Kapitel 21: ADHD hos voksne

Diagnose og klinisk billede (s. 399):

-      Attention Deficit/Hyper-activity disorder (ADHD): neuropsykiatrisk lidelse med opmærksomhedsforstyrrelser, aktivitet og impulsivitet (tidligere kaldet DAMP)

-      Fællestræk mellem symptomer hos hhv. børn og voksne – dog stor variation i symptomer og komplicerende problemer

-      1) Koncentrationsvanskeligheder, vanskeligheder med eksekutive funktioner (lokaliseret i frontalcortex), 2) hyperaktivitet, 3) impulsivitet (1, 2 og 3 er kernesymptomer)

-      3 hovedtyper (DSM-IV):

  1.     ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (uden hyperaktivitet)
  2.     ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
  3.     ADHD i kombineret type med alle tre kernesymptomer (hyppigst hos børn)

-      Se boks 21.1

Diagnostisk udredning (s. 402):

-      Overvejelser: udviklingshistorie, tilstedeværelse af kernesymptomer i barne/ungdomsår, observationer i løbet af samtale

-      Rating scales: ADHD Symptom Rating Scale (ASRS) – screeningsinstrument. Ved mistanke kan man gå videre med Connors Adult ADHD Rating Scale (CAARS) – semistruktureret interview til udredelse af tidligere og aktuelle symptomer samt sværhedsgrad af symptomer.

-      Nødvendighed af oplysninger fra andre pga. patienternes begrænsede selvindsigt.

-      Problem: diagnostiske kriterier stammer fra undersøgelser af skolebørn, dvs. er ikke udviklet på en voksenpopulation à risiko for under- såvel som overdiagnosticering.

Differentialdiagnostik og komorbiditet (s. 404):

-      Omkring 80% voksne med ADHD har komorbide tilstande

-      Forskellige psykiatriske tilstande optræder med forskellig hyppighed afhængigt af alder – hos voksne er hyppigst angst, depression, mani, personlighedsforstyrrelser (især antisocial personlighedsforstyrrelse) og misbrug

Forekomst (s. 406):

-      1-2% af voksne befolkning – hyppigst hos mænd

Ætiologi (s. 406):

Neurobiologiske forhold

-      Neuropsykiatrisk tilstand med biologisk fundament

-      Frontalcortex (styring af følelsesmæssige og handlingsmæssige impulser, varetager eksekutive funktioner i form af planlægning og styring) og basalganglierne

-      Dopamine neurotransmittere (især i ovenstående hjerneområder)

Genetiske forhold

-      Overhypppighed af familiemedlemmer med ADHD hos børn med tilstanden

-      Ingen påvisning af specifik arvegang, men DAT-genet menes involveret (dopamintransportergen)

-      Kombination af genetik og psykosocialt belastende forhold øger risiko + sværere symptomer

Psykologiske teorier

-      neuropsykologiske forandringer à svært ved at etablere stabil tilknytning til nærmeste – forældres mishag overfor barn og usikkerhed à usikker tilknytning à manglende udvikling af stabilt selv à dårlig situationsfornemmelse, empatiproblemer à selvforagt, manglende selvtillid à hævde sig på andre, ofte negative måder.

Miljømæssige påvirkninger

-      påvirkning af foster under graviditet ved overdreven rygning eller alkoholforbrug

-      Tidlig fødsel, hypoksi ved fødsel eller neuroinfektioner efter neonatalperiode medfører også ADHD eller lign. tilstande

-      Socialt belastende miljø kan medvirke til forstærkning af symptomer og dårlig prognose

 

Sygdomsforløb og prognose (s. 408):

Behandling (s. 408):

-      Psykoedukation

-      Forskellige behandlingsbehov ~ sociale sitation, grad af symptomer, effekt af evt. tidligere indsats

-      Profittering af medikamentel behandling

-      Sparsom evidens for psykosociale behandling, dog stadig behov for rådgivning (psykoedukation). Pga. påvirkning af sociale liv og interpersonelle konflikter er der en interesse for psykoterapi, bl.a. har kognitive adfærdsteknikker vist sig anvendelige.

-      Kombinationsbehandling med både psykoterapi og medicinsk behandling har givet bedre resultater end medicinsk behandling alene.

 

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s