Kapitel 07: Knowing

Ashcraft, H. M.  & Radvansky, A. G.: Cognition (5. udg.). Pearson International Edition, Prentice Hall. 2010 (svarende til 335 normalsider).

Disposition:

LTM – distinktion mellem episodisk og semantisk – K.C. – amnesi-pt.

Epi asso med.. semantisk asso med …

Hvad er semantisk hukommelse: mening, sprog, kategorier af viden om verden.

Det jeg siger jeg ved og det jeg siger jeg kan huske.

Quillian à første til at tale om semantisk hukommelse. AI vil programmere computer til at kunne forstå sprog. Den skal have noget viden forud for at kunne kommunikere – semantisk viden (knowhow).

Tegn modeller for Smith overfor Collins & Quillian,

Husk model 236.

Perspektivering:

Episodisk hukommelse hvad går det ud på.

Kapitlet omhandler LTM – særligt semantisk hukommelse à hukommelse for mening, vores permanente hukommelselager for viden om verden! Vores Encyclopedia J Det er vores konceptuelle viden. Vi bruger denne viden til at forstå og producere sprog, til at resonnere, løse problemer og træffe beslutninger.

Semantisk hukommelse adskiller sig fra episodisk ved at den episodiske hukommelse er vores individuelle, autobiografiske hukommelseslager om konkrete begivenheden i vores liv. Dermed kan jeg ikke ud fra min egen episodiske hukommelse udlede noget om andres. Dette adskiller sig dog i forhold til semantisk hukommelse som er vores viden (hukommelse) om hvad.. Semantisk hukommelseslager har ofte store ligheder mellem mennesker – afhængigt af kulturel baggrund. Men vi har ofte samme semantiske viden om fx det at tage en køreprøve, at gå i banken etc. mens min konkrete køreprøve (episodisk) er unik for mig.

Neurologiske forskelle på semantisk og episodisk hukommelse

Episodisk hukommelse afhænger af forskellige, men relaterede hjerneområder: Hippocampus og anterior præfrontal cortex.

Semantisk hukommelse afhænger af lateral temporallap og posterior præfrontal cortex.

(Ses også ved amnesipt. Som typisk mister episodisk hukommelse men ikke semantisk)

Det væsentlige ved kapitlet og de kommende er:

Repræsentation af viden

Repræsentation af mening i hukommelsen

Retrieval af den viden

Semantisk hukommelse s. 231

Generel viden i hukommelsen om hvad hvilke ord repræsenterer.

Eksemplet med Loftus forsøgspersoner som intuitivt svarer en højere fart når de præsenteres for ordet smashed end ved bumped refererer til en lagret videni hukommelsen om at de to ord repræsenterer noget forskelligt.

Semantisk netværksmodel

Collins, Quillians (AI mand – den første til at anvende semantisk hukommelse) (Loftus) model

Udviklende en model og teori om semantisk hukommelse. Den er baseret på to kerneantagelse om semantisk hukommelses struktur og en om hvordan processen med at genkalde info.

Quillian baserede modellen på artificial Intelligens (AI). Quillian ville programmere en computer til at kunne forstå sprog.

Nodes in a network

Collins og Quillian betragtede koncepter i semantisk hukommelse som nodes i et netværk. Strukturen i hukommelsen blev betragtet som et netværk interrelaterede set af koncepter. Hvert koncept er repræsenteret af en node, et sted eller en lokation i det semantiske rum.

Konceptnodes er forbundet af pathwaysnavngivne, retningsgivende associationer mellem koncepter. Alle nodes i udgør netværket og alle nodes er i princippet forbundet med hinanden.

Spreading activation

Den store proces/mentale aktivitet hvor informationer i netværket accesses og hentes.

Koncepter er det meste af tiden i en stille og uaktiveret tilstand, baseline. Når et aktiviteres, sker det ved en association. ROMANTIK var ikke aktiveret før jeg læste det.

Et træk ved aktiviringen er, at relaterede koncepter også aktiveres som er forbundet til det først aktiverede koncept. ”The search continually widens like a harmless spreading plaque”.

Hver forbindelse rummer elementær fakta eller proposition, en relation mellem to koncepter.

Forbindelserne (pathways) i netværket er navngivne og retningsvisende forskellige måder. Isa betyder is a og referer  til, at konceptet is a member of a category.A Robin is a bird. Isa er retningsgivende (ud ad) ved at robin er en fugl, men alle fugle er ikke Robins og derfor kan det ikke gå den anden vej.

En anden forbindelse er P som står for Property. Robin ß P ß fjer. Fjer er en egenskab ved Robin og kan ikke vendes den anden vej. Dette er en property statement.

Når to koncepter præsenteres samtidig, aktiveres to forbindelser i netværket.

Noget med intersection????

Aktiveringen udslukkes/forfalder efter noget tid. For en kort periode aktiveres relaterede koncepter, de bliver boostede i deres aktiveringsniveau, hvilket gør dem mere tilgængelige.

Primingen (aktiveringen af nærliggende koncepter) er nøglen til at forstå semantisk hukommelse.

For illustration se s. 233.

Netværksmodellen er kun én måde at præsentere semantisk hukommelse. En korkurrende teori er Feauture Comparison Model

Smiths Feauture Comparison Model

Feature lister

Modellen er mere simpel i sin struktur end netværksmodellen men mere uddybet i sine antagelser om retrieval.

Dens mest basale strukturelement er featurelister, hvormed semantisk hukommelse er en samling af af lister af semantiske træk,  simple, én-elements karakteristika eller egenskaber ved et koncept. Trækkene ved fx solsort er rangordnet efter deres grad af definingness. Det mest definerende træk for konceptet står øverst mens det mindst definerende står nederst. Et definerende træk det der i højest grad karakteriserer et koncept. Fx dyr vil være et definerende træk ved fugl, mens bygger rede ikke er det, men stadig fortæller noget om fuglen og dermed kommer længere ned i prioriteringen. Et sådant træk kaldes et karakteristisk træk et træk der er almindeligt for et koncept men ikke afgørende for konceptets mening.

Feature comparion

I Smiths model er retrieval baseret på sammenligning af træk.

Sammenligningsmodellen består af 2 stadier, et hurtigt og et langsomt. Ved en sætning som en solsort er en fugl, vil vi featuresammenligningsmodellen gennemgå listen af definerende træk ved ’fugl’ og ved ’solsort’ og sammenligne hvor mange træk der er fælles for at afgøre om der et match. I det første stadie går det hurtigt og det er når der er mange fælles træk. Når der ikke umiddeltbart kan afgøres hurtigt, fx en kylling er en fugl, går vi over i stadie 2, som er lamgsommere. Her er det udelukkende de definerende træk der sammenlignes og ikke karakteristiske træk.

Se model s. 236.

Empirisk testning af semantisk hukommelse (s. 237)

Semantisk hukommelse er ofte blevet testet ved sentence verification task,  hvor simple sætninger præsenteres og skal besvares med ja/nej svar. Fx En solsort er en fugl? Ja/nej. Rammen for spørgsmålene er ”An S is a P”. S er Subject à solsort og P er egenskab à Fugl. Præcisionen ved sådanne besvarelser fortæller os ikke så meget, da vi sjældent har svært ved at besvare så simple spørgsmål, men reaktionstiden kan fortælle os noget om koncepternes afstand i det semantiske netværk. Derfor bør koncepter der er tættere på hinanden tage kortere tid end koncepter der er længere fra hinanden.

Deres forsøg er udarbejdet på to niveauer: Superordinate sætninger: ISA, fx a kanariefugl er et dyr og egenskabssætninger: P fx en kanariefugl har vinger. Deres forsøg viser, at responstiden stiger jo længere væk koncepterne er fra hinanden (det må betyde hvor langt koncepternes kategorier er fra hinanden).

Efterfølgende forskning (Rips) har dog vist, at den semantiske hukommelse ikke er helt så ordentligt arrangeret i hierarkier, som Collins og Quillian antog. Fx svarer FP hurtigere, at en gris er et dyr end de svarer at en gris er et pattedyr, selvom deres model vil vise, at dyr er længere væk fra konceptet gris end pattedyr.

Recognition tasks in Semantic memory – table 7-1 s. 237. FORSTÅR DET IKKE helt!!!!

LTM lagret viden, semantisk, om fx kategorier eller ord.

Afhængig variable

For det meste RT. Da det besvares med ja/nej, er gæt 50% sandsynlige. Hvis præcisionen falder til 70-80 % er RT tvivlsom. FP bliver givet en responsdeadline på 300 ms. Fejlrater bliver i sådanne tilfælde en stor afhængig variabel.

Uafhængig variabel

Semantisk relaterethed mellem koncepter, ordlængde, frekvens, konkrethed.

Semantisk relatering s. 238

Semantisk relateringseffekt er koncepter som mere interrelaterede can retrieves eller vurderes sande hurtigere end dem der har en lavere grad af relaterethed.

Performance varierer direkte som funktion af forbindelsens styrke. Dermed er det forkert at tænke i den strikse hierarkiske orden.

Den semantiske relateringseffekt gør sig gældende for såvel kategorimedlemskab (ISA) og egenskabssætninger (P).

Et godt eksempel på relateringen ses også i måden den er lagret. Fx er det meget hurtigt at nævne årets 12 måneder fra jan-dec mens at sige dem i alfabetisk orden er yderst vanskeligt.

Eksempel på forsøg med event-related-potentials s. 240. Udeladt – god idé?

ERP vigtig for kognitionsforskningen. ERP kan give vished for, at en observeret forandring i det elektriske potentiale er et resultat af kognitiv processering som blev udløst da item blev fremvist.

Mængde viden

Desto større viden desto større semantisk relaterethed i hukommelsen.

Vi læser hurtigere ord med mange træk, eller associationer i hukommelsen.

Jo mere viden vi har om et emne desto lettere er det for os at tilegne os yderligere viden.

Perceptuelle symboler – Barselou

Den hidtil præsenterede viden er baseret på computermodeller.

Barselou (1999) har præsenteret en teori om semantisk hukommelse som i højere grad har kropslig (?) karakter. Teorien hedder perceptual symbols og siger at semantisk hukommelse er opbygget af sensoriske og motoriske elementer udledt af oplevelser.

Dette er med udgangspunkt i, at vores forståelse af verden tager afsæt i vores oplevelse af den gennem vores sanser og interaktion med den.

Barselous forsøg viser, at vores semantiske hukommelse netop er mere perceptuel end tidligere antaget. I hans forsøg fik FP et ord par ud fra koncept-egenskab parringen. Fx BLAD-RASLER. Opgaven bestod i at vurde hvor vidt egenskaben var korrekt for konceptet.

Det kritiske i forsøget var et tidligere pars indflydelse på senere ordpars når disse refererer til forskellige sansemodaliteter. Når det næste ordpar fx var BLÅBÆRTÆRTE-SØD referede dette til smagssansen mens det første par referede til høresansen. Der var en forsinkelse i RT når det efterfølgende ordpar trak på en anden sansemodalitet. Dette tyder på, at semantisk hukommelse opfanger information på en kropsliggjort måde, der tager perceptuelle og motoriske interaktioner med verden i betragtning.

Opsummering:

Redegør for et klassisk semantisk hukommelsesstudie: Collins & Quillian – ren AI.

Vis udviklingen af AI gennem forståelse af semantisk relaterethed – forsøg med ERP.

Endelig sofistikeres forståelsen af semantisk hukommelse gennem perceptual symboler – Barselou.

Priming i semantisk hukommelse s. 246

4 ideer er associeret med spreading aktivering: Activering spreder sig, spredningen tager tid, aktiveringnen bliver spredt (diffused) som den kommer længere fra sin oprindelse og aktiveringen forfalder over tid.

Disse ideer er relateret til semantisk relaterethed.

Den spredende aktivering er mental priming af koncepter.

Priming er en fundamental konsekvens af retrieval fra semantisk hukommelse.

Det er en af de mest undersøgte og diskuterede effekter i LTM. Det er nøglen til at forstå semantisk processering.

Priming er aktivering af koncepter og deres mening. Priming kan aktivere alle tænkelige koncepter som udtrykker en fælles mening af adkillige koncepter samlet??

Priming task

The prime er et hvilket som helst item som vises først for at se om det påvirker senere processer. Et item kan også prime senere processer (som verbum). Herefter er der target  som er det item der følger the prime, the target er den efterfølgende information. Det er det koncept som tænkes at blive påvirket af the prime.

Primes går forud for targets og targets bliver primet.

Når er mål (target) er blevet primet og dermed processeres hurtigere, er blevet positivt  kaldes det facilitering eller blot benefits. Facilitering indebærer næsten altid en reduktion i RT sammenlignet med baseline condition (når target og prime er urelaterede). Til tider kan påvirkningen af prime på processeringen være negativ eller antagonistisk, hvilket kaldes inhibition. Der kan siges at være costs forbundet med processeringen.

Mellem prime og target kan der indsættes et antal intervenerende stimuli kaldet lag, som er et index af adskillelse mellem target og prime????

Priming terminologi

Prime (ud over ovenstående) kan være relateret (bird-robin), urelateret (truck-robin) eller neutral (XXX-Robin).

Target (som ovenstående)

Lag rummet mellem prime og target i en across-trials priming task (???). Fx Lag 2 betyder at der kom 2 trials mellem prime og target.

SOA Stimulus onset asynchrony er tidsintervallet mellem prime og target i en within-trial priming task, målt i ms.

Priming across trials

En hvilken som helst genkaldelsesopgave.

Trials arrangeres så prime trial og target trial er adskilt af et fikseret antal urelaterede (de må ikke komme lige efter hinanden) trials fx ved lag 0 og lag 2. Det er vigtigt at der er lige mange relaterede trials der er sande og falske så der ikke er basis for tril til trial relaterethed???

Priming within trials

Anvender oftest lexical decision task eller en anden test hvor den komplette stimulus (er det at forstå som prime og target, en stimulus?) kan adskilles i to dele.

Fx Kounios og Holcomb præsenterede sætninger som ’Some gems are rubies’ i to dele ’Some gems are’ som prime og ’rubies’ som target.

Hver trial har både en prime og target (har de også andet???). Først præsenteres prime og efter et kort tidsinterval (SOA) præsenteres target.

Alle 3 typer primes; relaterede, urelaterede og neutrale præsenteres almindeligvis ved alle SOA????

Ved nogle forsøg efterfølges prime af et blankt interval og ved andre er prime maskeret.

Afhængig variabel:

Den afhængige variabel er generelt RT, da fejlraten antages at være den samme i begge tyåper opgaver.

Hitraten er den procentvise andel af sande trials responderet korrekt (at sige ’ja’ ved en ’ja-trial) og falskalarmraten er den procentvise andel af falske trials responderet ukorrekt (at sige ’nej’ ved en ’nej-trial’).

Uafhængig variabel:

Ud over anvendelse af forskellige SOA intervaller er den store uafhængige variabel altid den type og graden af relation mellem prime og target.

Fx kan prime være en kategori og target kan være en lav eller høj typisk medlem af kategorien.

Empirisk demonstration af priming

Loftus og freedman var interesserede i ordnavngning og retrieval.

Priming within trials – Loftus and Freedman

De fandt at kategorinavnet var en effetkiv prime. Performance var hurtigere ved ’frugt-P’ end ’P-frugt’. Dette er fordi når prime er en kategori som frugt aktiveres alle frugter og vi har derved lettere adgang til de forskellige frugter og kan hutigt nævne en der starter med P. Når det gøres omvendt, at prime er P går det langsommere fordi ikke har en semantisk kategori der hedder P og der er derved ikke aktiveret nogen kategorier initialt.

Priming across and within trials – Loftus & Loftus

The matching task

Typicalitet

Priming og lexical decision task (LDT)

LDT er kognitionsvidenskabens arbejdshest, hvor FP vurderer om en bogstavstreng er et ord eller ej. FX MOTOR eller MANTY. RT er den primære index for performance.

Mangler en del noter. Relevant?

Automatisk og kontrolleret priming

Facilitering af priming synes at foregå automatisk, meget hurtig og uden forsætlig intention. Når vi ser et ord, acesses dets mening automatisk – også når det ikke er krævet af opgaven.

Mangler noter.

Priming er en implicit proces

At få adgang til et ords mening er en automatisk proces. Det sker uden bevidst opmærksomhed på at have set ordet. Semantisk priming fx ved lexical decision task kan ske automatisk uden bevidst identifikation af primen. Dette sker implicit (automatisk). Dette er essensen af implicit hukommelse – den sker uden vores opmærksomhed.

Opgaver til at undersøge priming i semantisk hukommelse: ordnavngivning, sætningsverifikation og lexical decision task.

Schemata og scripts s. 256

Koncepter og kategorisering s. 265

Konnektionisme og hjernen s. 272

One thought on “Kapitel 07: Knowing

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s