Sygdom er blevet skiftet ud med sundhed, for at give en bedre mulighed for at introducere et bredere menneskesyn på patienten og en større mulighed for tværfaglighed i behandlingen.
Humanistisk sundhedsforskning prøver at finde ikke-medicinske begreber til at tænke sygdom/sundhed med. Det er interesseret i hvordan en begreb som sundhed dannes, og hvordan det indgår i udviklingen af forskellige typer af forskning og folks livsmønstre.

Det essentialistiske…
Det essentialistiske sundhedsbegreb fastlægger en grænse for hvad der er normalt og hvad der er sygeligt. Udgangspunktet er evolutionsteorien, der betragter et individ som sygt hvis dets overlevelse er ringere end hvad der er typisk, evt. statistisk, for artens overlevelse.

Det fundamentalistiske sundhedsbegreb tager udgangspunkt i værdisætninger, som er mere eller mindre eksplicit formuleret. Det kan f.eks. være et ideal om fitness og optimal biologisk funktionsdygtighed, idealet skal imidlertid være formuleret uden for individets umiddelbare indflydelse f.eks. et statsligtstyret forebyggelsesprojekt eller religion.

Det relative sundhedsbegreb siger, at der i forskellige både individuelle og kulturelle sammenhænge kan opstå forskellige opfattelser af sygdom og sundhed, f.eks. selvom biomedicinen kan give et såkaldt objektivt svar på, hvad der er sygdom, så forudsætter den en værdibaseret afgrænsning. Eller i nogle kulturer så ses skizofrene som et ophøjet væsen, det kan tale med guderne.

Det åbne sundhedsbegreb
Det relative sundhedsbegreb er forsøgt samlet: biologisk orientering, psykologisk orientering, sociologisk orientering (funktionskapacitet) og som holistisk process (bio-psyko-social orientering).

Sundhedsforskingen undersøger personens psykofysiologiske funktionsduelighed, som sætter personen i stand til at mestre situationer og hand liv på en sådan måde, at det kan fremme hans ønsker og mål.

Det åbne syndhedsbegreb er et relativt og relationelt indhold, men dette gør også, at det er åbent og loyalt overfor det konkrete subjekts mål, værdier og livsbetingelser. Det er forbundet med autonomi og respekten for det enkelte subjekts værdiunivers og dets livsbetingelser.

Det diskursive sundhedsbegreb
Sygdom er et vurderende og forklarende begreb, hvor sundhed i høj grad er blevet et regulerende ideal. Det er ikke neutralt, men et middel til anerkendelse i spillet mellem stat og borger. Det har tidligere været anset at være buttet og småfed, da dette afskar en fra arbejder klassen, samtidig med at en hvid hud betød at man ikke arbejdede i marken – i dag er det omvendt.

Der er ikke noget direkte svar på hvad sundhed er, det udebliver i og med at det er et individuelt begrundet. Derudover er hele livet blevet årsag til sygdom, og sundhed er en måde at leve på for at undgå disse årsager – når alt bliver årsag, så udebliver målet og sundhed og sygdom mister derved ders mening.