Breedlove, S.M., Watson, N.V. & Rosenzweig, M.R. (2007). Biological Psychology. An Introduction to Behavioral, Cognitive, and Clinical Neuroscience. (Fifth Edition).

Svensk biolog lavede et system – Linnaeus’systemer, hvor alle arter har fået to navne: Genus: en gruppe arter, som ligner hinanden pga. delt arv og “Species”.

200 år tilbage troede alle at al evolution var separat. Men så opdagede nogle naturalister at skeletterne i pattedyr var meget ens – men deres locomotion var ikke ens – hvorfor var skeletterne så meget ens?

Linnaean classification:

• Species  – canis familiaris, 1 species
• Genus – canis, 8 species
• Family – canidae, 35 species
• Order – carniova, 235 species
• Class – mammalia, 4300 species
• Phylum – chordata, 40.000 species
• Kingdom – animalia, 1 million species

Darwin & Wallace: evolution ved naturlig udvælgelse – only the fittest will survive.

Fuglene på Galapagos øerne.

Nyere metoder at klassificere dyr og evolution:

Chimpanser er nærmere (DNA) i forhold til mennesker end gorillaer.

Convergent evolution: Samme ”kropsform” – delfiner og tunfisk. Begge skal jo svømme – kaldes homoplasy.

Homology: i modsætning til homoplasy er homology baseret på ”common ancestry”.

De fleste arter bruger en stor del af deres tid på at finde mad. Måden er meget forskellig fra art til art – dette kan også ses på størrelsen på hjernen. (Fugle har deres ”veje til at finde mad” placeret i ”forbrain”)

Livsstilen er forskellig hos pattedyr – dette er relateret til strukturen i cerebral cortex.

Nervesystemerne er meget forskellige i de forskellige dyrearter.(s.160)

Mennesket har et centralt nervesystem, som er hjernen og ”spinal cord” + ”peripheral” nervesystem

Mennesker deler mange ligheder med rottehjernen!

–          Samme slags neuron i forskellige arter

–          Alle nervesystemer deler forskellige træk, men er forskellige i andre

Fleste dyr er uden rygrad

Selv om kroppen hos insekter er meget forskellig, så ligner nervesystemerne meget hinanden. Hjernen sidder i hovedet og ganglia i segmenterne i kroppen bag hovedet.

Rygrad nervesystemer og ”ikke” rygrad nervesystemer er forskellige:

–          På basis plan er de ens – centralt nervesystem og peripheral nervesystem

–          Begge har hjerner som arbejder frem mod kontrol over ganglia

–          Rygrad: flere neuroner – ikke rygrad: mindre, men mere komplicerede neuroner

–          Ganglia: rygrad dyr har ganglia med en cellekrop, som er indenfor og dendritterne er udenfor, mens ikke rygrad dyr har en bark af cellekroppe udenfor og indenfor har de en forlængelse af disse cellekroppe som former en ”neuropil”.

–          ”Ikke” rygrad dyr har ingen myelin

Igennem evolution har ”rygrads hjernen” ændret sig – både i størrelse og organisation.

Mennesket har i den største hjerne – f. eks. en elefant har en hjerne, som vejer 5 kg.

Når selektive udvælgelse er med til at ændre hjernen.

Brug af redskaber og social lærdom er også med til at udvide hjernen og dens størrelse.

Miller mener, seksuel selektion er med til at udvikle hjernen(bowerbirds). Disse bowerbirds finder på forskellige ting, for at imponere deres kvindelige partnere m.m.