Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 5. Hove (UK): Psychology Press.

Gazzaniga, S. M, et. al. (2002). Cognitive Neuro-science. The Biology of the Mind (2. udg.). Kap. 7. New York: Norton.

Eksperimenter med dikotisk lytning har affødt en debat om selektiv opmærksomhed. Vi kan nemlig ikke behandle alt hvad vores sanser præsenteres for. Vi har en begrænset kapacitet: Selektionsteorierne er af den holdning at vores processeringssystem ikke kan processere flere inputs på en gang hvis der er en høj informationsbyrde, og netop derfor må den træffe beslutninger. Der forekommer en processerings-flaskehals når et processeringsstadie har lavere kapacitet end det tidligere stadie, og hvor der udvælges en bane for videre behandling. Forskellen mellem tidlig- og senselektionsteorierne er hvor flaskehalsen opstår, og således hvor selektion finder sted – tidligt eller sent i processeringssystemet?

Tidlig selektion: Tidlig selektionsmodeller er af den holdning at man godt kan selektere noget til videre processering eller afslå det som irrelevant, inden man helt har færdigindkodet det. Det er altså muligt at selektere i vores input før vi er færdige med at analysere dets elementære dele.

Sen selektion: Det perceptuelle system indkoder og analyserer både ignoreret input og input vi har opmærksomheden rettet på. Selektion finder sted i højere stadier af informationsprocesseringen, og involverer indre ikke-bevidste beslutninger omkring hvorvidt det ignorerede stimuli skal have adgang til bevidstheden og føres til hukommelsen.

Diskussionen mellem tidlig og sen selektion er opstået i forsøg med dikotisk lytning, hvor forsøgspersonen får forskelligt input ind i hvert øre. Der er tre teorier inden for emnet: se fig. s. 143 EK. Broadbent og Treismans teori er tidlig selektionsteorier mens Deutsch og Deutsch’ teori er en senselektionsteori.

Broadbents filter-teori: fra 1958. Han blev optaget af Cherrys forsøg vedrørende cocktail-party effekten (evnen til at følge én samtale når der er adskillige samtaler i gang). Cherry brugte dikotisk lytning, hvor fp straks skulle gentage en af de to auditive meddelelser højt (shadowing), og konkluderede at det auditive input som der ikke er noget opmærksomhed på, modtager stort set ingen behandling, og at der er ingen hukommelse knyttet til det, idet fp kan høre en stimulus der ikke fokuseres på 35 gange uden at huske den.

Broadbent foreslår følgende: To stimuli der præsenteres samtidig, får samtidig adgang til en sensorisk buffer. Fra denne sensoriske buffer er der kun en af de to stimuli der kan komme igennem et selektivt filter til videre behandling i korttidshukommelsen. Hvilken stimulus der kommer gennem filtret, afgøres ud fra dets fysiske karakteristika (fx stemme, lydstyrke, spatial position). Den sensoriske buffer sørger for at vores begrænsede kapacitet ikke overbelastes.

Evaluering:

Teorien bekræfter Cherrys resultater: Ordgentagelse, skift af sprog og omvendt tale opdages ikke i det ignorerede input. Selektion kan ikke baseres på mening, mening tildeles først i analysen efter filtret.

Broadbents teori er i dag stort set afvist fordi den er ufleksibel. Den kan ikke forklare den variabilitet der er i analysen af det ignorerede øre i skyggeeksperimenterne:

Et forsøg viser at selektion kan determineres af mening! Fp fik i det ene øre inputtet: ”Who 6 there” og i det andet øre: ”4 goes 1”. De fleste valgte at rapportere det som: ”Who goes there” og ”6 4 1”.

Forsøgspersoner opdager næsten altid når deres eget navn nævnes i det ikke-skyggede øre (det øre hvis input de ignorerer).

Det har vist sig at man godt kan processere mening uden at være bevidst om det. I et forsøg blev fp præsenteret for to lister, og fik besked på at skygge den ene. Nogle ord udløste elektrisk chok, og når de ord efterfølgende blev præsenteret i det ignorerede øre, var der alligevel en fysiologisk reaktion (GSR). FP var ikke bevidste om det, dvs. vi processerer noget selvom vi ikke er bevidste om det.

Treisman lavede et forsøg hvor den historie som personen fulgte i det skyggede øre, pludselig skiftede til det andet øre. Meningen fortsatte i det ignorerede øre.  

Treismans attenuation theory: (svækkelsesteori) fra 1960.

Treisman opdagede at der i skyggeeksperimenterne nogle gange var et breakthrough, hvor fp sagde et ord fra det ignorerede øre. Dette skete i 6% af alle trials. Hun foreslår derfor en teori, hvor filtret svækker/reducerer analysen af ignoreret information. De input som opmærksomheden ikke er rettet imod bliver således ikke blokeret (som i Broadbents teori), men svækket, og dette sker før analysen.

To stimuli der præsenteres samtidig, kommer gennem et sensorisk register, hvor de fysiske aspekter analyseres. Derefter kommer de gennem en attenuator: et svækningsfilter, hvor de input som opmærksomheden ikke er rettet imod, svækkes. Således overbelastes vores begrænsede kapacitet ikke. Efter svækningsfiltret foregår der en meningsanalyse af stimuli.

Evaluering:

Treismans placering af flaskehalsen er mere fleksibel en Broadbents. Hun formår at forklare den behandling der sker af input hvor opmærksomheden ikke er rettet mod. Hun fremhæver at delvist behandlet stimuli fra det ikke-skyggede øre ikke nødvendigvis er bevidst.

Deutsch og Deutsch: 1963. Sen-selektionsteori. De mener at al stimuli behandles og analyseres fuldt ud, hvorefter der kun responderes på den mest relevante og vigtige stimulus. Flaskehalsen placeres her tæt på slutningen af processeringssystemet.

Der er neurologisk bevis for Treismans teori frem for Deutsch og Deutschs: Man har målt ERP på stimuli der blev tildelt opmærksomhed stimuli der ikke blev tildelt opmærksomhed. Der var meget større ERPs på stimuli man havde opmærksomhed mod allerede 20-50 millisekunder efter stimulusen blev udløst. 

Perceptual load theory:

Lavie (2000) mener at der nogle gange er tidlig selektion og andre gange er sen selektion.

Hvor meget opmærksomhed der bruges på den primære opgave (fx shadowing), bestemmes af opgavens perceptuelle load, dvs. hvor stor en byrde er stimulusen for opmærksomheden.

1. Der vil ske tidlig selektion hvis den perceptuelle load er høj. (hvis man bombarderes med stimuli)

2. Der vil ske sen selektion hvis den perceptuelle load er lav.

Således er det fleksibelt hvor meget ”irrelevant” stimuli der processeres.

Der er stor opbakning til teorien. Det meste af opbakningen er fra forsøg med visuel opmærksom, vi mangler at undersøge dens anvendelighed på auditiv opmærksomhed.

Den fjerner fokus fra hvor selektion finder sted (flaskehalsen), og søger at forstå hvorfor og hvordan selektion sker.

Perspektivering:

Delt opmærksomhed:

Dual task: selektiv opmærksomhed på to forskellige stimuli på en gang: Når det er opgaver der kræver 2 forskellige modaliteter, burde man kunne udfører dem på én gang uden problemer. Dog viser det sig, at der er inteferens også på opgaver der kræver forskellige modaliteter.

Baddeleys central executive: har begrænset kapacitet og kan paralleliseres med opmærksomhed.

Automatisering:

Når opgaver automatiseres kræver de ikke opmærksomhed. Derfor skulle de ikke interferere med en opmærksomhedskrævende opgave. Det ser man alligevel i Stroop effekten, hvor at læse et ord farve-ord højt (automatiseret process), besværliggøres af at ordet er skrevet med en anden farve.

I 2001 har flere forskere konstateret via fMRI at udvikling af automatiserede processer, giver en nedjustering af aktiviteten i working memory (de områder som hører til WM). Især i Central executive som er attention-like.

Ekspertpræstationer

Bevidsthed