17. Viden og repræsentationer med udgangspunkt i netværksmodeller

Repræsentationer defineres som: et tegn eller sæt af symboler der ”re-præsenterer” en ting i tingens fravær. Spørgsmålet er hvordan disse er lagret og hvordan de aktiveres.

Skemaer

Når vi processerer en historie, relaterer vi dens informationer til relevant struktureret viden i langtidshukommelsen. Den assimileres til et skema: det mest brugte konstrukt til at redegøre for vidensorganisering!

Skemaer er velintegrerede strukturerede samlinger af ’fælles’ viden om verden, hændelser, relationer, objekter osv. De muliggør at vi forstår ny information (fordi de udgør vores hukommelse) og lagrer det i det allerede eksisterende videnssystem. Fx straffespark situationen, ville være meget besværlig at beskrive med propositioner, men vi har et skema for hvad denne komplekse situation er.  

Bartlett (1932): Var den første der sagde skemaer spiller en vigtig rolle for hvad vi husker i historier. Hukommelsen påvirkes ikke kun af den præsenterede historie, men også af relevant før-skematisk viden, dvs. vores forventninger.

Evidens: billede af kontor, hvor genstande skal gengives. Folk gengiver bøger, selvom de ikke var på billedet, fordi det passer godt ind i skemaet for et kontor. Det hentyder til at man har nogle standard kategorier for specifikke ting à man rationaliserer.

Vi assimilerer og akkommoderer. Der kan være problemer i vidnesudsagn fordi vi bare assimilerer. Fordomme kan også forklares med skemaer (delvist selvfølgelig). Skemaer kan således også mislede os. 

Sprednings-aktiverings teori:

En netværksteori om vores sproglige viden og repræsentationer. Når et ord aktiveres i det mentale leksikon, spreder aktiveringen sig til de på forskellige måder relaterede ord. En netværksmodel. Det ord der aktiveres mest, vælges som det næste i sætningen. Teorien forklarer talefejl ved at forkerte ord aktiveres mere end det rigtige i og med at flere ord aktiveres på samme tid. Når et ord aktiveres, falder dets aktivering med det samme til nul, så det ikke vælges igen. Den arbejder på forskellige sproglige niveauer: det semantiske, syntaktiske, morfologiske og fonologiske, og benytter sig af kategoriske regler der er med til at kunne forudse forskellige slags talefejl. Fejl finder kun sted inden for de relevante kategorier.  Fx hvis der skal indsættes et verbum i sætningen, vil vi stort set aldrig lave fejl som at sætte et subjektiv ind i stedet for. Man kan se at teorien er taget et vist udgangspunkt i de talefejl vi laver til hverdag. Endnu et eksempel er udbytning af ord, hvor fejlene forklares inden for det morfologiske (enkelte ord) niveau. 

TRACE model: (EK 350) (hænger sammen med PDP – parallel distributed processing)

McClellandHar antagelser med både fra cohort og spreading-activation theory. Bruges først og fremmest til sprogforståelse (speech perception), men kan også bruges til at fortælle om hvordan vi lærer. Ifølge TRACE modellen interagerer bottom-up og top-down processer med hinanden når der skal genkendes hvad nogen siger. Den har tre niveauer af processerings-units:

  1. Word nodes
  2. Phoneme nodes: et bogstav (det mindste sproglige udtrykselement)
  3. Features nodes: fx stemme. Vedrører selve produktionen.

Forbindelserne mellem niveauerne går begge veje. Der dannes et aktivitetsmønster (eller et trace) ved at nogle nodes aktiveres, mens andre hæmmes. Nodes svarer her til neuroner, og de kan have en vægtning. Vægtningen gør at disse netværk kan lære, ved at komme med de rigtige output. Vægtningen styrkes og svækkes i forhold til hvor meget den enkelte trace bliver brugt.

Det er lavet som en computermodel, som man også kan lave hjerneskader på, for så at se hvad der sker med læringen og outputtet. Viden er repræsenteret som et mønster i et netværk. Modellen kan som nævnt også bruges til andet end sprog, fx auditiv eller visuelt.

Det midterste lag er interessant: det er her den interne repræsentation sker! Den afgør hvilke forbindelser der er vigtige, og derfor aktiveres. Det er det ”skjulte lag” og man kan sige at der hører mange lag under dette. Vi har ikke kontrol over hvad der sker her.

Opbevaring af ord og koncepter: det mentale leksikon:

Indeholder semantisk og syntaktisk information om ord samt detaljer omkring ordets form. Indholdet i det mentale leksikon er ikke fast (vi kan glemme ord), og de ord vi bruger oftest er hurtigst tilgængelige.

Nabo-effekten: ord der afviger fra hinanden med kun et enkelt fonem er naboer (fx late/rate). De ord der har mange naboer identificeres langsommere.

Netværket deles op i tre niveauer: lydniveauet – lemma(opslags-) niveauet – forestillingsniveauet. Ord vi associerer med hinanden eller er semantisk relateret ligger tæt sammen i netværket (s. 355).

Semantisk hukommelse er forbundet med det mentale leksikon, fordi det spiller en vigtig rolle i vores sprogforståelse og produktion. 

Hierarkisk netværk: teori af Collins og Quillian

Kognitiv økonomi: vi inddeler verden i forskellige kategorier og begreber af ting for at mindske den mængde af information vi får fra vores hukommelse, når vi lærer, perciperer osv.

Begreberne er med til at binde vores tidligere erfaringer sammen med vores nuværende situation i verden. De er repræsenteret i et netværk af forbundne knudepunkter. Distancen der er mellem de forskellige knudepunkter viser hvor tæt på hinanden de forskellige items lægger.

Mange af de begreber er organiseret i hierarkiske netværk med tre niveauer:

-          Overordnet niveau: fx dyr

-          Basis/grund niveau: fx fisk

-          Underordnet niveau: fx laks

Kategorierne på basis niveauet er de mest kognitivt økonomiske – de er mest brugbare og det er således de kategorier vi benytter mest.

For eksperter ser det anderledes ud. De benytter sig af kategorierne på det underordnede niveau inden for deres speciale.  Fx: En botaniker siger ikke planter om alt der er i hans have.

Kritik: De begreber vi opretter virker naturlige for os, og nogle begreber er mere oplagte end andre. Men det kan være svært at forklare hvordan vi naturligt skaber disse begreber, der kommer til at blive sammensat i forskellige kategorier.

Modellen kommer ikke altid frem til det der er mest kognitivt økonomisk for os.

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s