Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 12. Hove (UK): Psychology Press. 

Sprogproduktion er en målrettet aktivitet der har kommunikation som sit hovedformål. Det handler både om at videregive information samtidig med at der er sociale og motivationelle faktorer involveret. 

Ligheder mellem skrift og tale produktion:

Begge dele handler om at udtrykke en overordnet mening. Forsøg har vist at to trejde dele af den tid der bruges på sprogproduktion, bruges til planlægning i både skrift og tale sprog. Kvaliteten af det udtrykte afhænger af denne planlægningsproces. Den viden folk har, så som vokabular og relevant viden, benyttes både i skrift og tale. 

Forskelle mellem skrift og talesprog:

Talere ved typisk præcis hvem der modtager deres meddelelse.

Talere modtager typisk en øjeblikkelig feedback fra tilhøren.

Talere har normalt kortere tid til at planlægge deres udtryk end skrivere.

Skrivere har typisk direkte adgang til det forudgående udtrykte materiale, det har talere ikke.

At skrive er en mere bevidst proces end at tale.  

Aspekter ved det talte sprog:

Tale forgår næsten altid i sociale kontekster og det umiddelbare formål er at kommunikere med andre mennesker.

Diskurs markører:åh, så, nu, altså bidrager ikke til det egentlige indhold i sætninger, men har alligevel betydning for forståelsen af sproget. Hjælper lytteren med at vurdere hvornår taleren skifter emne og fokus.

Prosodi/metrik: er cues som tryk, rytme og intonation (toneleje) gør det lettere for lytteren at forstå hvad taleren forsøger at sige. Det er typisk syntaktiske grænser der signalere prosodisk cues. Benyttes især hvis meningen af en sætning ikke fremgår tydeligt at indholdet.

Fælles grund: taler og lytter arbejder sammen (lytter giver verbal/non verbal) feedback for at maksimere deres fælles grund (fælles overbevisninger, forventninger og viden).

Talefejl: de forskellige typer af fejl, kan fortælle os om sprogproduktionen. Semantisk substitution, sammenblandig af to sætninger der henviser til samme fænomen, ord ombytningsfejl, morfem ombytningsfejl og spoonerisme ( når første bogstav i flere ord forbyttes bakke snavvendt)  

Teorier for tale produktion:  

Levelt: der er tre generelle processer i taleproduktion:

1. conseptualisering: at planlægge beskeden.

2. formulering: at omforme den intenderede besked til en specifik sætning og udarbejde ordlydene i sætningen.

3. artikulation: ord gøres til tale. 

Planlægning: det at folk tøver og holder pauser i talesprog henviser til at sætningerne planlægges i bisætninger. Preformulering nedsætter ens anstrængelser, ved at benytte ordsammensætninger som mna typisk bruger –op i mod 705 af vores tale består af ordsammensætninger som vi bruger gentagende gange. Unerspecificering betyder at vi gøre vores udtryk simple, fesk ved at bruge henvisende stedord. Taler gør det så let for sig selv som muligt ved at give byrden til lytteren. Undersøgelser har vist at talere både planlægger deres tale inden de udtrykker sig og sideløbende med.  

Spreading-activation theory af Dell 1986 og Dell&O’Seaghdha 1991

Man skal forestille sig et netværk med knudepunkter der variere i styrke (vægt), hvor af mange af disse knudepunkter svarer til ord. Når et knudepunkt/ord er aktiveret spreder aktiveringen/energien sig til relaterede knudepunkter. Denne teori der bygger på ’connectionistic’ principper består af følgende fire niveauer: hvor der formes en repræsentation på ethvert niveau og processeringen sker på alle niveauer på samme tid og processen er dermed både parallel og interaktiv.

1. semantisk niveau: betydningen af det der skal siges.

2. syntaktisk niveau: den grammatiske strukturer i den planlægte sætning.

3. morfemologisk niveau: morfemerne i den planlagte sætning.

4. fonologisk niveau: fonemerne i den planlagte sætning. 

Teorien forklarer talefejl ved at et forkert item nogle gange er mere aktiveret end det korrekte. Teorien harmonerer godt med teoretiske tilgane til øvrige kognitive funktioner (vidensrerpæsentation og sprogforståelse) men har forskellige begrænsninger. Fokus er på individuelle ord og begreber mens den bredere mening undekendes, teorien forudsiger talefejl, men ikke det tidslige forbrug og teorien forventer lang flere fejl, end hvad faktisk er tilfældet.  

Den udvidede Spreading-activation theory

Talefejlene falder i følgende to kategorier:

Anticipatory (Forhånd- eller forventningsfuld); når ord udtrykkes forud for ders tid

Perseveration (Gentagelse eller forsinkelse af udtryk): når ord eller lyde udtrykkes senere end de burde have været.  

WEAVER++ af Levelt et al. 1999

En computationel model. Navnet henviser til ’Word-form encoding by activation and verifikation, og fokuser primært på de processer der er involveret i individuelt talte ord. Formålet med modellen er at vise hvordan ord produktion kommer fra betydning til lyd

Bygger på følgende forudsætninger:

Der er et feedforward aktivation-sprednings netværk.

Netværket indeholder tre niveauer:

1. Knudepunkter repræsenterer leksikale koncepter. (lys)

2. Knudepunkter repræsentere lemma (abstrakte ord der processerer syntaktisk men ikke fonologisk egenskaber) og akstrakte ord fra det mentale leksikon og (y lyden i lys udtalelse i kys – så udtalelses ordet forkkert, derfor bruger man sit mentale leksikon,)

3. Knudepunkter repræsentere ordformer, som morfemer og deres fonemiske segmenter. Der er seks trin i denne leksikalisationsproces, hvor betydning tranformeres om til lyd repræsentationer. (kys i ordet kysset)(EK s. 408) 

Mangler ved teorien:

Den behandler ikke processer involveret i planlægning og producering af sætninger. Kan ikke forklare hvordan der kan være flere fonologiske processeringer på en gang. WEAVER++ laver langt færre talefejl end menesker faktisk gør.  

Kognitiv neurovidenskab vedr. sprogproduktion og afasi: 

Skrive-evner

Stave-evner

Leksikal rute

Ikke-leksikal rute

Grafemisk buffer: hukommelseslager der indeholder grafemisk information om bogstaver i et ord umiddelbart inden det staves.  

Stave hæmmet:

Fonologisk dysgrafi

Overflade dysgrafi

Alzheimers

Dyb dysgrafi