Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap. 6. Hove (UK): Psychology Press.

Ebbinghaus fandt ved sine nonsens-ord forsøg at glemsel skete hurtigt umiddelbart efter indlæring, herefter formindskes glemsel progrssivt – dvs. glemsel er som en logaritmisk kurve. Ved praktisk hukommelse, sker der nærmest igen glemsel! 

Eksplicit hukommelse: er hukommelse der er indlært, og som skal genkaldes

Implicit hukommelse: indlært hukommelse behøver ikke bevidst genkaldelde.

Glemsels kurverne for disse to typer hukommelse er ens.  

Fordele ved glemsel:

Det er nødvendigt for os at kunne opgradere vores viden, og glemsel sikre plads til dette.  

Undertrykt erindring:

Freud mente at materiale der kan skade vores jeg, undertrykkes af underbevidsheden. Erindringer som nogle mener at have undertrykt, har i mange tilfælde vist sig at være falsk hukommelse! Dette er et meget svært emne at undersøge og der er evidens både for og imod ægtheden af genetablerede erindringer. Det bliver typisk en debat imellem klinikere og kogtive psykologer.  

Interferens teori:

Teorien om at det vi lærer bliver påvirket af hvad vi har lært forudgående og det som vi lærer efterfølgende.  

Proaktiv interferens: når forudgående læring interferere/ødelægger aktuel læring. (forudgående)

Retroaktiv interferens: når kommende læring ødelægger/interferere med aktuel læring. (efterfølgende) 

I øjenvidne beretninger sker det, (desværre) ofte at udspørgelsen under ’forhøret’, påvirker de faktiske erindringer. (ref. til skemaer) deltager udviser formenlig proaktiv interferens, fordi det korrekte argument er meget svagt eller fordi det forkerte argument er meget stærkt. Interferens studier, baseret typisk på eksplicit viden, men også implicit viden er offer for inteferens. Det kan derfor konkluderes at; for både implicit og eksplicit hukommelse opstår der interferens når lignende non-targets konkurrerer med targets som et potentielt respons til et hukommelses cue. Graden af interferens på både implicit og eksplicit tests, påvirkes af antallet af konkurrende emner og deres relative styrke (netværksmodeller). 

Interferens teori er således en direkte konsekvens af ny læring. Anderson argumentere mod dette, i det han hævder at man så overser vores evne til aktivt at vælge hvad vi ønsker at huske og hvad der er mindre vigtigt for os at huske. Denne udvælgelse sker i kraft af vores kontrol mekanismer. Studier underbygger denne evne.  

Interferens teoriens begrænsninger på trods af stærk evidens:

1. kun for ganske nylig er det blevet forsøgt at undersøge de aktive processer som individer bruger til at minimere interferens.

2. interferens teorien ignorerer de aktive processer der skaber glemsel.

3. fokus har været på interferens i eksplicit hukommelse, og der mangler evidens for implicit hukommelses interferens.

4. det kræver særlige betingelser for at interferens kan opstå – og disse er måske sjældne i hverdagen. Alt glemsel kan ikke forklares ud fra interferens.

5. den økologiske validitet – forsøgsleder effekten. 

Cue-afhængig glemsel:

Tulving (1974) hævde at der finde to måder vi glemmer på

Trace-afhængig glemsel: hvor informationen ikke længre er lagret i hukommelsen.

Cue-afhængige glemsel: hvor informationen stadig er lagret i hukommelsen, men den er utilgængelig.  

Evidens:

En free recall test som vi lavede på holdet, men med en efterfølgende total free recall og så en benævnelse af kategorierne og en cued free recall. Det viste sig at det ikke var retroaktiv interferens når kategorinavnene blev nævnt. Derfor var den glemsel der blev observeret i total recall, cue-afhængig glemsel! 

De fleste cue-afhængig glemsels forsøg er blevet lavet med ydre cues, men der er også lavet forsøg der benytter indre cues som f.eks sindstilstand.

Sindstilstand-afhængig hukommelse, henviser til det fænomen at der forekommer mindre glemsel, hvis man er i samme sindstilstand m´når man skal genkalde noget, som da man indlærte det. Det har vist sig at sindstilstanden kan cue’ hukommelse, når ingen andre cues virker.  

Indkodning specificeringsprincip; siger at sandsynligheden for en succesfuld genkaldelse af et givent emne, er en ligefrem propotional stigende funktion af informationsoverlap mellem information lagret i hukommelsen og information tilstede ved genkaldelsen.  

Genkendelseshukommelse er bedre end genkaldelseshukommelse! Hvilket underbygges af indkodningsspecificeringsprincippet, der dog også henviser til at genkaldelse, nogle gange kan være genkendelse overlegen.  

Glemsel afhænger af hukommelsesspor og af hvor meget information der er tilstede når der skal genkaldes, ligesom kontekstinformation er værdifuld. (VLTM) 

Problemer ved Tulvings teori:

1. cirkularitetsproblem: det er svært at måle informationsoverlap, uden at inddrage det genkaldte!

2. Eysenck mener ikke at genkaldessucces afhænger af tilgængelig information alene, men af i hvor høj grad genkaldelsesinformationen tillader os af diskriminere mellem korrekt og forkert information.

3. tager ikke højde for genkaldelsstrategier

4. Baddeley mener at man bør skelne mellem indre og ydre kontekst. han mener at genkaldelse afhænger af begge dele, men at genkendelse kun afhænger af indre kontekst.  

Kontekstændringens indflydelse på glemsel:

SAM modellen over associativ hukommelse

1. Glemsel over tid vil fremkomme hvis det kontekstuelle genkaldelses-cue brugt 2. gang, er mindre stærkt associeret med det korrekte hukommelsesspor end genkaldelses-cuet brugt 1. gang.

2. Der er en kontekstuel tilfældighedsproces (fluctuation process) der opererer over tid, som kan producere glemsel som indikeret i punkt 1. 

3. Glemsel over tid vil hænde hvis styrken og antallet af ukorrekte hukommelsesspor associeret med det kontekstuelle genkaldelses-cue er stærkere 2. gang end 1. gang. 

”Cue-afhængig glemsel er meget vigtig. Forholdet mellem indre og ydre cues har en stor indflydelse på hukommelsen. Ideen om, at forøget forglemmelse over tid kan tilskrives en kontekstuel tilfældighed er mere spekulativ. 

Konsolidering:

Der mangler stadig at bliver forklaret hvordan vi glemmer, fordi interferens teori virker rigtig godt i laboratoriet, men ikke så godt udenfor. Kontekstafhængig glemsel, er uden tvivl vigtig, men uklar.  

Wixted (2004) teori om konsolidering virker til at udfylde hullerne. Konsolidering;er en proces der varer i flere timer op til dage, som fikserer information i LTM. Konsolideringprocessen involvere et hurtigt formet og relativ langvarrigt forøgelse i sandsynligheden for at postsynaptiske neuroner i hippocampus fyrer som respons på udløsning af neurotransmitter fra den presynaptiske neuron. Denne teori er meget populær blandt neuro-videnskaben og ignoreres af kognitive psykologer.  

En hovedantagelse er at nyligt formet information der stadig er i konsolideringsprocessen, er særligt udsat for interferens og glemsel. ”Nye erindringer er klare men skrøbelige, gamle erindringer er falmede men robuste.” 

Evidens:

1. Konsolideringsteorien stemmer fint overens med Ebbinghaus m.fl.s fund om den logaritmiske funktion.  

2. Patienter med retrograd amnesi; skulle jf. konsolideringsteorien afhænge af hvor gamle patientens erindringer var, således at de nyeste erindringer er de mest skadede. Dette har vist sig at være tilfældet.  

3. konsolideringen af en erindring kan ødelægges, af en efterfølgende erindring. Det må derfor være tilfældet at hvis man sover umiddelbart efter at have indlært noget, i intervaller, så bliver det bedre konsolideret, fordi processen ikke afbrydes af ny information. Dette blev underbygget i søvnstudier – det er mest optimalt at indlærer om aftenen og så sove!  

4. meget viser at alkohol har en hæmmende virkning på konsolidering. Dette underbygges af black-out og det faktum at hvis man indlærer noget umiddelbart inden indtagelse af alkohol, så huskes det bedre, formentlig fordi man ikke konsolodere når man drikker alkohol!! 

5. jf. konsolideringsteorien, bør retroaktiv interferens have en større negativ effekt på umiddelbart formet hukommelse frem for ældre. Dette underbygges af flere studier.  

Mangler:

1. usikkerhed omkring detaljerne i processen.

2. der mangler stærk evindens der viser at disse ting udelukkende skyldes konsolidering.

3. konsolideringsteorien forklarer i nogen grad hvorfor ny hukommelse er særligt, udsat for interferes, men ikke hvorfor det især er når to forskellige responser associeres til samme stimuli.