28. Sprog med udgangspunkt i sprogforståelse

Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 10+11. Hove (UK): Psychology Press.

Gazzaniga, S. M, et. al. (2002). Cognitive Neuro-science. The Biology of the Mind (2. udg.). Kap 9. New York: Norton. 

Generelle ting vedr. sprog:

Sprog og sprogforståelse handler om semantik og syntaks – men der er også mange andre ting involveret, der øvrige går under betegnelsen pragmatisme. 

Semantiske: noget at gøre med mening af ord.

Syntaktiske: grammatik – regler for hvordan ord sættes sammen. Optimalt set bør syntaks sikre at samtlige gode sætninger kan genereres i sproget, mens de dårlige sætninger ikke kan konstrueres.

Pragmatisme: ironisme, sarkaster, intention, hensigter, kontekst.

Termerne vi bruger til at beskrive forskellige elementer af sproget:

Fonem: den mindste  lyd-enhed, der kan ændre meningen af et ord.

Grafem: den skrevne pendant svarer i høj grad til et bogstav. (undtagelser er f.eks. stumt h)

Stavelse: en enhed der består af to eller flere fonemer.

Morfem: den mindste meningsenhed i sproget – kan ikke deles mere op og stadig have en mening. 

Vi kan ca. forstå 15 fonemer i sekundet (kan forstås op til 50-60 fonemer pr. sek)

Ord er beskrevet efter nogle bestemte træk i deres udtale der afgører om de er Vokal  eller konsonant – hvad slags lyde der kan være, hvilke slags lyde der ikke kan være. 

Der er ingen mellem ordene når vi taler – det er en lang køre! Udtalen af et ord afhænger af hvad der kommer før det og hvad der kommer efter det. 

Sprogforståelse (EK kap. 11):

En fMRI scanningsundersøgelse har vist at sprogforståelse foregår i de sammen hjerneområder uanset modalitet altså uanset om perceptionen af sproget foregår audiotiv eller visuelt. De involverede hjerneområder er: inferior frontal område, anterior præfrontale område, venstre præmotoriske område og cerebellum. 

Sætninger i tale og tekst: man kan ikke forstå en sætning bare ved at forstå de individuelle ord – john kysser mary og mary kysser john – samme ord, forskellig betydning. Rækkenfølgen af ord er vigtig for betydning – syntaks og grammatik – en viden som folk har men nødvendigvis må være eninge om for at kunne kommunikere – en viden som den der taler og den der lytter deler.  

Der er to analyseniveauer i forståelsen af sætninger:

1. Parsing: den syntaktiske analyse af sætningernes struktur. Parsing betyder en måde at opdele sætningen på. Vi kan parse en sætning i henhold til reglerne – men det er ikke nok altid. Kontekst, forventninger betyder også noget for forståelsen.  

2. Pragmatik: analysen af sætningen intenderede mening.

Pragmatisme er studiet af den intenderede mening. Sarkasme og ironi – vi ved godt hvad der menes selvom der ordret siges det modsatte. Figurativt sprog og metaforer. Og spørgsmål som disse: Ved du hvad klokken er? Man forventer ikke ja! Derimod forventer man at der svares med klokkeslettet eller nej. Vil du række mig saltet? Her forventes en handling, ikke et verbalt svar. 

Vaner og sociale omgivelser: ’John tog tøj på og gik i bad’ – refereres som ’John gik i bad og tog tøj på’. Fordi det andet ikke giver mening.  

Indenfor for Parsing er der fire mulige modeller til analysen af sproget:

1. den syntaktiske analyse går forud for (og påvirker) den semantiske analyse.

2. den semantiske analyse går forud for den syntaktiske analyse.

3. den syntaktiske og sematiske analyse foregår samtidig.

4. syntaks og semantik er tæt forbundet. 

Garden-path modellen (Frazier & Rayner 1982):

Navnet kommer af at man kan ledes på afveje af dobbelttydige sætninger og fordi man bliver ved med at bruge den indtil der er noget der går galt.  

Teorien er modulær: det er en seriel to-stadie model, hvor der sker en uafhængig proces der indeholder elementerne: en leksikal afkodning efterfulgt af en syntaktisk analyse, så en semantisk analyse og så et output.

Den syntaktiske analyse går forud for den semantiske. Den bygger dermed på den forudsætning at en sætnings semantiske indhold ikke påvirker konstruktionen af den oprindelige syntaktiske struktur. 

Kan måles ved at filme hvad øjene fokuserer på og hvor længe øjnene fastholdes på hvilke ord. The student warned about the faling grade dropped the class – stor fokus på ordet dropped, fordi der falder den mest simple fortolkning på jorden – den enkelteste syntaktiske struktur. Når det sker bruger man andre ting og går tilbage igen og bruger så kontekst med mere. Så kontekst spiller kun en rolle når man går galt i byen.   

I udvælgelsen af denne struktur er mening ikke involveret. Den mest simple syntaktiske struktur vælges ved at bruge to principper: Minimalt tilbehør(den korteste grammatiske struktur foretrækkes) og sen afslutning(nye ord sættes i forhold til den tidligere sætning), for at gøre disse regler lettere benytter vi os af kommaer, på den måde ender vi ikke lige så ofte i dobbelttydige sætninger. Ideen var at vi benytter disse tilgange for at hjælpe vores korttidshukommelse. 

Der er en del beviser der tyder på at denne model er rigtig. Dog er antagelsen om at semantiske faktorer ikke påvirker konstruktionen af den syntaktiske struktur afgørende. Bruger man reglen om minimalt tilbehør vil man finde dobbelttydige sætninger oftere end hvis man benytter sig af semantisk information(se. Eks. S.362)test af øjenbevæglser viser, at læseren af to muligt dobbelttydige sætninger, vil finde begge dobbelttydige, hvilket derfor bekræfter teorien om syntaks før semantik.

Desuden er patienter med demens og svært tab af semantisk hukommelse set udføre syntaktiske strukturer i en sætning. 

Tannenhaus ml.(1992) mente i modsætning hertil, at tidligere kontekst måtte påvirke.: ”Læg æblet på klædet i æsken” blev brugt som bevis: bruger vi garden path modellen skal æblet lægges på klædet fordi det er den simpelteste syntaktiske struktur. Her forklarer konteksten ikke den tvetydige sætning, men hvis vi i stedet beskriver to æbler, et på et klæde og et på en serviet forstår man sagtens at ”på klædetet” er en måde at identificere det æble man skal flytte på!- herved spiller kontekst altså en rolle!

kritik af denne teori:

(men det passer bare ikke for man bruger mening og kontekst hele vejen igennem.) Dette blev vist ved et forsøg med optog folks øjne og fandt at de opholder sig også længere hvis de er blevet meningsfuldt misledt, men at syntaksen har været i orden. Mening må nødvendigvis være med i hele processen.  

Vi kan altså se at mening må spille en rolle. Semantisk information hjælper altså en læser til at tyde den syntaktiske struktur. Desuden virker semantisk information hurtigt. Kommaer og tryk vil desuden spille en rolle sammen med minimalt tilbehør og sen afslutning. 

Constraint- based theory (MacDonald 1994):

Denne teori er en en-stadie model, der hævder at alt information er tilgængelig og bruges med det samme i en interaktiv proces. Både leksikal, syntaktisk semantisk og pragmatiske. (Men de mest almindelige bliver hurtigere… Arne: parallel til Cohort teori.) 

Alle relevante informations kilder er tilgængelige for subjektet. Konkurrerende analyser aktiveres samtidig. De syntaktiske dele der modtager mest støtte aktiveres stærkest og hurtigst. Læsere bliver derfor forvirret af tvetydighed når den korrekte syntaktiske struktur er mindre aktiveret end den en eller flere ukorrekte. Vi bruger derfor fire sprogkarakteristikker til at løse tvetydige sætninger:

1:Grammatisk viden behersker mulige sætnings fortolkninger. 2: De forskellige typer af informationer der associeres ved et ord er normalt ikke uafhængige.3:Et ord kan være mindre tvetydigt i nogle tilfælde end i andre.4: De forskellige tilladelige grammatiske fortolkninger skifter væsentligt i forhold til hyppighed og sandsynlighed pga. tidligere erfaring.  

Ved øjenundersøgelser understøttes teorien om varierende grader af syntaktisk information. Derved kan man se at vi suger alt den viden til os som vi kan når vi vil analysere en sætning. 

Problemer:

Det er dog ikke helt korrekt at al relevant information bruges med det samme! Er den tidligere kontekst af en sætning modstridende med det nuværende tager det længere tid at læse den, på den måde kan vi se at det ikke er med det samme at al information bruges!(s.365) de siger ikke så meget om hvordan syntaktisk struktur i komplekse sætninger genereres. Der er stadig kun lille evidens for parallel repræsentation. 

Unresticted race model (Van Gompel, Pickering, and Traxler 2000):

Kombinerer garden-path- og constraint-based modellerne.

1. Alle kilder af information, bade semantisk og syntaktisk bruges til at identificere en syntaktisk struktur (constrainted-based)

2. Alle andre mulige syntaktiske strukturer bliver ignoreret medmindre de valgte syntaktiske strukturer fralægges.

3. Hvis den oprindelige syntaktiske struktur fralægges, skal der en ny proces og en re-analyse til før en ny syntaktisk struktur bliver valgt. (dette er det samme som i garden-path modellen hvori parsing ofte skal gennemgå to stadier) 

Teoretikerne testede både garden-path modellen og den constrainted-based model i tre forskellige slags sætninger 1:en tvetydig, 2:en sætning hvor verbet passede til sætningen f.eks. ”tyven stak kun hunden med dolken”-det kan kun have været tyven der havde dolken. 3:En sætning hvor navneordet passer til sætningen. F. eks: ”tyven dolkede kun hunden med kraven”- det kan kun være hunden der havde kraven. 

Resultatet ville efter the garden-path model vise at 2 ville opfattes hurtigt mens 3 ville opfattes langsomt pga. princippet om minimalt tilbehør, ved den constranined based model ville 2 og 3 blive optaget hurtigt fordi ordenes mening kun støtter den korrekte analyse. Det viste sig dog at ingen af de ovenfor nævnte modeller blev bekræftet. Det viste sig i stedet at de tvetydige sætninger blev opfattet hurtigst. Dette støtter den unrestricted race model. Ved den tvetydige sætning(1)vil læsere bruge semantisk og syntaktiske information til at forme en ny syntaktisk formation. Da begge syntaktiske strukturer er mulige vil der ikke være behov for en re analyse. Det vil da dog i 2 og 3. 

Fra Arne:

Arbejdshukommelsens rolle i sætnings processering:

Man skal huske hele sætningen fra start til slut – det må være arbejdshukommelsen. Baddely – det virker ikke som om de har problemer i normal tale og omgang med mennesker – men han lavede sætninger der var længere og længere, og så fik de sværer ved det.  

Der er faktisk forskel på vores arbejdshukkommelses kapasitet, hvilket bør have en konsekvens for hvor godt vi forstår sprog. Test: husk det sidste ord i hver sætning, hvor mange kan de huske? De forskelle korrelere med hvor komplekse sætninger de kan forstå, og hvor godt de forstår dem.  

Kritik: Øvelse gør mester – chunking. Hønen og ægget  -er det fordi de er gode til sprog at de er gode til denne øvelse.  

Good enough representations:

Ferreira, Bailey og Ferraro(220) lagde mærke til at vi ofte læser noget andet end det der står i en sætning. F.eks.”Musen blev spist af osten”- dette læses ofte som om musen spiste osten! Ideen er at vi ofte går udefra at subjektet i en sætning ofte er agent for en handling i stedet for objektet.  

Pragmatics:

Fokus på den påtænkte mening med en sætning.  

Grice & Searle’s teoretiske tilgang til pragmatisme processering:

1. Den litterære betydning analyseres, 2. Læseren overvejer om betydningen giver mening i kontekten og 3. Hvis nej; findes en ny betydning. 

Glucksberg samt Blasko og Connie (1993) mente dog at en metafor vil kunne forstås lige så hurtigt som den bogstavlige mening. Endda metafore som man ikke kendte på forhånd. Giora og Fein(1999) fandt desuden at konteksten påvirkede proceseringen af metaforer. Den første processering bliver bestemt af det der træder tydeligst frem for det bogstavlige. Det er dog vigtigt at tage i betragtning at testdeltagere med høj IQ går automatisk til den metaforiske mening, men at deltagere med lav IQ ikke gør det, individuelle forskelle er derfor ikke taget i betragtning.

Det er vigtigt at en lytter og en taler er på bølgelængde. En teori fra Keysar(2000) går på at vi tolker objekter udefra vores eget synspunkt- egocentisk heuristic. Information om et fælles grundlag bearbejdes langsommere og kan bruges på forskellige måder alt efter vores egocentriske niveau. Keysar understøttede dette med forskellige eksperimenter(s.371). Dette blev dog anfægtet af Hanna(2203) udefra det faktum at Keysar havde benyttet sig af test personer der ikke kendte hinanden. Hanna foretog de samme forsøg mellem bekendte og fandt at lysten til at finde fælles grundlag var stærkere her.  

Individuelle forskelle: Capacity Theory:

Carpenter(1980) mente at der er individuelle forskelle i vores kapacitet af arbejdshukommelse. Dette skulle påvirke vores sprogforståelse.

Vores arbejdshukommelse påvirker bl.a. vores læse vidde(reading span)- hvilket er det største antal af sætninger som vi kan huske det sidste ord fra i mere end 50% af tiden. Det antages desuden at den proces vi bruger til at forstå en sætning er en mindre del af vores tilgængelige arbejdshukommelses kapacitet. Har man en høj kapacitet er ens læsevidde også høj. Har man en høj læsevidde vil man læse en tekst hurtigere end folk med en lav læsevidde. Teorien mener desuden at det målbare repræsentere en enkelt underlæggende proces.

Udover dette findes der også en operation span, (hvilket er det maksimale antal af ”items” man kan huske det sidste ord fra) Denne korrelere både med læsevidde og sprog forståelse.

Som kritik viser studier  Baddeley(1996) at processering og opbevarelse af information involvere to forskellige resourcer. Duff og Logie(2001) testede dette ved at teste operation span i forhold til tre muligheder 1: regnings verifikation- processering, 2: Hukommelses vidde(genkaldelse af serie af ord)- lagret information, 3: operation span eller kombineret span(regnings verifikation og hukommelses viede testet på samme tid. Regnings verifikation bruger arbejdshukommelsens executive componet mens hukommelses vidde bruger det phonological loop(resultatet kan ses på s.373 fig.11.5.)

Test foretaget af Just og Carpenter(1992) beviser at der eksistere individuelle forskelle, har man en høj læse vidde vil man have en høj arbejdshukommelses kapacitet og derfor f.eks. have større sandsynlighed for at kende forskel på levende og ikke levende subjekt navneord. F.eks. ”the evidence examined by the lawyer shocked the jury” og ”the defendant examined by the lawyer shocked the jury” her er evidence ikke levende, mens defendent er.

Desuden vil folk med en høj læse vidde bruge længere processerings tid på at kende forskel på tvetydige og ikke tvetydige sætninger. Folk med en lav læsevidde vil ikke, sikkert fordi de ikke opdager at der er forskel på sætningerne. Just og Carpenter(1992). Calvo(2001) fandt desuden at mennesker med høj læse vidde hurtigere tillægger teksten detaljer der ikke står i teksten.

Grunden til at mennesker med en højere arbejdshukommelses kapacitet har en overlegen sprog forståelse. Er at de er bedre til at tildele tid til de relevante steder i teksten. Kaakinen(2003)

Kritik:1: der bruges mindst to systemer til læse vidde og operation span. 2:Det står ikke helt klart hvorfor mennekser med en høj arbejdshukommelse er bedre end de med en lav arbejdshukommelse i sætnings forståelse. Det virker dog sandsynligt at det er fokus på det relevante i en sætning der varriere. 3: teorien ignorerer individuelle forskelle i undertryggelse af ubruglig information. 4:Der er fokus på arbejdshukommelse og ikke på de specifikke processer indenfor forståelse.  

Diskurs processing:

I det tidligere har vi behandlet individuelle sætninger, men i det virkelige liv er det ofte samtaler eller længere skrevet tekst vi skal forholde os til også kaldet diskurser. Vi kan udfra få oplysninger danne betydninger automatisk. Logisk(logical inferences): f.eks. en enke er altid en kvinde. Vi kan også danne sammenhæng mellem den presente del af teksten og den kommende(bridging inferences) og vi kan tillægge teksten detaljer den ikke har (elaborative inferences). Den sidste tilgang er der en del skepsis omkring, ikke alle(Singer 1994) mener at vi automatisk tillægger teksten detaljer.

Anaphor resolution: den simpleste form for ”bridging”. Her skal et pronomen identificeres med et substantiv. Dog findes der andre mere komplicerede sætninger. Hertil har Singer(1979) fundet frem til at kun stærke og oplagte sammenhænge forstås med det sammen. Ifølge Garrod og Terras(2000) er der to stadier når ”bridges” skal formes. 1: Bonding- hvilket er en lav-niveau proces der involvere automatisk aktivering af ord i den tidligere sætning. 2: ”resolution”, hvilket sørger for at den overall fortolkning passer overens med den kontekstuelle information.   

Minimalistisk hypotese:

Kontrast til den konstruktionistiske position.

1: sammenhænge er enten automatiske eller stratetiske-mål orienterede

2:Nogle automatiske processor grundlægger lokale sammenhæng. Hertil involveres nogle dele af arbejshukomelsen(her er det ikke som hos Baddeley multi.komponenter, men genrelle koponenter.)

3:Andre automatiske sammenhænge afhænger af allerede tilgængelig information, der står eksplicit i teksten.

4:Stratetiske sammenhænge laves for at nå læserens mål.

Den største forskel mellem den minimalistiske metode og den konstruktionistiske er antallet af automatiske sammenhænge. Konstuktionisterne er for mange, mens minimalisterne mener at der er få.

Ratcliff og Mckoon(1992) fandt beviser for at der kun findes sammenhænge i forhold til læserens mål. Dette går imod den konstruktionistiske tilgang. Det er dog en svaghed for både den konstruktionistiske og den minimalistiske tilgang at der ikke bliver lagt vægt på individuelle forskelle! 

Search-after-meaning theory:-konstruktionistisk

Graesser, Singer, and Trabasso(1994) mente som Mckoon og Ratcliff at de konstruktionistiske teorier ofte fejler ved ikke at specificere hvilke sammenhænge der bliver skabt ved sprog forståelse. Derfor mente de at læsere leder efter mening udfra det følgende:

1:Læseren finder en mening i teksten udfra hans/hendes mål

2:Læseren prøver at lave en mening for teksten der er kohærent, logisk og global

3:Læseren prøver at forklare de handlinger, begivenheder og stadier der bliver refereret til i teksten

Ved at teste læseres tolkning af hovedpersonen i en bog kunne denne teori efterprøves. Poynor and Morris(2003) fandt at læserne lagde mærke til når figuren ikke handlede efter sine mål, det to dem længere tid at læse dette stykke.  

Story Processing:

Schema theories:

Teorier der også kendes som manuskripter(viden om hændelser og konsekvenser heraf) eller rammer(strukturert viden, f.eks. en bygning har gulve og vægge). Disse er lagret i langtidshukommelsen! Skemaer hjælper os til at forme forventninger. Lever omgivelserne ikke op til vores forventninger kan vi derfor gribe ind.

Bransford og Johnson(1972) bevidste i en sætning hvor stor en hjælp et skema er(se.s.384) 

Bartlett’s theory:

Bartlett(1932) mente at skemaer spiller en stor rolle indenfor hvad vi husker fra historier. Han mente at vores hukommelse ikke kun er påvirket af den nuværende historie, men også fra tidligere skematisk viden. Rationalisering blev brugt som den fejl ved genkaldes af en historie der kommer fra en anden kultur end ens egen. Man han sværere ved at forholde sig til den og laver derfor fejl. Han understøttede disse teorier empirisk, men hans metode holder ikke hele vejen igennem, hvilket er en stor kritik. Dog kunne Sulin og Dooling(1974) igen bekræfte hans teori. Idet personer testet i sætningen ”Gerald Martin blev en ond diktator” og som så bagefter fik at vide at de også havde læst ”og han hadede jøderne” ikke troede på det, men de personer der havde fået Adolf Hitler oplyst frem for Gerald Martin gjorde. Et tidligere skema påvirker altså hvad vi husker ved teksten.

Det kan altså bevises at genkaldelse er skema drivet. 

Script-pointer-plus-tag hypothesis:- viderudvikling af Bartlett’s teori

Schank og Abelson(1977), havde følgende antagelser: 1:Information fra en historie er kombineret med information fra et underlæggende manuskript. 2: Historiers handling er enten typsik i forhold til det underlæggende skema eller atypsik. 3: Information der ikke passer typisk med skemaet tilføres til skemaet. 4: Genkaldelses hukommelsen er stærkere for atypisk handlinger, idet typiske handlinger i historien er svære at adskille for typiske handlinger udenfor historien. 5:Førstehånds genkaldelse er bedst for atypiske historier idet de er præsenteret individuelt i hukommelsen. 6:Genkaldelse af atypiske handlinger med lang retentions tid er dårligere fordi de ikke har et underlæggende skema.

Kritik: det er meget svært at teste for skemaerne. Det er samtidig et fokus på hukommelse og ikke på forståelse, hvilket er mest relevant i den virkelige verden! 

Kintsch’s construction-integration model:

Kintsch(1988,1998)

En tekst i en historie bliver proscerret til at lave strukturer på to niveauer:

Micro niveau: det niveau hvor forslagene udtrækkes fra teksten og bliver sat sammen til en struktur.

Makro niveau: det niveau hvor en redigeret version af micro strukturen bliver formet.

Kintsch og Van Dijk(1978) mente at histories sætninger startede i en kort-tids arbejdsbuffer med begrænset kapacitet(lignende arbejdshukommelses systemet.) Yderligere flere sætninger bliver dannet ved bridging(se discourse processing) og tilføjet til de forslag der blev formet fra selve teksten. Når bufferen har et specifikt antal af forslag prøver læseren at linke dem sammen på en kohærent måde. Forsalg om det samme emne linkes sammen. Sammensætningen begrænses af korttids hukommelsen. Dette er alt sammen en del af en cyklus, som tømmes når bufferen er fyldt- kun centrale dele af strukturen gemmes.

Makro strukturen kombinere skema teori og mikrostrukturen. Nogle regler tilføjes mikrostrukturens forslag:

1: Deletion- forlag der ikke er til nytte slettes.

2: Generalisation- en række af forslag kan blive erstattet af mere generelle forslag.

3: Konstruktion- en række af forslag kan blive erstattet af et enkelt forslag som er en naturlig konsekvens af rækken.Vi husker centrale forlag bedst idet de er længere i bufferen. 

Der er lavet mange test til verificering af denne teori bl.a. testede Mckoon og Ratcliff(1978) for eksistensen af propositioner. Ved at præsentere afsnittet ” The mausoleum that enshrined the tsar overlooked the square” og efterfølgende lave en genkendelses test, hvor testpersonerne skulle bestemme om ordene havde været vist før. Det var her hurtigere at genkende ordet “square” når det forgående ord var fra den samme proposition “mausoleum”, end hvis det havde været tættere på, men fra en anden proposition “tsar”. (forstil jer her at der er komma efter mausoleum og tsar).

Kintsch erstattede i midlertid sin model med sin constuction-integration model. Dette skete fordi det ikke er tydligt hvordan propositioner dannes, ej hellere hvordan bridging formes eller hvordan skematisk viden spiller ind. Desuden var det en fejlantagelse at tro at sammenhæng i en tekst afhænger af at det samme koncept gentages mange gange. F.eks. en række af usammenhængende udsagn  om et individ vil ikke blive sammenhængende i virkeligheden, men det ville de udfra modellen.) 

Kintsch’s Construktion-integration model(1988,1998):

videreudvikling af tidligere model(se.figur 11.12, s.389) fokus på vigtigheden af situationelle repræsentationer 

Sætninger i en tekst konverteres om til propositioner der repræsentere meningen, hvilke sendes ind i en korttids buffer(propositional net). Alle propositioner tilføres her relaterede propositioner fra langtidshukommelsen. Disse bliver til sammen til det ”elaborated propositional net”. Her efter sker der en integrations proces, hvor irrelavant information skelnes fra. Denne nye tekst repræsentastion gemmes i den episodiske hukommelse. Som resultat heraf er tre niveauer af repræsentationer konstrueret.

1: Overflade repræsentation(teksten selv)

2:Propositional repræsentation(propositioner formet fra teksten)

3: Situations repræsentation(en mental model der beskriver situationen i teksten)

Dette er en bottum up process idet de elaborated propositions bliver konstruerede uden at tage konteksten fra tekstens overordnede tema i betragtning. Dette står i kontrast til mange andre teorier der hævder at der specificere mange smarte regler der guided af skemaer, starter på de helt rigtige tidspunkter og aktivere den helt rette viden. Kintsch mente at sådanne regler skulle være meget komplekse og muligvis ville vise sig at være mindre fleksible i forskellige situationer. De lette regler i construction-integration modellen er derimod mere robuste og kan bruges i alle situationer.

Kintsch testede sin teori ved at teste hvad man kunne huske fra en stereotyp situation fire dage efter den var blevet fortalt. Overflade repræsentationerne var hurtigt og totalt glemt, hvorimod de situations repræsentationerne ikke var glemt. De propositionale repræsentationer var kun svagt glemt over tid. Herved var niveauerne bevist. (se. fig.11.13)

Zwann(1994) mente at den psykologiske realitet spillede en rolle. Det at læse en novelle vil kræve større fokus på overflade repræsentationerne, mens det at læse en avis kræver mere fokus på situations repræsenationerne. Hvilket blev bevist (se.fig.11.14). Dette viser at jo mere relavant viden man har i forvejen, jo højere niveauer bliver aktiveret.

Styrken ved denne model er derfor dens bevis af de tre niveauer. Svagheden er at situations repræsentationer ikke altid konstrueres. Da Zwann og van Oostendop(1993) bad testpersoner om at læse en beskrivelse af en mordscene. De fleste der medvirkede konstruerede ikke noget når de læste normalt. Men når de blev bedt om at gøre det, skete der en spatial og situationel konstruktion.  

Event-indexing model (Zwann og Radvansky 1998):

– fokus på vigtigheden af situationelle repræsentationer

Læserer overvåger, ifølge denne model, fem forskellige aspekter af den i gang værende situation når de læser en historie.

1: sammenligning af hovedpersonen i den presente hændelse med den tidligere hændelse.

2:forholdet mellem tiden for den foregående og den presente hændelse

3:det tilfældige forhold mellem nuværende og tidligere hændelse

4:forholdet mellem det spatiale forhold i den nuværende handling og den tidligere

5: forholdet mellem karakterens mål og den nuværende handling

Det antages at ændring i de fem aspekter af situationen tager længere tid at prossecere f.eks. flashback, hvilket er en ændring i det spatiale setting. Desuden fungere overvågningen af disse fem aspekter individuelt, derfor vil ændring af to aspekter på samme tid, kræve større prossecering.

Ved at måle læsehastigheden hos testpersoner når der forekom skift i aspekterne, verificerede Rinck og Weber(1993) teorien. Læsehastigheden bliver nemlig langsommere.(se fig.11.5 s.393)

En svaghed er at modellen behandler de individuelle dimensioner som uafhængige entiteter. Dette er usandsynligt idet situationelle dimensioner interagere på forskellige måder. 

Perceptual-stimulation theory:

Den eneste meningsrelaterede repræsentation der formes er en perceptuel simulation der ligner den situationelle repræsentation. Dog er der to forskelle. 1: der formes ikke propositionelle repræsentationer. 2: En situations model beskrives mere præcist, idet den her består af en perceptuel simulation af den situation der beskrives af teksten. Derfor vil situations modeller indeholde mange af de perceptuelle detaljer som ville være til stede hvis den beskrevne situation virkelig blev erkendt.

Dette beviste Zwann(2002) ved først at lade testpersoner læse sætningen ”jægeren så ørnen på himlen”. Herefter blev de præsenteret for et billede, som de hurtigt skulle vurdere om indeholdende et objekt som blev nævnt i sætningen. Når de skulle svare ja, var billedet en ørn med udstrakte vinger-som flyvende på himlen og når de skulle sige nej ikke. Deltagerne svarede meget hurtigere når der var et match med det der blev antydet i sætningen og det de så på billedet. Dette antyder at folk konstruerer en perceptuel simulation af den situation der bliver beskrevet af sætninger.

2 thoughts on “28. Sprog med udgangspunkt i sprogforståelse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s