Csikszentmihalyi, M. (2005). Flow i hverdagslivet.

Csikszentmihalyi, M. (2005). Flow i hverdagslivet. I: Flow og engagement i hverdagen. København: Dansk Psykologisk Forlag, 29 – 47.

  •        Psykologer har indkredset ni følelser som kommer til udtryk på en bestemt måde i vores ansigt, uanset hvilken kultur vi kommer fra. Derfor ses følelser som basale.
  •          Følelser ses som bevidsthedens mest subjektive elementer, da det kun er personen selv, der kan sige hvordan han/hun føler. Samtidig kan følelser ses som objektive, da man handler på baggrund af ens følelser, hvilket er observerbart.
  •          Dualitet: positive og tiltagende eller negative og frastødende. Dette hjælper os til at vælge det der er godt for os – bliver draget af det positive (sex, mad osv.), frastødt af det negative (insekter, lugt, forrådnelse osv.). Kaldes basale følelser.
  •          Subtile, inderlige og negative følelser: til forskel fra de basale følelser som er udviklet for at forfine informationer fra den ydre verden, bruges gyserfilm, musik, rusmidler osv. Til at fremkalde følelser som ikke er nødvendige for at kunne overleve.
  •          Lykke er prototypen på positive følelser. Tidligere blev ”lykke” ikke studeret, da man mente at det var for uhåndgribeligt. De senere år har man dog udviklet nogle forskningsparadigmer, som har gjort det muligt at studere lykke.
  •          Lykkeforskningen viser, at mennesker generelt beskriver sig som mere lykkelige end ulykkelige. Nogle teoretikere som f.eks. Foucault og postmodernisterne mener dog at dette er ”en form for narrativ konstruktion, der er indlejret i en eller anden selvreferentiel diskurs” (s. 31). Csikszentmihalyi: mener først at man ikke skal fortolke det mennesker siger, men argumenterer derefter for at Foucault på nogle områder kan have ret.
  •          Forskning i, om mennesker fra materielt velstående samfund er lykkeligere end andre, viser en stor diversitet ift. Hvornår man beskriver sig lykkelig, og det er svært at konkludere noget herpå.
  •          Man skal også se på andre følelser når man ser på lykke. Der er ting som kan være med til at hæve menneskers lykkeniveau, f.eks. aktivitet og socialt samvær (udadvendte personer er generelt mere lykkelige end indadvendte personer).
  •          Indre motivation (lyst) og ydre motivation (tvang) er bedre end at handle på baggrund af apati, forvirring eller mangel på alternativer.
  •          Ens mål bestemmer sammensætningen af ens identitet. Derfor kan man ikke skabe et sammenhængende selv uden faste mål. Målene er med til at skabe orden og meninger i vores tilværelse, og dette gør at vores handlinger bliver forudsigelige og vi skaber et unikt selv. Derudover påvirker mål ens selvfølelse, da denne er afhængig af personens forventninger og mængden af successer man får. Man skal dog ikke afskaffe ens mål, eller konsekvent kun nedsætte ens forventninger for at få en bedre selvfølelse, da disse to ting er vigtige elementer i hverdagslivet.
  •          Udover følelser og intentioner skal man også se på kognitive mentale processer, da dette er med til at skabe retning og orden i den psykiske energi. Derudover er tænkningen også med til at skabe sammenhæng mellem årsag og virkning. Dette er med til at danne ”paradigmer”, som den videre tænkning bygger på.
  •          Når intentioner, følelser og tanker er i harmoni med hinanden, oplever man ”flow i hverdagen”. Flowet opstår når et menneskes mål kan modsvares af en bestemt handling. Dette sker f.eks. når man laver noget man går meget op i, f.eks. musik eller sport.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s