Kapitel 04: Flygtninge og torturoverlevere

pp.  103 – 127.

Flygtningereaktioner
Den kultur som flygtningene kommer fra, kan være modstillet de værdier, som findes i den vestlige verden. Det kan derfor være, at den psykologiske åbenhed er fuldstændig ukendt for den fremmede. Ydremere kan det også være, at flygtninge f.eks. med PTSD, ikke blinder symptomerne sammen med traumet.
Den hyppigst forekommende lidelse blandt flygtninge er PTSD, men der er en bred afvigelse imellem forskellige undersøgelser, af hvor mange procent af flytningen der lider af det. Der er et overlap imellem forskellige symptomer iblandt skizofreni og PTSD f.eks. mistænksomhed og paranoide tendenser, derfor kan der forekomme fejldiagnosticering.

Flygtningefaser og akkuturativt stress
Undersøgelser viser, at flygtninge samt immigranter på tværs af kulturer, gennemgår den samme række af faser, når de gennemlever mødet med det nye.

Flygtningens tungenste bagage: Torturen
Der primære formål med tortur er ikke altid at få offeret til at tilstå og afgive informationer, det handler snarer om at nedbryde offerets identitet, og det er netop dette der udgør lidelsen. Det er oftest den psykiske tortur, som er den værste.

“Tortursyndromet”
Nogle mener at have bestemt tortursyndromet, hvor andre siger, at det kan sammenlignes med symptomerne af f.eks. at have været i krig. Derudover menes der også, at PTSD diagnosen ikke er dækkende nok, til at omfatte det som toturofre er blevet udsat for. Der er empiriske, logiske og moralske grunde til at totursyndromet kan adskilles fra PTSD.

Interviews med toturoverlevere
Torturofres klager afviger fra danske angstpatienter, ved ikke være være ligeså sygdomsfikserede, derimod er klagerne mere vage og uspecifikke.
Det er ikke sikket, at det er selve torturen, som har været det mest angstprovokerende. Det kan også være, at der er forløbet hændelser forud for torturen, som i større omfang er med til at påvirke patienten i den givne situation

Jeg-armeringen
Dette er det forsvar, som ofre fra f.eks. kz-lejre har dannet, for at lukke den aktuelle ubærlige situation ude. Der fungerer som en overlevelsesmekanisme, for at håndtere den overvældende angst.

En anden forsvarsmekanisme er det narcissistiske bedrag, som er en ugrænselig indadvendthed, der opstår pga. et ydre mangel af mellemmenneskelig stimulation. Derudover kan man også miste tidsfornemmelsen, fordi ens overlevelse kun kan strække sig fra det ene øjeblik til det andet.

Disse forsvarsmekanismer, kan være medførende til, at toturofre kan virke psykotiske, og det kan derfor besvære den psykoterapeutiske behandling.

Regression til den psykiske kerne
Den tortur, som en person bliver udsat for, kan fungere som en jeg-regression. Igennem volden og sker der en regression hos klienten, og jeg-funktioner bliver erstatter med ubevidste angstfyldte dannelser. Denne regression bevirker også, at der kan opstå en ømhedsfølelse for bødlen, en følelse af sympati der kan forene parterne.

Forskelle og ligheder mellem tortur og holocaust
Det kan være svært at behande personer der har været udsat for traumer som disse, da der kan være forekommet en destruktion af “basic trust”, samt ders manglende færdigheder til at opleve den traumatiske situation.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s