s. 21 – 35: Medicin og humaniora

Tidligere var det sådan, at sygdomme var forbundet med, at personerne havde overskrevet en social norm eller et tabu. Der var en vis mystik forbundet med det, og mange sygdomme blev tilskrevet forskellige mystiske opfattelser f.eks. tuberkolose hvor man troede at sjælen forblev og kroppen visnede bort, og at det oftest var unge kvindelige kunstnere der blev ramt af det.

I 1600-tallet hvor videnskaben begynder at vinde mere indpas, begynder opfattelsen af sygdom også at ændre sig. Det bliver ikke længere forbundet med noget sakralt og anderledes, men man begynder at finde ud af at der f.eks. er levende organismer der kan gøre en syg.

I 1900-tallet blev medicinsk viden en magtfaktor, man skulle dokumentere sine behandlinger og der blev lavet systemer og dokumentation for at sikre kvaliteten. Samtidig blev levealderen længere.

Sidst i det 20 århundrede var vacciner med til at skabe store ændringer, men en masse psykosomatiske sygdomme så dagens lys. Ligeledes blev den alternative sektor større, da man var bange for bivirkninger.

Monoteismen kommer til udtryk i opfattelsen af medicin, der er en bagvedliggende og universel sandhed, et paradigme som det ikke tolereres udfordret.

Grundværdier i vestlig biomedicin og ikke-vestlig behandling
Den vestlige biomedicin er meget objektiv og specifik. Behandleren kommer derfor til at få et meget materalistisk syn på sygdommen. I andre kulturer er det mere subjektivt, hvor man tager udgangspunkt i patientoplevelsen. Et eksempel er placebo, som i andre kulturer fungerer som en behandling pga. en karismatisk behandler, som forsøges elimineret i vestlig medicin.

Naturvidenskab og humaniora
Humanistisk sundhedsforskning ønsker at påpege forskellige diskussioner mellem naturvidenskab og humaniora f.eks. det almene og evidensbaserede overfor det individuelle og unikke. Det ønsker at se på disse gængse diskussioner og se på hvordan de netop adskiller sig i vores tid, fra tidligere tiders ligende diskussioner.
Humanisme kan opdeles i 3 kategorier:
1. Fag der undersøger mennesket som tænkende, villende og handlende f.eks. antropologi og psykologi.
2. Discipliner som lingvistik, litteraturvidenskab og kunsthistorie, som undersøger produktet af menneskets handlinger.
3. Forskellige historiske discipliner, hvor man søger at finde den tidsmæssige følge og forsøger at rekonstruerer påvirkinger og sammenhænge i tidligere forløb.

Humanismen mener, at videnskaben skal efterstræbe idealet om et frit og selvstændigt menneske. Indenfor naturvidenskaben skal mennesket befries ved at blive forstået ud fra da samme videnskabelige kategorier, som blev anvendt til forståelse af naturen.

Humanistisk sundhedsforskning; et perspektiv for praksis
Fælles for humanistisk sundhedsforskning er, at det ønsker at vidneskabeliggøre sin ideologi på betingelser, som er hentet indenfor videnskaben andre steder end det naturvidenskabelige f.eks. tænkende objekter fremfor fysisk stof.

Den ønsker, at gøre den enkelte til subjekt og medaktør i forskningen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s