41. Problemløsning og ekspertise med udgangspunkt i betydningen af tidligere erfaring, indstilling og transfer.

Representational change theory:

Teorien er lavet af Ohlson og bygger på gestalteoretikernes tanker om problemløsning. Problemløsningen har følgende opbygning:

          Måden problemet er repræsenteret i problemløserens ”mind” (sind/tanker), bruges som et spor til at genkalde tidligere lagret viden.

          Genkaldelsen er baseret på spreading – activation mellem koncepter og viden lagret i LTM.

          Der sker en blokade når repræsentationen af problemet ikke tillader genkaldelse af mulige løsninger/handlemåder.

          Denne blokade brydes når problemet repræsenteres på en ny måde og denne nye måde virker nu som et spor for genkaldelse ved at udvide mængden af information problemløseren kan bruge.

          Man kan bryde blokaden på tre måder: Ny information om problemet tilføres, eller det hæmmende element i problemet fjernes (constraint relaxation), der sker en reindkodning af de forskellige elementer (en tændstikæske ses pludselig som holder til et lys).

          Der sker en indsigt når blokaden brydes og problemet løses. 

Et eksempel på denne teori er gestalt forsøget med de to reb som ikke kan nå hinanden. Fp har en blokade – kan ikke løse problemet, før en fl skubber til rebet. Hæmningen fjernes (constraint relaxation) og hammeren reinkodes til vægten på et pendul = der opstår indsigt og problemet løses. 

Grunden til problemet ikke kunne løses først var pga functional fixedness, hvilket er en af de måder tidligere viden kan skade problemløsningen. Hammeren anses for at være til at hamre søm med og ikke som en pendul-vægt. Man er fikseret på dens tidligere anvendelse. Det er negativ transfer. 

En anden måde tidligere viden kan problematisere problemløsningen er ved indstilling,  hvilket også er en negativ  transfer. Det er når en indøvet strategi anvendes på et problem – også når det er upassende. Luchins gav sine forsøgspersoner en meget let opgave med 3 vandkander. Alle forsøgspersonerne kunne løse den – undtagen de som tidligere var blevet trænet i en anden type forsøg med vandkander, hvor en helt anden strategi skulle anvendes – det er indstilling.

Et andet type problem er ”The nine-dot” problem af Mcgregor et al., hvor deltagerne antager at de skal blive indenfor firkanten. Selv når de får af vide at de gerne må tegne uden for firkanten, er det kun 20% der løser opgaven. Ohlsen forklarer dette med, at selvom der tilføres ny information er deltagerne fastlåste i  deres repræsentation er fastlåst.

Når deltagerne så får tegnet en linje som hjælp, så burde de der fik tegnet en linje der går ud over firkanten løse problemet hurtigere, da denne linje må være med til at ændre deres repræsentation. Men dette viste sig ikke at være korrekt, hvilket er en kritik af Ohlsons representational change theory. 

McGregor et al.: Når en fp ikke kan løse problemet fordi vedkommende bruger en upassende strategi, når vedkommende til criterion failor. I mange tilfælde ser man at dette fører til en ny indsigt og at de som først når til critierion failor, er de som løser problemet hurtigst. Constraint relaxation (som Ohlson talte om) opnås oftere af de som når criterion failor end de som ikke gør. Når disse to begreber kombineres, er der god dokumentation for at indsigt opstår. De som når criterion failor i ”nine-dot-problem” finder hurtigere løsningen. 

Transfer

Der er 4 typer af transfer

Positiv transfer: Tidligere viden hjælper dig til at løse en opgave.

Negativ transfer: Tidligere viden forhindre dig i at løse en opgave (som i indstilling/functional fixedness)

Far transfer: En positiv transfer til en meget ulig kontekst

Near tranfer: En positiv transfer til en lignende kontekst. 

Far transfer

Metakognition viser sig at være et vigtigt redskab. Økonomistuderende der blev undervist i orientering (gøre sig klar til at løse problemer, ved at fokuserer på sit mål) og selv-bedømmelse (motivere sig selv til at lægge den fornødne arbejdskraft til at løse opgaven) viste sig at klare sig bedre end kontrolgruppen (De corte).

Ex med børn der blev trænet i forkskellige fysik eksperimenter, der 7 mnd. efter klarede sig bedre end kontrolgruppen i opgaver med kiksebagning, og modelflybygning = far transfer. 

Near transfer – analogical problem solving

Problemløseren benytter ligheder mellem det nuværende problem og tidligere løste problem. Der er 3 afgørende typer ligheder der bruges:

Overfladiske ligheder: fx specifikke objekter, der er involverede.

Strukturelle ligheder: kausale sammenhænge i nogle af hovedkomponenterne i opgaven.

Procedurale ligheder: Procedure for at bringe løsningen til konkrete operationer. 

Needham og Begg har i forsøg med near transfer vist, at det at forstå problemet føre til at 90% løser opgaven, hvorimod de som havde fået af vide de skulle memorere problemet var der 60% der løste opgaven. Forståelse er det vigtigste (Malene: levels of processing…). Det viser sig at giver man folk et hint om at den memorerede historie kan have relevans, løser mange flere opgaven – lagret viden i LTM er altså ikke en garanti for transfer. 

Dog er meget af den undersøgelse der laves i laboratorierne ikke økologisk valid, da mange fp får ”serveret” en passende analogi tidligere på dagen. I det virkelige liv skal man selv lave sine analogiger. 

Perspektivering:

Newell and Simons computational approach

The General Problem Solver er et computer program designet til at løse en bred vifte af veldefinerede problemer.

De antagelser de gjorde sig i forbindelse med udarbejdelse af programmet var:

          Informationsprocessering er seriel (en process ad gangen)

          Vi har en begrænset STM kapacitet

          Vi har mulighed for at genkalde relevant information fra LTM. 

I The General Problem Solver (TGPS) ses problemerne som et problem rum. Dette rum består af problemet i dets nuværende stadie, målstadiet og alle de mentale operators som er ”moves” der kan tilføres for at ændre problemet til et andet stadie. Mellem problemet og målet (løsningen) er der flere videns stadier, det er de mentale operators får problemet videre til et nyt videnstadie.

Eks: Forsøg med Tower of Hanoi og missionær og kanibaler (hvor løsningen sker trin for trin)

One thought on “41. Problemløsning og ekspertise med udgangspunkt i betydningen af tidligere erfaring, indstilling og transfer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s