Breedlove, S.M., Watson, N.V. & Rosenzweig, M.R. (2007). Biological Psychology. An Introduction to Behavioral, Cognitive, and Clinical Neuroscience. (Fifth Edition).

• Hormoner rejser igennem blodet
• Hormoner bliver produceret af endocrine gland

Organismer bruger flere forskellige måder til kemiske kommunikationer:

”Synaptic Communication”: her spreder det kemiske signal sig tværs ”synaptic cleft” og forårsager en ændring i polarisationen i den ”postsynaptic membrane”.

”Autocrine Communication”: i denne kommunikation reagerer det løsladte kemiske i forhold til løsladte cellen. F eks. er det normalt at et neuron indeholder autoreceptorer, som opdager neurotransmittere molekyler, som bliver løsladte af et neuron. Cellen kan her overvåge sin egen aktivitet.

”Paracrine Communication”: her spreder det løsladte kemiske til de nærmeste celler. Har størst indflydelse på nærliggende celler.

”Endocrine Communication”: her bliver det kemiske signal løsladt ud i blodstrømmen og selektivt påvirker forskellige organer.

”Pheromone Communication”: denne kommunikation ligger ”udenfor” kroppen og bliver brugt som signaler mellem lige arter. Hunde og ulve pisser for eksempel for at udpege deres territorium.

”Allomone Communication”: denne kommunikation bliver brugt mellem forskellige arter. F. eks. bruger planten denne form for kommunikation til at lokke insekter og fugle.

Hormonernes aktivitet kan blive organiseret i ni forskellige generelle principper:

1. Hormoner fungerer tit i en ”gradual fashion”, som aktiverer adfærdsmæssige og fysiologiske, som kan påvirke timer eller uger efter, at de er løsladt ud i blodstrømmen. Aktivitet kan blive ved i timer, uger og endda år.
2. Når hormoner forandrer adfærd, de oftest påvirker styrken, hellere en at ”tænde eller slukke” adfærd.
3. Hormonernes kvantitet og type bliver påvirket af omgivelserne. Derfor siger man at forholdet mellem adfærd og hormoner er vekselvirkende. F. eks. en høj mængde af testosteron giver høj aggression. I nogle arter, hvor der bliver udført en kamp mellem to individer med høj testosteron vil vinderen beholde sin høje mængde, mens taberen vil opleve en svækkelse i testosteron mængden.
4. Et hormon kan have flere effekter og påvirke flere forskellige organer.
5. Hormoner bliver produceret i små mængder.
6. Mængden af hormoner varierer gennem dagen og mange hormon systemer bliver kontrolleret ”døgn klokker”(biologiske ur).
7. Hormoner påvirker hinanden. Effekten af et hormon påvirker virkningen af et andet hormon.
8. Den kemiske struktur i et givent hormon er lignende i alle hvirveldyr, men funktionen kan variere mellem arter.
9. Hormoner kan kun påvirke celler igennem en receptor, som genkender hormonet.

”Neurotransmission”: kemisk kommunikation mellem neuroner – og hormonal kommunikation er begge afsondrings begivenheder og ligner i mange situationer. F. eks. et neuron lagrer transmitter stoffer og gemmer dem til senere brug. Hormoner: I ”endocrine” kirtel sker det samme.

Begge binder sig også til receptor molekyler og påvirker ”a second messenger” i cellen. Ligheder mellem neuroner og hormoner kan ses specielt i ”neurosecretary” eller ”neuroendocrine” celler i hypothalamus. Disse celler er neuroner, men dog med en undtagelse – i axon terminalen, hvor de i stedet for at løslade transmittere i en synapse, de løslader hormoner ud i blodstrømmen.

• Nogle forskere mener, at endocrine gland har udviklet sig fra neuroner.

–          Neuroner kommunikerer med andre neuroner via muskle-celler eller kirtler.

–          ”Endocrine” signaler bliver transmitteret via blodstrømmen og bliver genkendt af forskellige receptorer i kroppen.

–          Nerurocendrine celler er ”interface” mellem neurons og endocrine kirtler.

Disse to systemer er forskellige på følgende punkter(neuroner og hormoner):

–          Nerve kommunikationen

–          Nerve kommunikation er hurtigere end hormonets.

–          Neuroner færdes kun 30 nm, men hormoner kan færdes mere end 1 meter for at nå dets mål.

–          Neuron = digital, som består af all or none aktivitet. Hormoner = analog, gradvis vækst.

–          Det er også forskel i vilkårene mellem neuroner og hormoner

Hormoner:

1.       Protein hormon: bånd af ”amino acid”
2.       Amine hormon: mindre og simplere
3.       Steroid hormon: afledning af kolesterol – form: fire ringer af kulstof atomer.

Hormoner påvirker cellens vækst og aktivitet – f. eks.: sex hormonet: bryster, bredere hofter(hos kvinder), ansigts hår og vækst i mænds adam’s æble.

Protein og amine hormoner hæfter sig på specifikke receptorer(disse receptorer er vanligvis fundet på overfladet af ”target” cellen). Og løslader en ”second messenger” i cellen.

Steroid hormoner passerer nemt gennem cellens hinde, hvor de forbinder sig til receptorer inde i cellen. Steroid receptoren binder sig til specifikke regioner af DNA i kernen af cellen, hvor den fungerer som en ”transcription factor”, som kontrollerer fremstillingen af gener.

Protein og amine hormoner:

• Arbejder hurtigt
• Receptor molekyler ændrer form
• AMP & cAMP
• cGMP

Steroid hormoner:

• ·         arbejder langsomt
• ·         receptorer inde i cellen
• ·         Kan passere gennem mange celler uden at have nogen effekt

Endocrine feedback Loops:

      = negative feedback

      = (+)

A: autocrine feedback: endocrine cell         (+)target cell

                                                       (-)

B: target cell feedback: endocrine cell        (+) target cell          (+) biological response 

                                            (-)                               (feedback)

C: brain regulation:  endocrine cell        (+) target cell          (+) biological response 

     (-) hypothalamus

D: brain and pituitary regulation: endocrine cell        (+) target cell          (+) biological response 

     (-) hypothalamus og “anterior pituitary” (hypothalamus løslader hormoner (+) til ”anterior pituitary”, som skyder ”tropic” hormoner videre til endocrine celler.

Hypothalamic løslader hormoner, som styrer ”anterior pituitary”:

”Tropic” hormoner i ”anterior pituitary”:

1.       ACTH: kontrollerer produktionen og løsladelsen af hormoner fra binyre cortex. Denne gengælder med at løslade steroid hormoner.
2.       TSH: laver en vækst i løsladelsen af thyroid hormoner fra thyroid kirtelen og påvirker thyroid kirtelens størrelse.
3.       FSH: stimulerer vækst og modningen af æg, som indeholder ”follicles”(kirtelblære) og afsondringen af estrogens fra ”follocles”. Hos mandfolk styrer FSH sæd produktionen.
4.       LH: stimulerer ”follicles” i æggestokken og frigiver æggene. Hos mandfolk stimulerer LH produktion af testosteron.

De to resterende ”tropic” hormoner kontrollerer mælk produktionen og væksten:

1.       Prolactin: stimulerer diegivning hos kvinder. Har også indflydelse på forældremæssige adfærdsmønstre hos rygrad arter.
2.       GH: også kendt som ”somatrotropin”. Virker gennem hele kroppen og har indflydelse på væksten af celler og væv ved at påvirke protein metabolisme. 

Thyroid hormoner regulerer vækst og metabolisme(stofskifte).

•          Sidder i halsen – nedenunder larynx(lige ved Adam’s æble)
•          Producerer f. eks. thyroxine og triiodothyronine
•          Amine hormoner, men fungerer alligevel som steroid hormoner
•          De binder sig til specifikke receptorer, som siden binder sig til DNA og regulerer genernes udtryk
•          De eneste hormoner produceret af kroppen, som indeholder iodine   

Køns-kirtlerne producerer steriod hormoner og regulerer reproduktion.

•          Næsten al adfærd, som omhandler reproduktion afhænger af hormoner.
•          Testiklerne producerer sertoli og leydig celler, som afsondrer sex steroid testosteron. Testosteron og andre mandlige hormoner bliver også kaldt androgener.
•          Testosteron kontrollerer en masse kropsændringer f. eks. i puberteten – stemmen og hårvækst m.m.
•          De kvindelige køns-kirtler eller æggestokkerne producerer ova eller æg – og sex steroid hormoner.
•          Progestins og estrogen er to af hormonerne som bliver produceret
•          Løsladelsen af SH og LH bliver styret af GnRH i hypthalamus
•          Om det er for lidt GnRH, så bliver ikke nok FSH og LH frigivet fra ”pituitary” og resulterer i fejl i ægløsningen.

Relationer mellem (gonade)hormoner:

Steroid, androgene, estrogene progestins og adrenal steroids er alle baserde på strukturen af kolesterol.

Ændring i hormoner             ændring i adfærd            ændring i erfaring