19. Perception med udgangspunkt i agnosi.

Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 3. Hove (UK): Psychology Press.

Gazzaniga, S. M, et. al. (2002). Cognitive Neuro-science. The Biology of the Mind (2. udg.). Kap. 6. New York: Norton.

Passer, W. M. & Smith, E. R. (2007). Psychology. The Science of Mind and Behavior (3. udg.). Kap 4. Boston: McGraw-Hill.

Visuel agnosi:

Svækkelsen af visuel objekt genkendelse hos mennesker besidder fuktionsdygtige elementære visuelle egenskaber. Hvor denne svækkelse ikke skyldes at de mangler viden om objekterne de ikke kan genkende. Agnosi kan opdeles i to kategorier:

1. Apperceptive agnosia: objektgenkendelse er svækket pga. fejl i den perceptuelle processering. Kan ikke kopier objekter i fx Gollin testen. Skaderne er typisk lokaliseret i posterior den dele af cerebrale hemisfære bilateralt inkl. occipital, parietal og temporale områder.

2. Associative agnosia: de perceptuelle processer er forholdsvis intakte, men objektgenkendelse er svækket helt eller delvis fordi der er problemer med tilgængeligheden af relevant viden om objekterne fra hukommelsen. Kan godt kopiere objekter. Skader er typisk i posterior cerebrale blodforsyning til temporallapperne og dele af det visuelle cortex.

Kategorispecifik agnosi

Man har set at patienter får en selektiv agnosi. Fx er der eksempler på patienter, der har en særlig form for associativ agnosi og derved ikke kan genkende levende ting, men godt kan genkende materielle ting og omvendt. Patient J.B.R genkendte kun 6% af billederne med levende ”ting” men hele  90% af de materielle ting. 

Denne opdeling er dog ikke altid så klar.  

Teorier

Marr & Biderman er enige om at foreslå, at objektgenkendelse involvere flere forskellige processer der er arrangeret hierarkisk.  

Riddoch&Humphreys (figur 3.13) argumenterer for at problemet indenfor visuel objektgenkendelse der opleves af disse patienter kan forklares af en hierarkisk model af objektgenkendelse og navngivning. Dette hierarki består af følgende processer, der hvis modellen holder, skulle kunne vises ved at der må agnosipatienter med svækkelse i de forskellige processer: (1., 2. Og 3. trin eller dele af disse er kompromitterede ved den apperceptive agnosi, mens 4. Og 5. Trin er skuepladsen for fejl ved associative forstyrrelser.) 

1. Kant gruppering ved fælles linjer: et tidligt stadie af processering hvor et objekts kanter modtages.

Evidens: Milner et al. Studerede patienten DF, har netop havde problemer i dette stadie. Hun kunne kun genkende ganske få objekter, og slet ikke stregtegninger. Hun klarede sig også dårligt når hun skulle vurdere grupperinger af simple mønstre, grupperet på baggrund af egenskaber som fælles linjer. 

2. Egenskabers binding til former: perciperede objekters egenskaber bindes sammen til former.

Evidens: patienter har svært ved at integrere eller sammenkoble forskellige egenskaber ved et givent objekt. Riddoch&Humphreys studerede patienten HJA, der kunne kopiere objekt som han ikke kunne genkende, og han kunne også tegne ud fra hukommelsen. På trods af det fandt han det meget svært at  integrere visuel information, han havde lært sig at genkende enkeltstående objekter, men ikke når de står sammen. RN og SM er yderlige to patienter med integrativ agnosi, de kan navngive objekter de føler med bind for øjnene, men ikke når de ser dem. De kunne til gengæld det som DF ikke kunne.  

3. View normalisation: i dette stadie tillades synspunkt-invariant repræsentation. Dette stadie er kontroversielt fordi meget evidens typer på at der ikke skabes disse synspunkt-invariante  repræsentationer.

Evidens: patienter med skader i denne del af processen, har svært ved at afgøre om objekter ens, når de fx vises fra forskellige vinkler. Warrinton & Taylor præsenterede par af fotografier af samme objekt i hhv. Normal synsvinkel og unormal synsvinkel. Hvor patienterne var dårligere til at identificere objekterne fra usædvanlige vinkler. De spurgte også om objektet var det samme, når fotografierne blev vist i par. De klarede sig dårligt i denne opgave på trods af cuet fra det normale billede. I et andet studie havde patienter svært ved opgaver der involverede perceptuel kategorisering, men var gode til semantisk kategorisering. Disse patienter havde ikke mange problemer i hverdagen, hvilket får forskerne til at konkludere at dette stadie åbenbart ikke er så betydningsfuldt som først antaget. Rudge & Warrington forslår at der er et perceptuelt kategoriserings system i højre hemisfære og et semantisk kategoriserings system i venstre hemisfære. 

4. Strukturelle  beskrivelser: i dette stadie får individer adgang til opbevaret viden om de strukturelle beskrivelser af objekter.

Evidens: patienter bliver præsenteret for billeder af objekter og ikke-objekter, og skal afgører hvilke der er faktiske objekter. Dette er nogle patienter dårlige til. Andre kan godt, men har andre strukturelle beskrivelses vanskligheder.fx JB kunne godt genkende virkelige objekter man kunne ikke sige hvilke to af tre objekter (hammer, søm og målebånd) der bruges sammen. Han havde altså svært ved at bruge visuel information til at få adgang til semantisk viden. 

5. Semantisk system: det sidste stadie i modellen involvere adgang til opbevaret viden om relevant semantisk information. Dette kommer til udtryk hos patienter med kategor-specifikke mangler – de har altså problemer med at genkende særlige kategorier af objekter fx. Levende vs. ikke-levende objekter. Patienterne PS, JJ og EW udviste mangler indenfor forskellige kategorier (se spg. 37 vedr. semantisk hukommelse). Det menes derudfra at forskellige semantiske viden har forskellige opbevarings/processerings lokationer i hjernen og derfor er forskellige systemer: de inferiore områder af temporallappen er tilsyneladende særlig vigtig for procceseringen af levende ting, mens posteriore områder af temporallappen og fronto-parietal områder virker vigtigere for processeringen af ikke-levende ting. Dog er der billededannelsesundersøgelser der tilbageviser dette. 

Evaluering:

Riddoch & Humphreys model tager i høj grad udgangspunkt i Marrs teori. Evidens underbygger denne udspecificerede model, og henviser til at opdelingen i apperceptive og associative agnosi ikke er specifik nok. Dog er der også nogle svagheder ved modellen: det formodes at objekt genkendelse forekommer udelukkende som en buttom-up proces, ved en seriel processeringsvej. Men i virkeligheden er der meget der typer på at vi bruger top-down processer i visuel perception.og at senere stadier i modellen påvirker tidligere. Derfor skal modellen måske ses som en ramme indenfor hvilken man kan tale om agnosi, i stedet for en udtømmende teori.  

Perspektivering:

Spg. 20 vedr objektgenkendelse

Ansigt genkendelse (prosopagnosia kan ikke genkende kendte ansigter, men har en skjult genkendelse – emotionel arousal. Capras delusion, kan genkende mennesker af udseende, men har ikke den emotionelle tilhørende tilstand, så de får oplevelsen af menneskerne de genkender er snydere!)

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s