Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 7, s.247-259. Hove (UK): Psychology Press.

Amnesi er hukommelsesproblemer grundet hjerneskader. Helt generelt har amnesi patienter svækket deklarativ hukommelse (episodisk og semantisk) og i højere grad intakt non-deklarativ (procedural) hukommelse (som vi ser det hos HM). Distinktionen mellem disse to former for langtidshukommelse er fundet netop på baggrund af studier med amnesipatienter. Men denne distinktion beskriver snarer end forklarer deres problemer med at binde hukommelse.

Typer af amnesi:

Retrograd amnesi: hukommelsestab af information der er indlært forud for amnesiens indtræf. Ofte er episodisk hukommelse mere skadet end semantisk hukommelse, viser undersøgelser. Hvor slem den retrograde amnesi er, varierer. Nogle kan ikke huske noget for mange år tilbage, mens andre ikke kan huske hændelser kun kort før amnesien indtræf. Tendensen er, at det bliver sværere at huske noget, jo tættere på ”ulykken” det har været.

Grunden til at man ikke kan huske det før men godt det efter amnesiens indtræf, og at særligt det nyeste formede erindringer forsvinder, kan forklares med ødelæggelse af konsolidering: en proces der sker i hippocampus som samler vores erindringer i langtidshukommelsen.

Anterograd amnesi: forringelser i evnen til at indlære ny erindringer. Den mest undersøgte form for amnesi. Her er det ligeledes særligt episodisk hukommelse der er ramt, om end den semantiske også kan være hårdt ramt (à de kan ikke erhverve ny faktuel semantisk viden såsom ord, objekter etc). Det er denne form for amnesi som Korsakoffs patienter får. Eksempelvis kan man ikke huske om man har haft aftensmad. Man kan have en samtale med en person, når personen kortvarigt forlader lokalet og kommer ind igen, hilser han på ny og kan ikke huske samtalen der har foregået for få minutter siden.

Højst sandsynligt har disse patienter er problem med at konsolidere nye events og viden, men det kan også skyldes at de ikke kan genkalde korrekt.

Til fælles: Mange amnesipatienter har både retrograd og antergrad amnesi. Tilfælles har de at evnen til recall og genkendelse af faktuel information såsom offentlige events er skadet. Selvbiografisk information er også skadet. Korttidshukommelsen er oftest nogenlunde intakt, hvilket gør at man godt kan føre en normal samtale med en amnesipatient.

Derudover er deres non-deklarative/procedurale hukommelse også intakt: den involverer skill learning, priming, betingning, men patienterne er ikke klar over når de har lært noget nyt. Jf. H.M. der skulle tegne en stjerne ved at kigge i et spejl. Hans performance blev bedre, men han mente aldrig at være udsat for opgaven før. Øjenblinkningsforsøg hvor man får pustet luft i øjet lige efter en tone, viser at betingning stadig er mulig.

Kilde amnesi: at kunne huske et faktum uden at kunne huske hvor og hvornår man lærte det. det kan skyldes problemer med at relaterer forskellige hukommelseselementer til hinanden (se Ryan et al. længere nede)

Kendte patienter

Patient H.M.: Havde intakt STM, retrograd amnesi. Kunne ikke indlære ny eksplicit/deklarativ hukommelse, men godt implicit/procedural hukommelse.

Led af epilepsi, medicin hjalp ikke og derfor indvilgede han i at få foretaget et kirurgisk indgreb kaldet temporal lobectomy hvor noget af hans temporallapper fjernes (en bilateral operation). Efter operationen har han ikke epilepsi længere, men har til gengæld alvorlige hukommelsesproblemer (amnesi). Han kunne huske alt op til sin operation, men efter oprationen var det ikke længere muligt for ham at forme nye erindringer i langtidshukommelsen.

Kunne efter operationen ikke overføre viden fra korttids- til langtidshukommelsen.H.Ms hippocampus var voldsomt skadet og formentlig sat ud af funktion. Meget tyder på at hippocampus er vigtig for formning af nye erindringer i langtidshukommelsen. Medial temporallappen fungerer ikke som lagring for hukommelsen, dette sker i neokorteks. Derfor er skader i kortex forbundet retrograd amnesi. Det samme sker ved Alzheimers og herpes simplex hvor kortex angribes af virus.

Årsager til amnesi:

• Slagtilfælde
• Lukkede hovedbrud
• Korsakoff’s syndrome pga. alkoholmisbrug (og pga. lille fødeindtagelse thiamin-mangel (forårsager typisk svækket anterograd semantisk hukommelse.)  Bruges til mange forsøg.
• Sygdommen herpes simplex encephalitis
• Iltmangel
• Forhindring af blodtilførsel (forårsager vævdød)
• Sclerose pga. hærdning af væv og organer
• Kirurgisk fjernelse af temporallapper hos epileptiske patienter (HM)
• Læsioner (NA)

Hjernestrukturer der er skadet ved amnesi:

• Diencephalon: subcortikal struktur der inkluderer medial thalamus og mammillary bodies.
• Medial temporallap; en cortikal struktur der inkluderer hippocampus

Begge disse tilhører det samme funktionelle system. De er lige vigtige.

Hippocampus menes at spille en vigtig rolle for deklarativ hukommelse.

Teoretiske overvejelser omkring amnesi

Mange forskere har gjort sig overvejelser omkring hvorfor amnesi patienter udviser intakt hukommelse i nogle opgaver mens de i andre opgaver udviser begrænset hukommelses evne. Jeg vil derfor gennemgå nogle af de overvejelser forskerne har gjort sig.

Explicit versus implicit memory hos amnesipatienter:

Mange teoretikere er sikre på at distinktionen mellem eksplicit (også kaldet deklarativ) og implicit (også kaldet non-deklarativ) hukommelse er meget vigtig for forståelsen af amnesi, da amnesipatienter klarer sig godt ved implicit (at kunne genkalde hukommelse, men uden at kunne huske hvorfra den kommer) hukommelse, men dårligt ved eksplicit (at kunne genkalde hukommelse, og kunne huske hvorfra den kommer). 

Beviser for ovenstående: At amnesipatienter er gode til implicit hukommelse viser følgende forsøg.Patienterne hører nogle ord sagt med en stemme, bagefter skal de genkende ordene, enten sagt af den samme stemme eller en anden. Her var både kontrollanter og amnesi-patienter bedre når det blev sagt af stemmen de genkendte.

Der er dog eksempler på at ikke alle amnesipatienter har intakt implicit hukommelse. Dette viser et perceptuelt priming forsøg, hvor raske fp viser større priming for ord, der gentages af en person med samme stemme end af en anden person. Det gør amnesipatienter ikke.l

Relational memory binding:

Ryan et al. (2000)har fremsat en anden amnesi-teori der lyder: Hukommelsesystemet der er skadet hos amnesipatienter er ikke det samme som explicit hukommelse. Det er snarere deklarativ (eksplicit) hukommelse for relationer blandt scener eller begivenheder – relationel hukommelsesbinding i alle relationer.

Så amnesipatienter skulle have dårlig hukommelse ved enhver opgave der involverer relatering eller integrering af forskellige stykker information.

Kilde amnesi blev studeret af Shimamura and Squire (1987), og fandt at amnesipatienter har sværere ved at huske kilden til facts. Så de har specifikke problemer med at associere eller relatere facts til deres kilde.

Cohen undersøgte hvilke hjerneområder der var aktive ved integration af information. Han fandt at aktivering af hippocampus var stor ved integration af informationer, hvilket tyder på at hippocampus spiller en central rolle i processen hvor der sker association eller integration. Dette er direkte relevant for amnesi, da der er mange patienterne der har hippocampal skade.

Evaluering af ovenstående forsøg: Relations-hukommelses-bindings- hypotesen har modtaget støtte, der foreslår at centrale problemer for amnesipatienter ligger i informations integrering snarere end explicit hukommelse. Men indtil videre er forskningen ikke tilstrækkelig. 

Amnesipatienter har været til teoretisk nytte:

Amnesipatienter har været til stor nytte i dobbelt dissociations analyser, de hjælper os med at skille de forskellige komponenter i hukommelse ad. Fx:

STM/LTM: Det at der er en dobbelt dissociation mellem STM og LTM afviser den serielle hukommelsesmodel, der siger at information må komme igennem STM for at kunne komme over i LTM.

Episodisk/semantisk hukommelse: Nogle patienter har meget større problemer/anterograd anmesi med det ene end det andet. Patient KC: har episodisk amnesi for hele sit liv, men kan langsomt godt generere ny semantisk hukommelse (viden omkring verden…)

Det samme gælder for de andre hukommelsestyper (repetition priming og skill learning, deklarativ/nondeklarativ).

Perspektivering:

Almindelig glemsel og konsolidering (processeringsniveauer)

Amnesipatienter har lært os at der er adskillige langtidshukommelsessystemer frem for kun en.