02. Indlæring med udgangspunkt i betydningen af kognitive faktorer i indlæringprocessen

Klassisk betingning og operant betingning bygger på SàR. Kognitivisterne mente at der skete noget mellem en stimulus og en respons – en kognitiv repræsentation af verdenen O. SàOàR er altså kognitivesternes måde at se indlæring på.

Köhlers abeforsøg:

Den tyske psykolog Wolfgang Köhler udfordrede Thorndikes teori, om at dyr lærer at udfører forskellige opgaver gennem trial and error. Han hængte en banan op i en snor så aben i buret ikke kunne nå den. Inde i buret var der forskellige kasser, og for at komme op til bananen, må man placerer kasserne ovenpå hinanden. Köhler rapporterede at aben kiggede på bananen og så på de forskellige redskaber indtil en indsigten pludselig kom og aben stablede kasserne, så den kunne nå bananen.

Behavioristerne ville hævde at indsigt er en kombination af de tidligere lærte responser. Så abens indsigt var indlærte responser, der består i at skubbe, stable og klatre.

Edward Tollmann

Tollmann lavede forsøg med rotter i en labyrint, med belønning for enden. Først løb rotterne, hvor der kun var én mulig rute. Når de kunne den udenad, blev der sat en forhindring. Rotterne vender tilbage til bordet og derefter undersøger de kort de første par centimeter af de 18 nye mulige ruter  og derefter valgte 36% rute nr. 4, som var den hurtigste til målet. Tollmann argumenterede at rotterne havde dannet et kognitivt kort – en mental repræsentation af de spatiale layout. Tollmans ide var at organismer ikke blot indprentes stimulus-respons forhold, men at de opnår en viden og ud fra denne viden danner de forventninger, som er en kognitiv repræsentation af hvad der fører til hvad. 

Kognitionens rolle i klassisk betingning.

Behavioristerne mener, at der er et link mellem betinget stimuli (bøf) og ubetinget stimuli (tone). Den ubetingede stimuli får hundene til at associere til den betingede stimuli og derved skabes sekret. (savl). Kognitivisterne mener også at der er et link mellem disse to, men at det handler om hvor godt man kan forudsige at betinget stimuli (tonen) følges af ubetinget stimuli (bøffen). Derved skaber betinget stimuli en forventning om en ubetinget stimuli.

Man undersøgte dette ved rotteforsøg, hvor en gruppe rotter fik elekstrisk stød (USC) kombineret med en tone (CS) og inden længe viste de frygtrespons ved tonen. En anden gruppe rotter fik lige så mange stød kombineret med tonen, men tonen blev også givet lige så mange gange uden stød. Vil rotterne i gruppe 2 udvise frygtrespons når tonen lyder? Ifølge behavioristerne: Ja, fordi tonen og stødet er kombineret lige så mange gange som i gruppe 1. Ifølge kognitivisterne: Nej, fordi tonen ikke forudsiger med nok sikkerhed at stødet kommer. Kognitivisterne fik ret – rotterne i gruppe to udviste ikke frygtrespons ved tonen.

Det er altså afgørende for ens respons, hvor godt man kan forudsige et særligt udfald. En CS fører kun til CR, hvis forholdet mellem CS og UCS er konstant/forudsigeligt. 

Kognitionens rolle i operant betingning

Kognitivisterne argumenterer for vigtigheden af awareness (at man er bevidst om bestemte ting). Man ændre ikke sin adfærd ved belønning, hvis man ikke er klar over hvorfor denne belønning finder sted. Fx hvis en lærer roser (mmm, godt) hver gang man siger et navne ord, der referere til mennesker, i en sætning, siger man flere navneord der referere til mennesker, hvis man bliver bevidst om, at det er derfor rosen gives. De forsøgspersoner der ikke blev bevidste om dette, ændrede ikke deres adfærd.

Det er vigtigt at forstå, at det som forudsiger adfærd er den perciperede fremtidige mulige konsekvens og ikke nødvendigvis den faktiske konsekvens. Fx i overtroisk adfæd, kan en person vælge at gå frem for at tage toget i den forventning, at det er den sikreste måde at rejse på. Dette reinforceres af en sikker ankomst, hver gang man er har gået. Personen her misperciperer at en bestemt adfærd fx toget ikke producerer en favorable konsekvens, når man vil rejse sikkert og komfortabelt. Vedkommende er ikke bevidst om den faktiske fremtidige konsekvens. 

Latent indlæring

Tollman udfordrede behavioristerne yderligere, ved at sige at man rotterne godt kunne lærer labyrinten uden belønning. Rotterne i gruppe 1 fik belønning hver dag de når de havde løbet labyrinten. Rotterne i gruppe 2 fik ikke de første 10 dage, men fik på den 11. dag. Derefter var deres performance lige så god som de rotter, der havde fået belønning hver dag.

Tollmans forklaring var, at selvom rotterne ikke var blevet belønnet, havde de gået rundt i labyrinten og dannet sig et kognitivt kort. De løb ikke lige så hurtigt som de andre rotter, før at belønningen var der og der var en årsag til at tage den lærte viden i brug. Man kan have en viden lagret, som ikke vises i performance før det er gavnligt. 

Cognitive selfevaluation

Man kan gøre ting, selvom man ikke reinforceres af andre. Fx hellige Hubert blev mobbet fordi han prædikede sin religion til de andre på college, men han gjorde det fordi han havde en følelse af at han gjorde Guds værk. Altså handlede han på egen kognitiv evaluering bliver til reinforcering og straf af sig selv, når man ikke lever op til egne standarder.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s