Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 5. Hove (UK): Psychology Press.

Gazzaniga, S. M, et. al. (2002). Cognitive Neuro-science. The Biology of the Mind (2. udg.). Kap 7. New York: Norton.

Fokuseret opmærksomhed:

Delt opmærksomhed: 

Fokuseret visuel opmærksomhed:

Mange forskere er enige om at man kan tale om en interaktion mellem to opmærksomhedssystemer (Corbetta&Shulman); 

Målrettet/top-down system; der er involveret i selektionen af sanse information og respons. Dette system påvirkes af forventninger, viden og aktuelle mål . det er altså dette system fp bruger hvis de er blevet cuet om hvad de skal være opmærksomme på. Dette system består af et dorso fronto-parietalt netværk inkl.; posterior intraparietal sulcus (pIPs), supirior parietal lobule (SPL), postcentral sulcus (PoCes), precentral sulsus (PrCes) og supirior frontal sulcus (SFs). 

Stimuli drevet/botton-up system; der er involveret i opdagelsen af fremtrædende og påfaldende ’uobserveret’ visuel stimuli. Dette system benyttes når uventede og potentielt vigtig information forekommer, uden at man er blevet cuet om det. Påden måde kan dette system ’stjæle’ opmærksomheden fra det andet, hvis det finder det nødvendigt. Dette system består af et højre hemisfære ventral-fronto-parietal netværk, inkluderende; temporal-parietal junction (TPJ), intra-parietal sulcus (IPs), frontal øjeområde (FEE) og middel frontal gyrus (Mfg). 

Evidens:

underbygges især af neglektpatienter, coctailpartyeffekt 

Hvad selekteres i visuel fokuseret opmærksomhed?

1. Opmærksomhed rettet mod et område

2. Opmærksomheden rettes mod et objekt

3. Vi retter opmærksomeheden mod enten et område eller et objekt. 

1. Lokations baseret opmærksomhed: (spotlight attention)

Zoomlinse modellen af Eriksen &St. James; opmærksomhed rettes mod en given region af det visuelle felt. Dette område kan forøges/formindske, afhængigt af hvad opgaven kræver. 

Covert attention; Posner (1980) laver forsøg, hvor svaret bliver cues med pile eller outline boxe (Arnes pp), i de fleste tilfælde henviser cuet til det rigtige svar, men i nogle tilfælde er cues’ne misledende. Når cues’ne er misledende frem for neutrale er fp længere tid om at svarer og når cues’ne er vejledende responderer fp hurtigere end neutrale cues. Dette for Posner til at skelne mellem to systemer (som Corbetta &Shulman).

1. Et engogent system; der kontroleres fp intentioner og involveret når centrale cues repræsenteres (som målrettet systemet).

2.Et exogent system; som automatisk skifter opmærksomhed og er involveret når der forekommer perifære cues (som det stimuli drevne system). 

Evidens:

Rosen et al. (1999): fMRI studie viste at de samme hjerneområder (supirior parietal regioner) blev aktiveret af begge systemer. Dog var der en større aktivitet ved endogen end exogen. Hvilket stemmer over ens med at endogen er kontrolerende og virkningsfuld, mens exogen er automatisk og fleksibel (den kan skifte i hvor vi har rettet vores opmærksomhed). 

O’Craven et al. (2000): fp blev præsenteret for to ovaler med forskellige farver, hhv til højre og ventre for et fikseringspunkt. De skulle sige hvilken farve der var placeret hvor. Den ene oval var placeret over et hus, den anden over et ansigt. fMRI studier viste at fusiform ansigtsområdet var aktivt når der blev fokuseret på ansigtet, og parahippocampaleområder var aktive når der blev fokuseret på huset. Som forudset kunne det altså ses at når de skulle koncentrere sig om den ene oval, var der også mere aktivitet i det tilsvarende hjerneområde. Vi retter altså ikke kun opmærksomheden på ovalen alene, vi retter opmærksomhed på et område og derved bliver der også aktivitet i fx fusiform ansigtsområde. 

LaBerge (1983): vi kan snævnre området ind og åbne området op. Fp blev præsenteret for ord på fem bogstaver. Og blev hhv. Bedt om at fokusere på det mellemste bogstav og derefter på hele ordet (smal vs. bred opmærksomhed). Indimellem blev der præsenteret en probe (anden stimuli), på hvilke fp hurtigt skulle responderer og nævne dens placering. Det blev forudsagt at proben ville blive opdaget hurtigt, når den var inden for opmærksomhedsområdet. Hvilket var tilfældet se figur 5.6. Når man først har zoomet ind på et område er man ikke så fleksibel, men man kan både have opmærksomhed på mindre og større områder. 

Eriksen & St. James (1986): fp skulle finde target stimulus, med forudgående cue. Der blev desuden vist distraherende visuel stimuli. Jo længere før cuet kom, desto mindre blev fp distraheret, som om den længere frist gav tid til at zoome ind på lokationen. Vi fokusere på område ikke objekt. 

Modevidens:

Hvis spotlight/zoomlinse hypotesen skal holde er split attention ikke mulig; Awh & Pashler har dog vist at spilt attention er mulig. Split attention betyder at opmærksomheden rettes mod to områder der ikke er nærliggende.

Forsøg: fp blev præsenteret for en 5 ´ 5 matrix med 23 bogstaver og 2 tal. Lige inden displayet blev vist, blev der vist to cues der skulle indikere tallene positioner. Disse var misvisende 20% af tiden. Det interessante var de tilfælde hvor cues’ne var misvisende, men target tallet befandt sig mellem de cue’de positioner. Hvis opmærksomhed er rettet mod et område, må man forvente at fp klarede sig godt når dette display blev vist, hvis split attention er et faktum, ville man forvent at fp klarede sig dårligt. Det viste sig at fp klarede sig dårligt, hvilket taler for split attention og mod lokation baseret opmærksomhed.  

Objekt baseret opmærksomhed:

Visuel opmærksomhed er ofte rettet mod objekter frem for regioner (EK). 

Evidens:

O’Craven et al. (1999): fp blev vist et hus og et ansigt, der overlapper hinanden og den ene bevæger sig væk. Fp blev bedt om enten at fokusere på objektet i bevægelse eller på det stillestående objekt. Hvis opmærksomhed er område baseret, vil fp fokuserer på begge objekter, hvis det derimod er objektbaseret vælges det ene. fMRI studier viste at fusiform ansigtsområdet var mere aktivt når ansigt blev valgt, mens det parahippocampale område var mere aktivt når huset blev valgt. Dette viser at opmærksomheden blev rettet mod objekter frem for områder (louise bias: det var netop det de blev bedt om!). 

Marshall&Halligan (1994): neglektpatient med skade i venstre visuelle felt, blev forevist forskellige displays, hvor der blev vist en sort figur på hvid baggrund eller hvid figur på sort baggrund. I midten af billedet var en vertikal takket linje. Når fp blev bedt om at kopiere venstre side af figuren  kopierede han linjen, men når han blev bedt om at kopiere højre side, kunne han ikke helt kopiere linjen. Dette henviser til at opmærksomhed er objekt baseret frem for område baseret. En anden neglekt patient blev bedt om at gengive en tegning af en symmetrisk potteplante, hvilket han gjorde, men han havde ikke kopieret venstre side af alle elementerne. Det taler for objektfokusering, fordi det er den venstre side af objektet der negligeres og ikke den venstre side af området.  

Neisser:

Duncan (1984):

Driver & Rafal (1994): samme objekt fordel 

Objekt og lokations baseret opmærksomhed:

Der er altså stærk evidens for at opmærksomhed i nogle tilfælde rettet mod et rum, og i andre tilfælde rettes mod objekter.  

Evidens:

Egly, Driver & Rafal (1994): brugte displays som figur 5.8. opgaven bestå i at opdage target stimulus så hurtigt som muligt. Der blev forudgående præsenteret hhv. Valide og ikke-valide cues. Obs. Ikke-valide cues var enten i samme objekt som target eller i en anden. Fp var langsommere til at opdage target ved ikke-valide cues. Ved ikke-valide cues var fp langsommere til at opdage target hvis cue’et var i et andet objket end target, end hvis det blev vist i samme, på en anden plads.  Hvilket henviser til at opmærksomhed i det mindske er delvist objekt baseret.

Inhibition of return (IoR): en reduceret perceptuel prioritet for information i en region der umiddelbart inden har oplevet en højere prioritet. Når man er blevet cuet i én retning, så forhindres man i at vende blikket tilbage til det oprindelige punkt. Der er altså væsentligt at finde ud af om IoR hæftes på lokation eller objekt. IoR involverer exogen opmærksomhed der er lokation og objekt baseret.  

Posner & Cohen: fremsatte den originale udgave af forsøget.  Som vist herunder, nogle gange var cues valide andre gange ikke-valide. Når der var under 300ms imellem cue og stimuli, blev targent opdaget hurtigere, med cues end uden, over 300 ms var der IoR med targets i den cuede lokation og responset kom langsommere end ikke cuede targets. (?)  

Samuel & Kat: mængden af IoR var konstant for cue-target interval mellem 300-1600msgraden af IoR var kraftigere når der ikke var særlig stor afstand mellem cue og target når der var op til et sek i mellem. Herefter forsvandt effekten. IoR afhænger altså at tiden imellem cue og target. 

Leek, Reppa & Tipper: forslog en to komponent model hvor IoR af både lokation og objekt forekom. De sammenlignede IoR under betingelser hvor et objekt var fraværende og tilstedeværende. I følge den model skulle en hæmmende effekt være tilstede i den objekt-fraværende betingelse (jf. lokations-baseret IoR), men skulle være stærkere i den objekt-tilværende betingelse (jf. lokalition.baseret + objekt-baseret IoR). Som forudsagt IoR var fundet i begge tilfælde men var stærkest i objekt-tilstede tilstanden.  

Perspektivering:

Opmærksomhed med udgangspunkt i sen vs. tidlig selektion.

Bevidsthed med udgangspunkt i neglekt

Der mangler stadig at bliver undersøgt nærmere vder. Objekt/lokation baseret opmærksomhed interaktion.

Pulvinar nucleus  i thalamus er involveret når man skal undgå at rette sin opmærksomhed mod en stimuli.