26. Sprog med udgangspunkt i forskellige typer af afasi.

Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 12. Hove (UK): Psychology Press.

Nogle af de forskellige typer af afasi bliver bl.a. forklaret ud fra WEAVER++ og Dell modellen.

Brocas og Wernickes afasi

Wenickes area befinder sig i posterior temporallap, hvorimod Brocas area befinder sig i frontal-lappen (begge i den venstre hjernehalvdel).

Rent stereotypisk, har man tænkt Brocas afasi som non-fluent (ikke-flydende), fordi at patienter med læsioner i Brocas area har en langsom og ikke-flydende tale. Desuden har de problemer med at producerer den korrekte syntaks i deres sætninger, selvom deres sprogforståelse er intakt. 

Man tænker Wernickes afasi som fluent (flydende), fordi deres tale er flydende og lader til at være grammatisk korrekt, men det de siger giver ingen mening (mangel på semantik) og de har store problemer med at forstå af sprog generelt.

Men dette er en simplificeret og ikke helt korrekt måde at anskue disse to typer afasi på.

Willmes og Poeck har vist at kun 59% af de som har non-fluent (Brocas) afasi har læsioner eller skader i Brocas area. Det har fx også vist sig at være ukorrekt, at patienter med skade i Brocas area er meget dårligere til det grammatiske end patienter med læsioner i Wernickes area. Det har vist sig at hvis man fx måler på normale individer, så ser man ikke en 100% konsistens af hvor sprog er lokaliseret, og derfor kan man antage at en højere cortical funktion som sprog, har en vis frihed i de områder af cortex, som er tildelt denne funktion. 

Anomia

Anomia er en forringet evne til at navngive objekter (man kan fx ikke huske hvad en stol hedder). Lemer med at fortælle hvad et objekt hedder, men samtidig næsen perfekt til at vurdere om det korrekte ord var grammatisk feminint eller maskulint. Man kan have enorme probMan kan forklarer denne form for afasi på to måder ud fra WEAVER++ modellen.

WEAVER++ modellen er en seriel model med 6 stadier. Den fokuserer primært på de processer der indgår i at producerer individuelle ord (ikke sætninger). Når noget aktiveres i modellen spreder det sig fremad aldrig bagud. Der er 3 overordnede niveauer i modellen: det højeste niveau er nodes, som repræsenterer leksikalske koncepter, nr 2 er nodes, der repræsentere lemmas (abstrakte ord fra det mentale leksikon) og det laveste niveau er nodes der repræsenterer morfemer.

Der er som sagt 6 stadier i processen:

1)      potentielle leksikalske koncepter aktiveres på basis af mening

2)      et lemma udvælges (abstrakt ord) på baggrund af syntaksen, det er det lemma som er mest aktivt der vælges.

3)      Morfemet i det pågældende lemma aktiveres (morfemisk kodning)

4)      Stavelserne i ordet beregnes (computed) – ordet deles i stavelser. (sker i Wernickes area)

5)      Talelyde forberedes (i Brocas area)

6)      Produktion af ordet vi muskulaturen brugt til tale

En af forklaringerne på anomia, er at morfemisk kodning, altså morfemet i lemmaet aktiveres, men patienten har ikke adgang til næste stadie altså at stavelserne genkendes og så man kan komme til at udtale ordet. Derfor har patienten adgang til information om ordet (fx om det er feminint eller maskuling), uden at kunne navngive objektet. 

Agrammatism

Nogle patienter er i stand til at finde de korrekte ord, men kan ikke ordne dem grammatisk i en sætning. Dette er en form for non-fluent afasi, som traditionsmæssigt er forbundet med Brocas area. De har en tendens til at lave korte sætninger med navneord og udsagnsord, men udelader biordene så som: og, i, og endelser på ordene osv. De formår oftest heller ikke at benytte indskudte sætninger og mange har problemer med syntaksen. Selvom de har svært ved at konstruere sætninger, har de nødvendigvis ikke selv problemer med sprogforståelse. Der er et problem ved at studerer denne form for afasi, da patienter mange gange har vidt forskellige og til tider også modstridende symptomer. 

Jargon afasi

Patienter med jargon afasi viser meget modsatte symptomer end patienter end agrammatism. De har ikke problemer med deres grammatik, til gengæld kan de ikke finde de rigtige ord og nogen gange benytter de selvopfundne ord (kaldet neologism). Disse patienter ville før i tiden have gået ind under gruppen med Wernickes afasi, selvom deres syntaks er korrekt fordi de ikke kan finde ordene og måske bruger nogen helt andre i stedet.

Patienter med Jargon afasi er oftest ikke klar over deres egne fejl og har derfor lav self monitoring (som man ser i WEAVER++ modellen).

Når en med jargon afasi skal beskrive et billede, forbytter de eller opfinder de selv ord, for de ord som er mest ualmindelige. Ofte ser man at phonemerne i det valgte (men forkerte) ord hænger sammen med phonemerne i det korrekte ord.

Robson et. al lavede forsøg med patient LT, som nærmest kun benyttede neologisme i sin tale. Men det viste sig at LT oftest benyttede i de mest almindelige konsonanter i det engelske sprog (selvom det var korrekt eller ej). Dette understøtter spreading-activation modellen af Dell:

Nodes repræsenterer ord. Når et ord aktivers spredes aktiveringen til alle ord forbundet med denne node. I sidste ende er det det mest aktiverede ord i den rette kategori der vælges. Talefejl sker fordi et ikke-korrekt ord er mere aktivt end det korrekte ord. Man kan forestille sig at de mest benyttede ord er de mest aktive (derfor bruger LT de mest benyttede konsonanter, uanset om det er hensigtsmæssigt eller ej).

Talefejl ved forbyttede ord: Når man vælger et ord daler aktiveringen omgående til nul, derfor hvis man er kommet til at sige et ord for tidligt i sætningen, er det ret sikkert at man ikke siger ordet igen på den rette plads, men forbytter to ord. 

Sprog med udgangspunkt i læseprocessen

The strong phonological model: Frost argumenterer for at der fonologisk (lydlig) repræsentation er nødvendigt produkt når man skal processerer (læse) skrevne ord, selvom man ikke nødvendigvis skal sige ordet højt. Der er to antagelser i denne model: 1. fonologisk kodning sker helt automatisk også når det forringer performance. 2. Der sker en hurtig fonologisk kodning, når et ord præsenteres visuelt. Det er pga. Den fonologiske processering, at vi får Stroop effekten (fordi når man skal sige farven på ordet, processerer man automatisk det skrevne ord fonologisk). Dog har Frost svært ved at forklare fonologisk dysleksi, da de ikke kan processerer fonologisk, men alligevel kan læse ord de kender.  

Semantic priming effect: Hvis man skal vurdere om en række af bogstaver danner et ord, så går det hurtigere hvis ordet forinden er relateret dertil. Fx skal man vurderer om doktor er et ord, går de stærkere, hvis ordet forinden var hospital, frem for butik. (Spreading activation model???) 

Word superiority effekten: Man behøver ikke have genkendt hvert enkelt bogstav før ordet er processeret. Faktisk viser det sig at information omkring ordet kan hjælpe til identifikation af bogstaverne (hvis man viser et række af bogstaver meget hurtigt og FP skal vurdere på hvilken plads i rækken et bestemt bogstav var placeret, er det meget nemmere hvis rækken af bogstaver formede et ord).

Interaction activation model: Top-down og bottom-up processer sker samtidig i genkendelse af ord- det er altså en interaktiv proces. Word superiority er en top-down process, hvorimod bottom up processer sker via man starter ved features ved ordet og derved genkender bogstaver og via bogstavernes placering finder ordet. Modellen her ligger vægten på den visuelle information, men som sagt tidligere har det fonologiske også en betydning for ord-genkendelse.

Der blev dog kun anvendt ord med 4 bogstaver alle skrevet med stort, hvilket ikke minder så meget om hverdagslæsning. 

WEAVER++: Består af knudepunkter. 

Dual route kaskade model:

Et phonem er den mindste lydenhed der kan ændre et ord, hvorimod et grafem er den mindste skrevne enhed der kan ændre et ord, hvilket ofte vil svarer til et bogstav (men ikke i situationer med et stumt H.

Dual route har egentlig 3 ruter, men den skelner mellem den non-leksikalske rute (1), hvor bogstaver konverteres til lyd og den leksikalske rute (2 og 3).

Rute 1: benytter grafem-fonem konvertering. Dette betyder at den mest anvendte fonem af et bestem grafem (fx sådan som y udtales i lys), anvendes på alle grafemer (hvilket giver problemer med udtalen af kys). Modellen giver os mulighed for at udtale ord vi ikke kender, ved at anvende de mest brugte grafemers udtale. Men til gengæld har hjerneskadede der kun bruger rute 1 problemer med at udtale uregelmæssige ord, hvilket forklarer hvorfor patienter med surface dysleksi, har vanskeligheder med at udtale uregelmæssige ord. MEN tests med surface dyslektikere viser at de ikke udtaler alle uregelmæssige ord forkert, hvilket betyder at de i en eller anden grad også bruger de andre ruter. 

Rute 2: En leksikalsk + semantisk rute.  (Ortografi er synonym for stavemåde, retstavning mm.). Rute 2 er repræsenterer tusinder af kendte ord i et ortografisk indput leksikon. Visual præsentering af et ord leder til aktivering af det ortografiske leksikon, derefter opnår ordet mening fra det semantiske system, og dets lyd generes fra det fonologiske output leksikon. Hvis man som hjerneskadet kun bruger rute 2 og ikke kan benytte grafem-fonem modellen, får man store vanskeligheder ved at udtale ord man ikke kender så godt og ikke-ord. Dette passer godt på fonologisk dysleksi, hvor patienten har problemer med at udtale ukendte og ikke-ord.  

Rute 3: Kun leksikalsk. Rute 3 har også adgang til ortogtafisk indput leksikon og fonologisk output leksikon, men ikke den semantiske del. Dette betyder at man ligesom i rute 2 har svært ved at læse ord man ikke kender eller ikke-ord, men i rute 3 forstår man heller ikke de ord man læser højt. 

Modellen har nogle svagheder: fx kan den slet ikke bruges til det japanske og kinesiske sprog, fordi der bruges enstavelses-ikke-ord, når man tester denne model og det kan ikke skrives på disse sprog. Derudover har den også 31 variabler, hvilket gør at de fleste datasæt kan indpasses. 

Deep dysleksi: her har man problemer især med at læse ord man ikke kender, ikke-ord og så har man en tendens til at bytte om på den semantiske mening, så man læser fx båd i stedet for skib. Patienter med deep dysleksi der genoptræner en nogle færdigheder ender ofte med at blive fonologisk dyslektikere (da det er en mildere version af deep dysleksi). Coleheart argumenterede for at deep dyslektikere ikke læser med en skadet version af det normale læsesystem (i venstre hjernehalvdel), men at de bruger højre hjernehalvdel. Et eksempel med patient NI der fik fjernet sin venster hemisfære, og læste på samme måde som deep dylektikere, understøtter denne hypotese.

Dog er der alligevel ikke mange der støtter denne hypotese, da deep dyslektikere læser meget bedre en split-brain patienter, der får ord præsenteret for den højre hjernehalvdel. Derudover har splitbrain patienter der bruger den højre hjernehalvdel en fordel ved konkrete ord frem for abstrakte, men denne forskel findes ikke hos deep dyslektikere.

Distributed connectionist approach: Denne model arbejder kun med én rute og vil undgå at der er særlige mekanismer for udtalelse af ikke-ord og uregelmæssige ord. Den påstår af leksikalske og non-leksikalske processer interagere ved udtalelsen af et ord. Hvis der er konflikt mellem flere alternativer for hvordan ordet kan udtales, løses det samarbejde og konkurrence ved at se hvordan denne række af bogstaver passer til alle andre ord man kender og deres udtale. Det er altså en interaktiv model.

Dette betyder at udtalen af et ikke-ord influeres af konsistensen af udtale af alle andre ord der ligner det. Og at ofte forekommende ord har større indflydelse på udtale end ikke så ofte forekommende ord.

One thought on “26. Sprog med udgangspunkt i forskellige typer af afasi.

  1. And a substantial a part of my each day reading and interplay is
    actually with native business that I’d “preferred” in some unspecified
    time in the future or other. This put up was about us,
    our company, and what we find to be a beneficial use of our
    time.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s