Kapitel 19: Internationalt hjælpearbejde og kampen for menneskerettighederne

pp. 452 – 470

Krige og hjælpeorganistioner
Elsass hævder, at der skal forekomme en form for kontrol, men de hjælpeorganistioner, som kommer og hjælper til i lande hvor der har været krig. Han påpeger at der ofte ikke bliver ført den nødvendige kontrol med NGO’erne, og at arbejdet derfor kan være meget varierende.

Traumepositionen
PTSD diagnosen kan være relevant i en klinisk sammenhæng, men den mister sin funktion, når den overføres til en social eller samfundspsykologisk sammenhæng. Den kan i nogle tilfælde være mere hensigtsmæssigt, at glemme end at huske de traumatiske hændelser.

Ved at indføre et diagnostisk og symptomorienteret perspektiv, kan man få et for snævert syn på de psykiske funktioner eller traumatiske hændelser. Debriefing kan virke forebyggende. PTSD diagnosen er også kritiseret for, at medikalisere lokalbefolkningen, i stedet for at gøre brug at de ressourcer denne indeholder.

Traumets socialitet
Den måde, som et samfund er fælles om en traumatisk hændelse, har stor betydning for de efterføgende sociale processer.

Menneskerettighedspositionen
Forebyggelsen bliver i stigende grad rettet bort fra de enkelte individer, og inkluderer en række sociale og kulturelle risikofaktorer. Kulturpsykologiens udfordring bliver at fastholde den enkelte persons oplevelse af lidelse i dette sociopolitiske felt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s