fordelagtigt. At man tænker i fordelagtighed. Men man kan også se at når folk tager beslutninger, er der ikke nødvendigvis en drømmesituation, hvor alt er fordelagtigt. Derfor tænker man i cost/benefit. 

Prospect theory

Man kan skelne mellem risiko betonet beslutninger og risiko frie beslutninger. Prospect theory af Kahnemann og Tversky er lavet for at forstå risikofyldte beslutningstagen. Her ser man på fordelagtighed i forhold til mulige belønninger (gain = ikke nødvendigvis penge) og mulige tab. Hvis man tegner det i koordinatsystem (som på s. 495) kan man se en tendens, de kalder loss aversion: At man er mere sensitiv over for potentielle tab, en potentiel belønning.

Noget der minder om loss aversion er sunk cost effect: Hvis man har betalt for noget fx en julefrokost og føler sig for træt til at tage af sted, er der stor sandsynlighed for man gør det alligevel for ikke at have spildt de penge, også selvom man foretrækker at blive hjemme.

Risk aversion: Man undgår risikotagningAt de fleste foretrækker et mindre, men sikkert beløb, end et større beløb med risiko for at miste det (derfor stopper man ved 500.000 i hvem vil være millionær). Dog er folk villige til at løbe en risiko, hvis de får valget om med sikkerhed at miste 800 dollars, eller med 85% risiko for at miste 1000 dollar og men så dermed have 15% chance for ikke at miste noget. Der er folk villige til at gamble. 

I forhold til de normative teorier, hvor man søger fordelagtighed har man det der hedder dominans princippet: Hvis mulighed A er lige så god som mulighed B i alle henseender og bedre i et henseende, så vælger man mulighed A frem for mulighed B.

Men Kahnemann og Tversky har ved spørgeark angående forskellige valgmuligheder fundet ud af, at folk viste risk aversion i belønning domænet (når der var en mindre, men sikker belønning, frem for at gamble om en større belønning) og risk seeking når det drejede sig om tab domænet (når man kunne vælge et mindre men sikkert tab, frem for at gamble om et større tab, med mulighed for intet tab).

Denne teori er relevant i virkeligheden fordi man kan overtale folk til at gøre ting ved at fremhæve riscici ved ikke at gøre det (fx blive undersøgt for brystkræft). Det er ikke sikkert de ville have gjort det, hvis man kun havde fremhævet fordelene. 

Men der har været meget lidt forskning indenfor individuelle forskelle. Ifølge Lopes bliver nogle mennesker motiveret af sikkerhed og nogen bliver motiveret af mulighed for større belønning. Noget som kan spilde ind her er ens selvtillid: Joseph et al. fandt ud af, at folk med lav selvtillid havde dobbelt så stor tendens til at vælge det sikre valg, da det kan se ud som om de vil beskytte sig selv mod trusler, der yderligere kan nedbringe selvtilliden. 

Framing effekt: Når sociale eller moralske overvejelser spiller ind. Fx skulle man ifølge de normative teorierne (fordelsteorierne), vælge det som flest får mest ud af. Men hvis nu man skal vælge om 2 ud af 6 nære familiemedlemmer skal reddes og resten skal dø eller at man får 1/3 chance for at alle reddes og 2/3 dele risiko for at alle dør. Her skulle man ifølge de normative teorier vælge at 2 med sikkerhed skulle overleve, men mange vælger alligevel den sidste mulighed, med begrundelsen for at alle skal have en fair chance for overlevelse. Moralske og sociale aspekter medregnes ikke i prospect theory. 

Omission Bias: Forældre får af vide deres barn har risiko 10 ud af 10.000 for at dø, vaccinen redder med 100% sikkerhed, men der er bivirkning man kan dø af. Forældrene skal vurdere hvor stor en risiko der må være for at dø af bivirkninger før de vælger ikke at lade barnet varccinere. De stopper ved 5 ud af 10.000. Dvs. de lader ikke barnet vaccinere selvom der er større risiko for at det dør. De forklarer det er fordi de vil have det dårligt, hvis det var pga. deres handling. Det er omission bias.

Decission avoidance: Når man vælger ikke at handle pga. emotionelle faktorer som omission bias.

Status quo bias: Når folk vælger fx at beholde deres egen bank som de har haft i mange år, selvom det ikke ville have nogen negative konsekvenser at skifte. 

Social functionalist approach

Når det sociale og kulturelle kontekstuelle også spiller en rolle. Man kan tage 3 forskellige positioner (som jeg gerne vil have hjælp til at oversætte) Et eksempel kan være:

Man vil forsøge at forsvarer eller retfærdiggøre de beslutninger man tager. Fx skal man forestille sig man lige har været til eksamen. I et eksempel får man af vide man har bestået, i et andet at man er dumpet og i et sidste eksempel ved man ikke endnu hvordan det er gået. Man har fundet en billig rejse til hawaii, som skal købes med det samme eller også skal man betale lidt for at få 2 dages betænkningstid. De som er dumpet køber rejsen (de fortjener noget godt efter alt det skidte), de som er bestået køber rejsen (de fortjener det efter al det slid), af de som ikke kender resultatet vælger 2/3 at betale for at udskyde beslutningen, hvilket er stik imod fordelsteorierne, da det ikke er en fordel at betale ekstra for rejsen. Men det er fordi man gerne socialt vil retfærdiggøre over for sig selv. 

Bounded rationality

Man burde rent logisk tænke at folk undersøgte deres muligheder og vælger dem med størst fordel, men denne proces er alt for besværlig i almindelig dagligdags kompleks beslutningstagen. Bounded rationality er, at vi producerer fornuftige slutninger til problemer ved at bruge forskellige genvejs- strategier. En af disse strategier kune være satisficing som er, at man vælger den første mulighed som kræver et minimum af engagement. Man sætter et minimums niveau og den første der kommer over det niveau er det man vælger. Det modsætte af en satisficer er en maximiser (perfektionist). 

Somatiske markører

Damasio argumenterer for, at i langt de fleste valgsituationer, har vi ikke tid til at overveje cost/benefit. Derfor laver vi emotionsbaserede beslutninger ud fra de erfaringer vi har med den pågældende type situation. De somatiske markører er knyttet til orbito frontal cortex. Patienter med en skade i dette område vil ikke kunne drage nytte af deres tidligere erfaringer og derved tage beslutninger som er meget risikobetonede.