Globalisering og sundhed
Den stigende kontakt mellem befolkningsgrupper øger risikoen for smittespredning fra syd til nord f.eks. SARS og fugleinfluenza. Men ikke-smitsomme livsstilssygdomme som f.eks. tobaksrygning og fedme kan også blive udbredt fra nord til syd f.eks. igennem reklamer.
Nogle af verdens sundhedsopgaver er så store, at det kræver global indsats for at kunne løse det. Dette er f.eks. i forbindelse med malaria og HIV/AIDS.

Social lidelse og strukturel vold
Det stigende antal flygtninge skaber ny grobund for sygdomme, dette er specielt middelklassen og de dårligst stillede, der har forsaget en genopblusning af infektionssygdomme, underernæring og større forekomst af psykiske sygdomme.
Humanistisk sundhedsforskning har til formål at bryde med den traditionelle bidenskabs holdninger, og formulere et videnskabssyn, som giver palads til entusiasme og engagement i problemstillinger som f.eks. er at social uretfærdighed er hovedårsagen til sygdom og lidelse.
 Advocacy er et engagement i de samfundsmæssige moderniseringsprocesser som f.eks. forebyggelse af vold og terror, konfliktløsninger og kampen for menneskerettighederne. I dette engagement ligger der en ophævelse af det klassiske subjekt-objekt forhold, man går ind i objektets situation og gør sig til ét med den.
Humanistisk sundhedsforskning ønsker at udvikle denne compassion og advocacy-holdning til en form for videnskab.