44. Tænkning og beslutningstagen med udgangspunkt i logiske ræsonnementer.

Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 16. Hove (UK): Psychology Press.

Logiske ræsonnementer

Ligner problemløsning idet folk forsøger at løse en ræsonneringsopgave med et fast mål og en ikke indlysende løsning. Logiske ræsonnementer har sine rødder i den formelle logik. De tillader os at slutte at en konklusion er valid hvis den følger logisk fra sande præmisser. Her skelnes mellem conditional reasoning og syllogisktisk ræsonnering. 

Conditional reasoning

Har rødder i den propotionelle logik. Består typisk af sætninger der inkluderer logiske operatorer: eller, og, hvis…så, hvis og kun hvis. Den propotionelle logik lader fx P stå for propositionen ’det regner’ og Q for ’Louise bliver våd’. Hvis P så Q. P kan enten være sand eller falsk. Der er følgende forskellige typer af ræsonnementer:

Bekræftelse af konsekventen: Hvis Louise er vred, så er jeg ked af det. Jeg er ked af det, derfor er Louise vred. Dette er falsk, selvom mange kalder det validt, fordi de glemmer at B ikke er lig med A – altså der kan være andre årsager til jeg er ked af det.

Modus ponens: hvis A, så B, givet A er sand kan vi valid slutte B.

Modus tollens: hvis A, så B, hvor præmissen B er falsk, konkluderes A er falsk.

Afvisning af antecedenten: hvis det regner bliver Louise våd. Det regner ikke – Louise bliver ikke våd. Dette er falsk fordi Louise kunne blive våd af mange andre ting. Men mange kalder den valid, fordi de ikke medregner, at der kan være andre faktorer (ikke-B er ikke lig med ikke- A). 

Forsøg har vist at mennesker er bedst til modus ponens og markant dårligere til de andre tre. Der er altså mange der ikke tænker logisk når de skal løse conditional reasoning opgaver. Endvidere bliver deltagerne forstyrret af irrelevant kontekstuel information i deres vurderinger.  

Wason selection task

Denne opgave er ikke udelukkende en logisk ræsonnement opgave, men involvere en smule hypotese testning. En meget brugt opgave. 

’Der ligger fire kort på bordet med følgende synlige symboler ’R’, ’G’, ’2’, ’7’. Til disse kort gælder én regel: hvis der er et R på den ene side af kortet, så skal der være 2 på den anden side. Vælg kun  det eller de kort som skal vendes for at tjekke at reglen er overholdt. Svaret er: R og 7.’ Kun 5-10% af universitetsstuderende svarer korrekt. Valget af kort 7 ligner modus tollens: hvis der er et R på den ene side, så skal der være et 2 på den anden. Kortet 7 har ikke et 2, og skal derfor heller ikke have et R.  

Konstrueres denne opgave med relevante/konkrete emner er den lettere at løse for de fleste. Social kontrakt teori (Sperber&Girotto)kan forbindes med denne opgave, fordi det har vist sig at folk er endnu bedre til den, hvis de kan afsløre en svindler/snyder. Den kan fremstilles i to udgaver:

Klassiske (indikative): Hvis der er et Per der også et Q

Deontiske: hvis du gør P, skal du også gøre Q. 

Relevans teori: deltagere i opgaven afgøre relevansen af de fire kort (man tænker kortene med R og 2 er mere relevante, fordi de nævnes i opgaven) – denne forståelsesproces skaber ofte en forkert opfattelse af problemet.  Hvilket kan forklare den generelt manglefulde præstation. (Sperber&Girotto) 

Syllogistiske ræsonnementer

En syllogisme består af to præmisser/antagelser efterfulgt af en konklusion. (Ingen sten kan flyde, morlille kan ikke flyde, morlille er en sten) Præmisserne og konklusionen indeholder alle an af følgende kvanter: alle, nogle, ingen og kun. Validitet af disse udtryk afhænger kun af om de følger logisk fra præmisserne, og kan altså være sande og falske uafhængigt af den virkelige verden.  

I forbindelse med logiske ræsonnementer er der en række bias folk begår:

belief bias: folk accepterer slutninger der virker plausible/realistiske men ikke er valide (Svært at tro på morlille er en sten, fordi den ikke er logisk).

Atmosphere effect: Man tror fejlagtigt at hvis begge præmisserne indeholder alle, så skal konklusionen også gøre det. Derfor erklærer man det for invalidt (fx alle børn er lydige, alle pigerne er børn. Nogle af pigerne er lydige).

Conversation error: Mange tror at fordi alle A er B, så er alle B også A, men det er ikke sandt! Alle B er nødvendigvis ikke A. Man kommer til at konvertere udsagnet til noget andet.

Teorier vedr. deduktive ræsonnementer

Hvorfor er det universitetsstuderende ikke kan løse modus tollens opgaver:

Abstrakt regel teorier: mennesker bruger mental logik når de skal løse en ræsonneringsopgave. Ikke-valide slutninger foretages fordi folk misforstår. Denne teori anser altså folk for at være logisk tænkende væsner der nogle gange fejler. Teorien forklarer modus tollens besværet forklares ved at der indgår flere regler i løsningen og at muligheden for at der opstår fejl derfor forøges. Mens fejl i ’afvisning af antesedanten’ og ’bekræftelse af konsekventen’ skyldes at folk forstår opgaverne i hverdagssprog. Og fordi vi har en forventning om at vi får oplyst alle vigtige oplysninger( hvilket man ikke gør). Denne teori har dog nogle store svagheder. 

Mentale modeller: (johnson-Laird) en mental model repræsenter hvordan forholdende er i verden. Hvis man får stillet et spørgsmål forestiller man sig det i hovedet og generer derudfra svaret (computeren står til højre for glasset, glasset står midt på bordet, USB’en ligger til venstre for computeren, hvordan ligger USB’en i forhold til glasset). Man forsøger at konstruerer alternative modeller der kan falsificere hypotesen. Hvis dette ikke findes anses svaret for at være validt. Konstruktionen involvere arbejdshukommelsen.  

I følge denne teori tager det tid at konstruerer en kompleks model end en simpel model. I følge teorien skal man svarer hurtigere ja end nej på mulighedsspørgsmål(må louise være med i legen) og hurtigere nej end ja på nødvendighedsspørgsmål (skal louise være med i legen?) Denne hypotese blev vist i et forsøg. Teorien er brugbar for mange typer af problemløsning og flere af dens formodninger er blev eksperimentalt bekræftede, men teorien ignorer individuelle forskelle, og forklarer ikke hvordan vi vælger hvilken information der kommer med i den mentale model.  

Sandsynligheds tilgang: (Chater&Oaksford) ønsker at forklarer vores performance på logiske ræsonnement opgaver. Folk har udviklet forskellige stategier (heuristics) til at kunne omgå hverdagens uregelmæssigheder og det er disse stategier de benytter i løsningerne af de logiske ræsonnementer. Fordi man baserer sine hverdags ræsonnementer på usikkerheder (man får ikke alle informationer), virker sandsynlighedsberegninger af omstændighederne bedre (mere fordelagtigt) end deduktion. Denne teori afdækker mange af fundene, men har ikke klart identificeret de processer der er underliggende vores perfomance på ræsonneringsopgaver, og tilgangen har ikke været i stand til at generere nye antagelser.  

Dual-system teorier

der er to store generelle svagheder ved teori og empiri vedrørende mennskers ræsonnering. 1. Ræsonnering korrelere med intelligens. Og 2. man må medregne individuelle forskelle. Derfor er mange forskere enige om at anerkende et dual-system, hvor system 1 processerer hurtigt, parallel og automatisk og hvor kun det endeligt produkt optræder i bevidstheden, mens system 2 er tænkningen langsom og sekvensorienteret og gør brug af arbejdshukommelsen. System 2 tillader abstrakt hypotesetænkning som ikke tillades i system 1. Individuelle forskelle i intelligens er associeret med system 2.  

Evidens; denne opdeling kan især indfange belief-biasen. (man lave en ikke-valid slutning fordi den virker plausibel) system 1 menes at fortage belief-baseret processering (vurdere hurtigt om det lyder validt) mens der i system 2 foregår logik-baseret processering (bruger regler for forståelse). fMRI underbygger opdelingen. Når Fp træffer det logisk korekte valg, var der aktivitet i højre inferior prefrontalcortex (system 2), når Fp lavede belief-bias fejl var der aktivitet i ventral medial prefrontal cortex (system 1). Det sidste en meget underbygget i andres forsøg. Dog har Adolphs et al. Vist at patienter med skade i ventral medial prefrontal cortex har lige svært ved konkrete og abstrakte ræsonnementer. Et forsøg har vist en korrelation mellem system 2 og intelligens, forudsagt. Selvom denne teori er meget underbygget, har den stadig svagheder som fx at forskellige forskere afgrænser de to systemer forskelligt og at den ikke redegør for interaktionen mellem system 1 og system 2.  

Hjerneområder involveret i tænkning og ræsonnementer

Undersøgelser er tidligere primært foretaget på hjerneskade patienter, og er i dag i højere grad baseret på billeddannelsesteknikker af raske Fp. 

Forsøg som Tower of London/Hanoi har vist at problemløsning ’sidder i prefrontalt cortex’. Patienter med skader i hhv. Højre og venstre frontallap havde især svært ved kontraintuitive ryk der ’modarbejder’ målet.  Især er det dorsolaterale prefrontale cortex mere aktivt når Fp skulle løse kompliserede udgaver af Tower of London.  

PET scaninger af raske Fp viste tilsvarende aktivitet i dorsolateral prefrontalt cortex, ligesom fMRI studier af raske Fp mens de lavede hhv. Raven intelligenstest, opgaver der kræver skift i opmærksomheden vha. den centrale styrefunktion i arbejdshukommelsen gjorde. Aktiviteten er altså på tværs af forskellige opgaven der både involverer processering og midlertidig opbevaring af information. Newman et al. Fandt at det højre prefrontale cortex (især dorsolateral) er indvolveret i planlægning, mens det venstre primært er involveret i udførelse af planer. (Problemløsning korrealerer med aktivitet i dorsolatereal prefrontal cortex). 

Waltz et al. Har vist at patienter med ens IQ som er hhv.. skade i anterior temporallap og prefrontal cortex, klarer sig lige godt i simple opgaver, men de frontalskade er markant dårligere i komplicerede opgaver.  

Rigtig meget empiri tyder altså på at dorsolateral prefrontal cortex er involveret i problemløsning, ræsonnering og tænkning.  

Er mennesker rationelle?

For at forklare at vi klare os godt i hverdagens opgaveløsninger, tænkninger og ræsonneringer men meget dårligt i laboratoriet, løses ved at inddele rationalitet i rationalitet 1 og rationalitet 2. For tænkt hvor skrækkeligt det ville være vis vi ikke kan sige at være rationelle væsner – så er vi jo bare dyr igen, suk! 

Perspektivering:

Damasio: er system 1 noget emotionelt

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s