B

Psykose betyder ”sindssygdom”. Psykoserne varierer, men indeholder alle vrangforestillinger, hallucinationer, tankeforstyrrelser mm. En person biopsykosociale sårbarhed bestemmer risikoen for hvorvidt denne bliver psykotisk. Visse begivenheder og faktorer kan igangsætte psykosen.

Akutte forbigående psykoser

Adskiller sig fra skizofreni (er forbigående, ikke forårsaget af organisk tilstand, stoffer eller affektive sindslidelser). S. 314-314 – historisk oprids.

 

Diagnose og klinisk billede (s. 315)

-      Tre karakteristika for tilstanden: 1) akut begyndelse indenfor to uger 2) typiske syndromer med en vifte af forskellige symptomer (se s. 315), 3) akut stress-tilstand, som har været til stede kort tid inden psykosens udbrud.

-      Akutte psykoser opdelt i 4 kategorier:

  1.        Akut polymorf psykose (non-skizofreniform)
  2.        Akut polymorf skizofreniform psykose
  3.        Akut skizofrenilignende psykose
  4.        Akut paranoid psykose

-      Ved polymorfe: symptomer særligt hurtigt skiftende, stemningssvingninger, angst, svære hallucinationer, eksitation/eufori, men uden kriterier for affektiv sindslidelse.

-      Ved skizofreniform: fleste symptomer på skizofreni, men tidskriteriet for skizofreni er ikke opfyldt.

-      Ved paranoid psykose: stabile ikke-skizofreniforme vrangforestillinger og hallucinationer (skal være under 3 måneder, ellers ændres diagnosen fra akut)

Differentialdiagnostik og komorbiditet (s. 316)

-      De vigtigste differentialdiagnoser: 1) stofinduceret psykose 2) delirium af organisk tilstand 3) organisk demens.

-      Ændringer af den akute psykose til anden diagnose, hvis tilstanden varer længere end for en akut psykose.

Forekomst (s. 316)

-      S. 316-317

Ætiologi (s. 317)

-      Skandinavisk tradition (psykodynamisk tilgang): patogenesen opfattes sådan at personligheden gennem traumet bliver ramt på et katatymt område (dvs. stærke følsomme forestillinger på et særligt betydningsfuldt område – psykosen udvikles således på baggrund af en kraftig påvirkning af identitetsfølelsen og opfattelsen af selvet)

-      De psykotiske symptomer begrænser sig ofte til katatyme områder

-      Psykosen bliver et udtryk for at personligheden i en akut situation ikke kan rumme følelsesmæssige reaktioner og/eller en belastende begivenhed

-      Et traume og de katatyme områder af personligheden spiller sammen – psykosen kan derfor ses som en flugt fra en konflikt (psykosen som en forbigående fornægten, forskydning, dissociering)

(ovenstående tilgang har mødt kritik på baggrund af manglende empirisk bevisførelse og metodologiske vanskeligheder)

Sygdomsforløb og prognose (s. 318)

Behandling (s. 318)

-      Indlæggelse

Medicinsk behandling:

-      Antipsykotika, angstdæmpende midler (benzodiazepiner), antidepressiva

-      Vigtigt ikke at overmedicinere, da patienten skal kunne bearbejde baggrunden for psykosen og konsekvenser heraf, som del af behandlingen.

Psykoterapeutisk behandling og sociale tiltag:

-      Psykosen er en slags opløsning af personligheden, og derfor skal terapien være jeg-støttende og rette sig mod problemløsning og copingstrategier

 

Skizoaffektiv psykose

Diagnose og klinisk billede (s. 319)

-      Patientgruppen med skizoaffektiv psykose er forskellig, idet nogle også har symptomer på bipolar lidelse, depressiv mm. ud over skizofrene symptomer.

-      Diagnosen har ringe validitet og foreslås udgået af revideret diagnosesystem.

Behandling (s. 320)

-      Antipsykotika, antidepressiva, stemningsstabiliserende medikamenter, antiepileptika, litium

 

Paranoide psykoer (kronisk vedvarende)

Diagnose og klinisk billede (s. 321)

-      Udvikling af permanente, uafrystelige, paranoide systemer af indre oprindelse på trods af, at patienten stadig har klar og ordentlig tankegang samt intakt aktivitetsniveau. Personligheden er ofte også bevaret modsat hos skizofrenipatienter.

Forskellige former for paranoia er gennem tiden beskrevet:

-      Othello-syndrom (jalousi-paranoia)

-      Kværulant-forrykthed

-      Clérambault-paranoia (erotimani)

-      Hypochondriaca (monosymptomatisk)

-      17.5: Fælles fremtrædende forhold ved paranoide psykoser

17.6: Skelnen mellem 5 typer paranoia:

-      Forfølgelsesforestillinger: Patienten er mistroisk og mistolker selv de mest banale ting som bevis for forfølgelse. Pga. angst for at blive fanget isoleres patienterne mere og mere. Reagerer ofte aggresivt og rethavende.

-      Jalouiseparanoia: Patienten er overbevist om utroskab. Der udvikles personlighedstræk som anspændthed, optagethed, overfølsomhed mm. Vigtigt at skelne normal jalousi fra patologisk.

-      Erotomani: Patienten nærer stærke erotiske følelser for en anden, ofte en uopnåeligt person fx en kendt.

-      Hypokonder paranoia: Patienten er særligt optaget af sin krop, ofte med vrangforstillinger om, at noget er galt. Skal skelnes fra OCD, somatoforme tilstande, psykotiske depressioner og skizofreni.

-      Storhedsforestillinger: Patienten er overbevist om, at han har særlige evner, eller er særlig magtfuld. Skal skelnes fra mani, organiske tilstande (frontale skader eller syfilis).

-      Folie á deux: To eller flere personer deler en paranoia eller anden psykotisk forestilling, selvom kun den ene har en genuin pyskose.

Differentialdiagnostik og komorbiditet (s. 324)

-      Paranoia som led i demens, stofinducerede psykoser (amf. og kokain), paranoid skizofreni, paranoia som led i depression, OCD, angst, dyssocial personlighedsstruktur

Ætiologi (s. 324)

-      Psyanalytisk: Paranoia som psykologisk beskyttende forsvar – en flugt fra ubærlige følelser.

-      Risikofaktorer: isolation, aldring, genetisk disposition, immigration, interpersonel sensitivitet, nedsat hørelse/syn.

Sygdomsforløb og prognose (s. 324)

-      Patienter søger ofte ikke selv behandling, er svære at få til at komme til behandling. Prognosen er derfor særligt afhængig af tillid mellem behandler og patient.

Behandling (s. 324)

-      Medicinsk behandling, kognitiv behandling

 

Skizotypi

Diagnose og klinisk billede (s. 325)

-      Patienter har svære identitetsproblemer, usikker realitetssans samt svært ved at styre impulser, håndtere interpersonelle konflikter og regulere humør.

4 undertyper er blevet defineret:

  1.        psykosenære
  2.        as-if personalities
  3.        neurosenære
  4.        core-borderline syndrom (borderline state ”grænsetilstand”. Borderline Personality Disorder, er senere blevet delt op mellem skizotypi og borderline. Borderline er en undergruppe af emotionelle ustabile personlighedsforstyrrelser)

Differentialdiagnostik og komorbiditet (s. 327)

-      Skizofreni (øget risiko for udviklingen af denne, samt OCD og fobier)

-      Deler personlighedstræk med den paranoide person

Ætiologi (s. 327)

-      Klar genetisk disposition

-      Samme abnormalitet (neurologisk) som skizofreni, men mindre udtalte. Dog er der ingen reduktion af volumen ved frontalregionen.

Prognose (s. 328)

-      sammenhæng mellem præmorbid skizotypi og senere skizofrenisymtomer

-      De fleste med skizotypi vil ofte forblive i tilstanden livet igennem. Den skizotyppiske personlighed må ses som en sårbarhedsfaktor for senere udvikling af skizofreni. Høj selvmordsrisiko.

Behandling (s. 328)

-      Ingen undersøgelser vedr. terapiens effekt på symptomer og forløb

-      Fokus mod interpersonelle vanskeligheder, samt at hjælpe patient med social tilpasning

-      Små doser antopsykotika kan svække visse symptomer (muligvis også antidepressiva i perioder)

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s