22. Bevidsthed med udgangspunkt i hjerneskader (blindsyn eller visuel neglekt).

Eysenck, W. M. & Keane, T. M. (2005): Cognitive Psychology: A Student’s Hand-book (5. udg.) Kap 5+17. Hove (UK): Psychology Press.

Gazzaniga, S. M, et. al. (2002). Cognitive Neuro-science. The Biology of the Mind (2. udg.). Kap. 7+16. New York: Norton.

Bevidsthed:

Visuel perception uden bevidsthed, kan fortælle os om bevidsthed. Neglekt og blindsyn, er eksempler på perception uden bevidsthed. Hvad er anderledes? 

Visuel (unilateral) neglekt:

opstår typisk efter hjerneskade i højre parietallap, som resultat af et slagtilfælde. Neglektpatienter med højre hemisfære skader lægger ikke mærke til/responderer ikke på objekter der præsenteres i venstre side (kontralæsionelt). Når neglektpatienter skal kopiere en tegning eller objekt udelader de den venstre del. Det skyldes ikke at de ikke kan processere, men det er snarer et ’valg’ af ikke at rette opmærksomheden på det kontralaterale.  

Udslettelse (extinction) er et fænomen der ofte forekommer hos neglektpatienter, at når en enkel stimulus viser hhv. I de to sider af synsfeltet bliver de registreret men hvis to ens stimuli vises simutant i på de samme placeringen, neglekteres den ene. Neglekt og extintion er dog to separate lidelser, og patienter kan have extintion, uden at have neglekt.  

Begge sygdomme kan ses som om der er en konkurrence mellem hvilke stimuli der ’vinder’ opmærksomheden. Corbetta & Shulman vil hævde at neglekt skyldes skader i det stumuli drevne system, frem for i det målrettede system.  

Blindsyn:

Patienter med blindsyn har ingen bevidst oplevelse af visuelt stimuli i en del af det visuelle felt, men indikere igennem deres adfærd at der faktisk er sket en processering. Fænomenet forekommer hos patienter med skader i det primære visuelle cortex. Patienterne har envidere skader i den ventrale pathway (der vedrører objekt genkendelse og associeret med bevidst perception), men en delvis intakt dorsal pathway. Der sker altså en ubevidst processering af stimuli. 

GYer en patient med blindsyn kunne afgører hvor hurtigt et objekt bevægede sig i hans blinde felt.  DB er en anden patient der fik fjernet sit højre occipital cortex inkl. det meste af V1. Han kunne identificere om et objekt var vist og dens placering i det blinde felt, på trods af at han ikke havde en bevidst oplevelse af dette. DB havde en bevidst oplevelse af efterbilleder i det blinde felt, men ikke af det oprindelige billede! 

Forklaringer:

EK foreslå tre processer der kan gøre forskelle mellem perception med og uden bevidsthed. Evidensen henviser ikke tydeligt til en af disse tilgange, og de er heller ikke gensidigt udelukkende, EK skriver at det er forholdsvis sikkert at alle tre tilgange indeholder nogen validitet.

1. Privilligerede roller tilgangen: kun nogle hjernesystemer er i stand indvolveret i medieringen af bevidsthed.

Blindsyn:Dette vil forklare blindsyn, ved at patienterne har en væsentlig reduktion af kvaliteten af repræsentationer der formes ved at bruge den ventrale pathway. De kan derfor ikke integrere forskellige slags information fra forskellige objekter. Dette er der ikke særligt eksperimentalt belæg for, derimod sidder skaderne typisk i det primære visuelle cortex.

Neglekt: Det samme gør sig gældende for neglektpatienter, her er skaden i superior temporal guri og planum temporal.

Konklusion: det faktum at hjerneskaderne i disse patienter sidder forskellige steder i overensstemmelsen med den pågældende sygdom, henviser til at at der ikke er en bestemt hjerneregion der altid er særligt ansvarlig fejl i bevidst perception. 

2. Integrationstilgangen: i følge hvilken bevidst perception involvere en sammenbindning af  forskellige egenskaber ved perceptionen(fx farve, bevægelse, form).

3. Repræsentationens kvalitet tilgang: i følge hvilken bevidste oplevelser kræver en høj kvalitet  af de perceptuelle repræsentationer. Denne kvalitet er muligvis forbundet aktiveringsniveauet i det neurale substrat eeller deres kapasitet at blive aktiveret af en given stimuli.

Neglekt/extintion: studier (Rees et al.) hvor visuel stimuli præsenteres meget hurtigt, underbygger denne tilgang. Tilgangen underbygges yderligere af billdedannelses studier. Et studie af extintionpatienter der præsenteres for billeder af huse og ansigter enten enkeltvis eller i par, viser at når de præsenteres enkeltvis responderer nogle hjerneområder på huse og andre på ansigter (se også spg. 25), mens når de præsenteres samtidig er der mindre aktivitet i ’ansigt-hjerneområdet’ hhv. ’husområdet’ når disse ikke blev bevidst perciceret. Denne mindre aktivitet kan tolkes som en dårligere kvalitets perception. På den anden side er der også evidens for at denne tilgang ikke er gældende. Et studie hvor der blev målt en neural korralation af det at få adgang til ordbetydning (N400?) ved at benytte ERPs. Det blev vist at N400 var det samme uanset om ordret blev bevidst perciperet eller ej. Og aktivering i ansigt området var næste af samme styrke når ansigten blev hhv. Perciperet bevidst/ikke-bevidst.

Konklusion: dette henviser til bevidsthed af visuel stimuli, afhænger af to ting; en forholdsvis kraftig neural repræsentation af stimulien  og at lave information om repræsentationen af tilgængelig for andre dele af hjernen. Det henviser altså til en kombination af kvalitet af repræsentationen og integrationstilgangen., som nødvendig for at forklarer bevidste perceptioner.  

Evaluering:

Der er mindst der taler for ’de privilligerede roller tilgangen’, og mest der taler ’for repræsentationens kvalitet tilgangen’, især hvis det den kombineres med ’integrationstilgangen’. 

Perspektivering:

Subliminal perception: perception der opstår under niveauet for bevidst perception.

Opmærksomhed (se EK 17)

Change blindness (se EK 4)

Lokation/objekt baseret opmærksomhed?

Balint’s syndrom – simultanagnosi: har svært ved at række ud efter ting, når de skal bruge deres visuelle system som guide.

Crossmodal effekt

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s