Brunsson, N. (2003): Organised Hypocrisy (note B)

Brunsson, N. (2003) “Organised Hypocrisy” in The Northern Lights – Organisation theory in Scandinavia (Charniawska & Sevon eds.)
Copenhagen Business School Press (22 pages)

Hykleri – ikke nødvendigvis et problem, men løsning. Moralsk ok at være hyklerisk. Beskriver model og løsning mhs. At være moralsk hyklerisk, og eksemplificerer via forholdet mellem tale, handling og beslutning indeni og udenfor organisationer.

Organisationen og dens omgivende miljø består af dels forskellige, ind imellem latente, interesse grupperinger, og dels magt aktører med interesser både internt og eksternt. I miljøet der omgiver organisationen kan der for eksempel være politiske, ideologiske og moralsk funderede grupperinger. Hvad betyder dette? Det betyder, at grupperingerne kan have vidt forskellige interesser i hvad organisationen siger, beslutter og foretager af handlinger.

Pointen er at det ikke altid vil være muligt, at tilfredsstille alle via den samme procedure: Dvs. hvor tale, beslutning og handling følger hinanden. Eksempelvis kan 1) politikere have økonomisk interesse i, at Eriksson mobil flytter sin produktion til England; 2) Fagforeninger kan have ideologisk interesse i, at Eriksson beholder sin produktion inden for Sverige, så medlemmerne ikke bliver arbejdsløse, og endelig kan 3) en latent gruppe dukke frem som mener, at produktionens flytning er moralsk forkastelig pga. at England er f.eks. deltager i et projekt som ikke harmoner med gruppens klima moral.

Hvad kan Eriksson gøre? Pointen er, at de ikke kan gøre alle tilfredse hvis de lader tale, beslutning og handling følges ad. Eksempelvis vil politikere måske blive tilfredse hvis Eriksson giver udtryk for, beslutter eller overvejer, at udfører flytning af produktionen til England. Men, de to andre interesse grupper vil være utilfredse.

Dermed bliver hykleri en løsning. Eriksson laver en kampagne hvor de giver udtryk for Svensk ideologi og moral (tilfredsstiller 2 grupper). Dette hviler på en beslutning internt i f.eks. bestyrelses lokalet om, at mindske konflikt med disse grupper både nu og i fremtiden. Dette betyder for handlingen, at flytte til England, at her og nu bliver politikerne tilfredse mens kritiske røster fra de to andre grupper i fremtiden vil kunne modargumenteres med, at Eriksson have Sverige som helheds interesse i sigte.

Et andet og konkret eksempel der mere peger ind i organisationen er spørgsmålet om burhøns. På den ene side gav en organisation i tale og beslutning udtryk for at høns skulle have bedre livskvalitet. På den anden side gav et departement i organisationen tilladelse til at nogle behandlede høns som før. Pointen er, at organisationen kan give udtryk for ting (tale og beslutning), og gøre det modsatte (handling) – som håndtering af konflikt, hvormed det modsatte: At holde på, at tale, beslutning og handling skal følges ad, kan ses som f.eks. ideologisk fanatisme af dem man ikke prøver, at gøre tilfredse.

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s