Kapitel 1: Biopsychology as a neuroscience.

Pinel, P.J.P. (2011). Biopsychology (8. Udgave). Boston: Pearson.

1.1.          Biologisk psykologi – Adfærdens biologi.

Fire temaer:

  1.       Kreativ tænkning. Sætte sig ud over konventionel tænkning.
  2.       Kliniske implikationer. Meget viden kommer fra undersøgelser af sygdom og megen viden gavner behandling af sygdom.
  3.       Evolutionært perspektiv. Vigtig komponent er sammenligning af biologiske fænomener mellem dyrearter.
  4.       Neuroplasticitet.

1.2.          Relation mellem biopsykologi og anden neurovidenskab.

Integrativ videnskab. Bidrager til neurovidenskab.

Andre discipliner relevant for biopsykologien:

  •          Neuroanatomi; nervesystemets strukturer.
  •          Neurokemi; kemisk basis for neural aktivitet.
  •          Neuroendokrinologi; interaktion mellem nervesystemet og det endokrine system.
  •          Neuropatologi; studier af sygdomme i nervesystemet.
  •          Neurofarmakologi; stoffers indvirkning på neural aktivitet.
  •          Neurofysiologi; funktioner og aktiviteter i nervesystemet.

1.3.          Forskningsmetoder inden for biopsykologi.

 

Studier af mennesker og dyr.

  •          Studier af mennesker er billigst, mennesker er indehaver af det der er den egentlige interesse, nemlig menneskehjernen. Mennesker kan desuden modtage instruktioner.
  •          Studier af dyr kræver højeste standard inden for dyrevelfærd. Dyr kan ikke modtage instruktioner. Dyrs hjerner er til gengæld simplere og viden om hjernen kommer ofte fra komparative studier. Man kan lave studier af dyr, der fx af etiske årsager ikke kan foretages på mennesker.

Eksperiment eller noneksperiment.

Eksperiment: årsagssammenhænge. Between subjects eller within subjects design. Test af afhængig variabel på baggrund af ændring af uafhængig variabel. Opmærksom på konfunderende variable.

Kvasieksperiment: Meget ofte brugt i biopsykologi, fordi det af etiske grunde ikke er muligt at foretage eksperiment (fx udsætte folk for mange års alkoholindtag). Derfor bruges deltagere, der allerede har skader eller lign. Det kan virke som et eksperiment, men konfunderende variable kan ikke kontrolleres.

Casestudier: Fokus på en enkelt sag. Kan give stor indsigt, men mangler generaliserbarhed.

Grundforskning eller anvendt forskning:

Grundforskning: Motiverende faktor er nysgerrighed. Sårbar overfor politiske beslutninger. Hvorfor støtte et projekt uden praktisk gavnlig effekt?

Anvendt forskning: Forskning har til mål at gavne mennesker.

Mange studier kombinerer de to typer forskning.


1.4.          Retninger inden for biologisk psykologi.

Fysiologisk psykologi: Studerer neurale mekanismer af adfærd gennem direkte manipulation af hjernen i kontrollerede eksperimenter. Ved operation eller elektriske metoder. Oftest dyr. Grundforskning.

Psykofarmakologi: Manipulation af neural aktivitet og adfærd med stoffer. Meget specialiseret område. En del forskning er anvendt, da man ofte søger at udvikle nye terapeutiske lægemidler eller reducere stofmisbrug.

Neuropsykologi: Studier af psykologiske effekter af hjerneskade hos mennesker. Næsten kun casestudier og kvasieksperimentelle studier. Næsten udelukkende anvendt forskning, da der selv i grundforskning altid er tanke på at forbedre forholdene for dem man undersøger.

Psykofysiologi: Studerer relationen mellem fysiologisk aktivitet og psykologiske processer i mennesker. Studierne er noninvasive og målinger foretages på ydersiden af kroppen, fx EEG, muskelspændinger, øjenbevægelser, hjerterytme, blodtryk, svedafsondring osv. Typisk måling af funktioner der varetages af det autonome nervesystem (kroppens indre miljø).

Kognitiv neurovidenskab: Den nyeste gren inden for biopsykologien, men også den mest spændende og aktive i øjeblikket. Studier af højere kognitive funktioner, typisk gennem noninvasive studier. Billeddannende studier.  Da kognitiv neurovidenskab er så kompleks har videnskabelige artikler ofte mange forfattere med forskellige specialer inden for psykologi og andre områder. Grænser mellem områder er udviskede.

Komparativ psykologi: Komparativ psykologi beskæftiger sig med sammenligning af forskellige dyrearter med det formål at forstå evolutionær adfærd, genetik og tilpasningsdygtighed. Nogle fordyber sig i ætologisk psykologi (studier af dyr i deres naturlige miljø).

→                        Se tab. 1.2 side 11

 


1.5.          Konvergerende skridt (at nærme sig hinanden).

Da alle grene har fordele og ulemper får man oftest de bedste resultater ved at supplere metoderne. Biopsykologiens styrke ligger i diversiteten af metoder og tilgange.


1.6.          Videnskabelig følgeslutning.

Videnskabelige følgeslutninger er den empiriske metode der bruges af biopsykologer og andre videnskaber til at studere uobserverbare fænomener. Man kan ikke direkte observere hvad der sker i nervesystemet, men man kan som en detektiv samle spor. 

Husk at forholde sig kritisk til alment accepterede påstande.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s